KICK-START af mentalt sundere vaner.

Jeg har i noget tid overvejet hvor vidt jeg skulle dele dette oplæg med jer – da det får mig til at føle mig utrolig sårbar. Jeg er typen der meget gerne vil fremstå som i total kontrol – samt have styr på tingene, og jeg er ikke god til at acceptere når der er noget jeg ikke har kontrol over eller ikke er god til. Men jeg ved også hvor meget det betyder at læse ærlige og oprigtige tanker og følelser fra andre – det gør bare at man meget bedre kan relatere, og føler sig ikke alene.

Det skal lige siges – at jeg ikke på noget tidspunkt har fortrudt at jeg kørte min kost så struktureret da jeg startede mit vægttab, for det har givet mig så meget på rigtig mange punkter og gav mig alle de resultater gennem min vægttabsrejse jeg havde behov for. Derudover har det også givet mig en rigtig god forståelse for mad værdier, indhold og kcal. Men jeg må også indse, at jeg står overfor at nyt kapitel i mit liv, et kapitel hvor der skal ske ændringer, og jeg skal følge nye veje.

Sidste uge var ikke kun en vildt fed oplevelse, men også en kick-start for mig selv – til en sundere mental tankegang til mad! Siden jeg startede mit vægttab for 4 år siden (wow det er squ alligevel længe nu) har jeg (mere eller mindre) talt kcal hver dag… Det blev hurtigt en nem vane for mig, men samtidig også en befriende kontrol at have! Jeg vidste at jeg hverken spiste mere end min krop havde brug for, men at jeg samtidig også fik nok mad og den fordeling der passede mig bedst. Det har været en kontrol, jeg har været utrolig fascineret af og som jeg faktisk har haft det rigtig godt med. For 2 uger siden tog jeg en stor beslutning om at ændre en masse – efterhånden indgroede vaner.

Jeg har i længe gået med overvejelserne om, at give slip på at tracke mine kcal, men samtidig har jeg også været vildt nervøs for at jeg vil ende med at spise for meget. Mit problem har nemlig aldrig været, at jeg har spist vildt usundt, men mere at jeg har haft tendens til at spise alt for store portioner. Jeg ved jo også udmærket godt hvad jeg skal spise, men det at noterer det ned sort på hvidt, har altid hjulpet mig til at realisere det bedre. Førhen var det nemt at tænke, ”Der er alligevel ingen der ser det, så tæller det jo ikke!!!…”

Da jeg (meget spontant) besluttede mig for at tage til Marbella i sidste uge – satte jeg mig for, at nu skulle det altså være nu – det kan jo for fanden heller ikke passe jeg skal leve resten af mit liv på kcal tracking.

Udover de 3 store hoved måltider som blev serveret for os, arbejdede jeg rigtig meget med at føle mig frem til, hvornår jeg var sulten og havde brug for en snack ind imellem og hvornår det blot var lysten. Mit største problem med buffet – er også, at jeg meget nemt kommer til at tage 2-3 portioner mad, så det var også en anden ting jeg prøvede at kontrollere så meget som muligt.

Jeg brugte en del tid på, at mærke efter om jeg stadig var sulten, om jeg reelt set havde behov for mere mad, om jeg virkelig syntes det smagte så godt, at èn portion til var det værd, eller om det mere bare var fordi maden alligevel stod der – og sagde; ”ta’ mig!!”.

Jeg er af den indstilling, at hvis der er mad jeg ikke normalt ville have derhjemme eller spise i min hverdag, giver jeg også mig selv mere lyst til at nyde det på sådanne tidspunkter. Fx var der hjemmebagte boller hver morgen (jeg bager aldrig boller, eller spiser dem til morgenmad), så det var super lækkert at kunne nyde dem hver dag. Den ene aften var der tortilla pandekager, dem elsker jeg – så der nuppede jeg et par stykker mere. Nogle af frokosterne, var til gengæld (for mig) ikke noget særligt og der sørgede jeg for at holde mig til en portion. Det handler jo i bund og grund om at finde en rigtig god balance og lære at mærke efter i sin krop.

Jeg prøvede noget lignende i efteråret – hvor jeg i okt, nov, dec også kørte uden kcal tælling – hvilket desværre medførte en fedt øgning. Jeg indrømmer gerne, at portionerne ofte var større end før, men jeg blev stadig frustreret over at fedtet satte sig, eftersom jeg fortsat intet usundt som sådan rørte. Dette betød, at jeg i januar gik tilbage til min trygge og sikre kcal tracking. Derfor var jeg også meget skeptisk denne gang og utrolig nervøs for at det vil ende på samme måde.

Jeg målte min talje inden jeg tog afsted til Marbella, egentlig mest lidt for sjov, for at se om der ville være en forskel på blot en uge. Da jeg målte mig igen i går morges og kunne sande der var røget 2,5cm var det til stor glæde. Specielt fordi, jeg fortsat havde taget 2 portioner til en del af måltiderne (men selvfølgelig hverken hoppet med på øl eller is vognen ved poolen). Jeg ved også godt, at jeg var utrolig aktiv i sidste uge, mere end jeg desværre har tid til, til hverdag – men det har bestemt givet mig et motivations boost til, at fortsætte den samme gode steame og forhåbentlig blive helt fri for så stort et fokus på de skide kcal.

Jeg kunne allerede mærke en stor frihed, da jeg var ude og handle i dag. Det medbragte en kæmpe lettelse over, at jeg ikke skulle begynde at taste ind hvad jeg ønskede til frokost – for dermed og se om det ville passe ind i min dag – men derimod kunne handle det ind jeg lige havde lyst til.

Selvfølgelig er det stadig med en sund tankegang – den vil jeg jo altid have og er også nødvendig, både for at vedligeholde min krop og min træning – men også for mit mentale sundhed.

Jeg er derfor meget spændt på at se hvad der sker de næste par måneder – og glæder mig til at dele mange flere tanker og oplevelser med jer.

Hvis der er andre der står i samme situation og arbejder med at give slip – er i meget velkomne til at skrive, jeg vil også løbende lægge flere indlæg op, der kan hjælpe dig i processen om at give slip. Det er svært – og for mig er det nogle store vaner, lige så vel som det kan være vaner om at give slip på chips og slik 😉

Jeg prøver stille og rolig og hvile noget mere i mig selv og huske mig selv på at jeg stadig har kontrollen – bare på en mere afslappet måde. Sætte fokus på at spise når jeg kan mærke min krop har brug for det og ikke når jeg har lysten til det. I sådanne situationer er läkerol, gulerødder og tyggegummi blevet nogle rigtig gode venner 😉