Cannes, din rejseguide til Syd Frankrig

Cannes, Frankrig

Er du til flotte hvide sandstrande, med azur blåthav, den luksuriøse stil med D&G og Prada butikker, samt lidt historie, så er Cannes den helt perfekte by. 

Cannes er en rigtig Beach City med en lang strandpromenade, hvor du bliver mødt med barer, VIP lounge områder og masser af pladser til at solbade i sandet. 

Vi boede i Nice, men tog en 1-dags togtur til Cannes, det er kun en 40 min togtur fra Nice. 

La Croisette

Langs strandpromenaden, finder du den mest fashionable gade i den franske riviera; La Croisette. Her bliver du mødt at alle de lækre og dyre butikker og der er masser af hyggelige gader du kan slentre rundt i, hvis du gerne vil have stillet dit shoppinggen. Det er også her, du finder de store luksuriøse hoteller.

Vieux Port

Cannes har en stor havn, der mest af alt bærer bræg af store yatzh der ligger side om side og skaber en unik stemning. Ved siden af havnen, finder du også det store casino.

Den anden side af havnen, blev vi mødt af et lille, hyggeligt og antik marked, om det er noget der er der hver dag. Det ved jeg ikke.

Cannes Old Town – Le Suquet

Nede fra havnen, kan du gå op af Mont Chevalier, der byder på trapper og stejle bakker og her bliver du sendt tilbage i tiden. Le Suquet repræsenterer den gamle fiskerlandsby. Her finder du en fantastisk udsigt, samt masser af charme med de små snoede gader og gamle huse. 

Eglise Notre-Dame de I’Espérance

På toppen af Mont Chevalier finder du Cannes ældste kirke. Det er en gotisk kirke fra det 16. århundrede. Under 2. verdenskrig, blev kirken midlertidig brugt som hospital. 

Musée de la Castre

På bjergtoppen med udsigt over byen, finder du et mindre slot fra medieval periode. Du kan gå op på toppen af slottets tårn og få et spektakulært udsigt over Cannes. 

Maleriske vægge

Siden 2002, er Cannes begyndt at fokusere på deres indflydelse på film i verden og rundt omkring i byen, kan du finde flotte maleriske vægge med scener fra kendte film. Vi nåede desværre ikke selv at finde dem, men ud fra billeder på google, er der virkelig mange smukke malerier. 

Frokost på Cheer Mamma

Efter flere dage med fisk og franske retter, havde jeg virkelig lyst til noget italiensk. Cheer Mamma, ligger nede på havnen og havde fået gode anmeldes på trustpilot. De havde rimelig travlt da vi kom, så det tog noget tid inden vi fik bestilt og fik maden. Til gengæld var det en virkelig lækker pizza og Søren fik en stor paneret kalve kotelet.

Flere rejseindlæg i det Syd Franske

Foruden Cannes, kan du også læse indlæg med rejseguides omkring; 

Nice

Menton

Monaco

Populære blogindlæg

Indlæg

1 Comment

  1. […] Cannes […]

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.