Udebleven menstruation – ustabile hormoner efter p-pille stop

Udebleven menstruation? – Status update på mine hormoner

Har du også oplevet udebleven menstruation efter du stoppede med dine p-piller? Bare rolig du er ikke den eneste og det er ganske normalt. Oftest kræver det en stor portion tålmodighed og så vil kroppen selv begynde at producere østrogen og progesteron igen. Når du gerne vil være gravid, er det ikke altid helt nemt at bevare denne tålmodighed. Og i nogle tilfælde, kan der også være andre årsager til kroppen ikke helt er så god til at komme i balance igen. Jeg har efterhånden skrevet en del indlæg om min egen oplevelse og rejse efter jeg stoppede med p-piller i marts sidste år, med et ønske om at blive gravid. Jeg linker til dem alle sammen nederst i indlægget her.

Update

Uh så er det vidst ved at være på tide med en lille opdatering igen. Jeg har haft en del henvendelser på hvordan det går, så nu tænker jeg, at jeg lige vil samle det hele.

Jeg fik jo endelig min menstruation igen, efter 13 måneder uden, dagen hvor vi rejste til Cuba (du kan læse hele mit indlæg her: Menstruation og graviditet!). Jeg blev selvfølgelig totalt begejstret og glad, men havde åbenbart også alt for store forventinger om, at nu ville det hele bare køre og jeg ville have en helt normal cyklus igen. Sådan skulle det ikke være (men hey, livet skal jo heller ikke bare være nemt).

Total forvirring

De sidste par måneder, har jeg været rigtig meget i tvivl om hvad jeg ville. På den ene side, vil jeg helst lade min krop finde sin egen balance, men på den anden side, er jeg efterhånden også blevet ret utålmodig.

For et par uger siden, begyndte jeg at blive ret så træt af at være i vente position og hele tiden være fokuseret og opsat på at blive gravid. Selvom, det ikke er noget der har fyldt mine tanker konstant, så er det stadig noget der oftest popper frem. Det er jo også bare som om, at man ser gravide og babyer alle vegne lige pludselig. Og for hver gang, er det bare lidt en reminder om, at min krop bare ikke er der endnu.

Graviditet på pause

Jeg besluttede mig for, at jeg ville lade min krop være lidt i fred for en stund. For selvom jeg jo har ønsket en graviditet i snart 1.5 år nu, kan jeg bare mærke, at jeg simpelthen lige har brug for en pause.

Derfor er jeg begyndt at fokusere på andre ting. Jeg er begyndt på nogle nye projekter i mit arbejde, så jeg kan flytte fokus og have noget andet at se frem til. Det har hjulpet en del, fordi jeg nu kan flytte tankerne lidt fra hele tiden at tænke på menstruation og graviditet. Jeg skammer mig næsten nogle gange over, at jeg nu kan sidde med tanken om, at nu må den der graviditet faktisk gerne vente lidt. Jeg synes det virker mærkeligt, at ville noget så meget og så inderligt, og så pludselig mere ønske at det faktisk gerne må vente lidt. Men det er måske bare en helt ærlig sag og det hjælper forhåbentlig min krop til, at slappe mere af.

Fokus på andre ting

Vi har sat fokus på, at planlægge flere rejser (ja selvom det næsten ikke kan lade sig gøre????) og så er jeg som sagt ved at starte en masse nyt op rent forretningsmæssigt.

Jeg holder fortsat fokus på, at prioritere min søvn, spise fornuftigt, holde mit aktivitetsniveau så min krop kan følge med og være opmærksom på mit stress niveau.

Miste mig selv

Det er vigtigt for mig, ikke at miste mig selv i hele den her proces. Jeg synes det er vigtigt, ikke altid kun at have fokus på et slut resultatet. Jeg vil også gerne kunne nyde processen og være med. Det føler jeg ikke helt, at jeg har kunne gøre det sidste halve års tid. Jeg har haft super svært ved hele tiden at skulle ligge en dæmper på mig selv og lige pludselig have faste regler om hvor meget jeg må være aktiv. Jeg har lidt behov for at kunne være lidt mere mig selv og ikke føle, at jeg lever efter en masse regler. Jeg vil selvfølglig ikke smide det hele på gulvet igen, ved nu bare at gå ud og fremprovokere en masse kortisol ved for megen træning. Jeg må selvfølgelig også bare acceptere at det nu engang er mine forudsætninger for at kunne blive gravid. Men jeg skal også have plads til at være mig selv og det vil jeg i højere grad sætte fokus på i de næste måneder. Nu er målet nærmere at få en normal menstruations cyklus igen og så håber jeg lidt at graviditeten bare kommer, når den kommer.

Menstruation

Lige som jeg faktisk ville være startet på det her indlæg igår, men så blev jeg alligevel for træt. Så vågnede jeg op med voldsomme mavekramper og lur mig om ikke min menstruation nu er kommet. Yay. Denne gang tager jeg det nu bare som det kommer. Prøver at tage lidt let på det og så ikke have nogle forvetninger om, at den kommer regelmæssigt næste gang igen. Der er gået 2,5 måned siden jeg sidst skulle have haft min menstruation, så den er endnu engang slet ikke i balance, men jeg håber det er et skridt nærmere.

Så ja, lige nu er det fortsat en masse tanker og så måske alligevel et skridt tættere på, at have en normal cyklus.

Tak fordi du læser med ????.

Tidligere indlæg

UDEBLEVEN MENSTRUATION, HORMONBEHANDLING OG GRAVIDITET

HORMON BALANCE – MIN PERSONLIGE FORTÆLLING OG ERFARING MED HORMONEL UBALANCE EFTER P-PILLE STOP

HORMON OPDATERING – HVILKEN BETYDNING HAR DET, NÅR DIN KROP ER HORMONFORVIRRET?

HORMON CRAZY – UBALANCER OG FERTILTET

MENSTRUATION OG GRAVIDITET! – ER MIN MENSTRUATION TILBAGE?

Populære blogindlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤