Zoneterapi mod hormonel ubalance

Hormonel ubalance? I forbindelse med min manglende menstruation efter p-pille forbrug i 12 år, er jeg startet i zoneterapi ved Kevin Bengtsson. Du kan læse meget mere om hele min fertilitets- og graviditets fortælling her. Jeg havde hørt meget godt omkring zoneterapi i forbindelse med udeblivelse af menstruation og eftersom jeg ikke er interesseret i at starte en hormonbehandling tænkte jeg, at det var en oplagt mulighed.

Kevin fortæller

”Mange kvinder lider af menstruationsforstyrrelser og årsagen kan skyldes mange forskellige ting. Der er også mange forskellige måder du kan opleve menstruationsforstyrrelser på. Det kan være uregelmæssige menstruationer, hvor den kommer for tidligt, for sent eller måske helt udebliver. Derudover kan du have uregelmæssige blødninger, hvor du kan have kraftigere blødninger eller du kan have blødninger midt i cyklussen.

Oplever du menstruationsforstyrrelser så kan det være en god ide at prøve at få nogle zoneterapibehandlinger. Zoneterapi kan være med til at få gang i hele systemet igen. Alle vores muskler, organer og led har forbindelse til vores fødder via medianbanerne. Vi har også et hormonsystem under fødderne som har forbindelse til hele kroppens hormonsystem. Derudover har vi også et punkt der kaldes for Milt 6 som bruges til at behandle ubalancer i hele kroppen.

Så uanset hvad dine menstruationsforstyrrelser består af, så er zoneterapi en effektiv behandlingsform, som kan hjælpe dig af med dine menstruationsproblemer.

Oplever du menstruationsforstyrrelser er det altid vigtigt først og fremmest at se på din egen livsstil og få en afbalanceret hverdag som omfatter en god og sund kost, gode motionsvaner og en stabil nattesøvn.”

Første behandling

Første gang jeg var ved behandling ved Kevin var en meget speciel oplevelse. Han startede med at trykke lidt rundt omkring på min fod, uden jeg rigtig mærkede noget. Lige indtil han nåede ned omkring min hæl. Seriøst, jeg har tit fået massage og det har tit gjort ondt, men det der, hold da kæft det gjorde nas. Kevins reaktion var blot, når det var da interessant. Det viser sig, at lige præcis det område har forbindelse til vores hormonbalance og så gav al den smerte pludselig meget mere mening. Shit man, jeg er slet ikke i tvivl om, at min krop er i ubalance lige på det punkt. Det er virkelig interessant hvordan kroppen hænger sammen og hvor mange ting der kan påvirke den. Jeg begyndte at overveje skaden i min fod. Det er slet ikke sikkert det har en sammenhæng og jeg tror heller ikke rigtig man kan undersøge det. Men jeg stoppede min mine p-piller i marts og jeg blev opereret i min fod i marts, mon det har en sammenhæng? Det er der ingen der ved, men en interessant tanke.

Jeg har i dag været til min 2. behandling. Jeg er stille og rolig begyndt at have nogle små kramper i mit underliv engang imellem. Ikke noget fast, og det er svært at vide hvor meget der er reel og hvor meget der er af mental påvirkning fordi der nu er sat fokus på det. Jeg giver det i hvert fald nogle behandlinger endnu og skal nok vænne tilbage når, der forhåbentlig snart, sker mere.

Skriv meget gerne hvis du selv har noget erfaring, både med zoneterapi, men også gerne med andre ting relateret til menstruationscyklus og graviditet.

Populære blogindlæg

2 Comments

  1. […] Derudover havde jeg hørt meget godt om zoneterapi og har også givet det en chance. Vi har et hormonsystem under fødderne som her forbindelse til hele kroppens hormonsystem. Jeg mærkede meget hurtigt på egen krop, hvor meget det rent faktisk hænger sammen. Læs meget mere om mine første to behandlinger her. […]

  2. […] Zoneterapi mod hormonel ubalance […]

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤