Grønkålssalat med frisk æble, feta og saltristede mandler

Grønkålssalat som er lækker, nem at lave, og tilfredsstiller smagsløgene med dens kombination af det søde fra æble og salte fra ristede mandler og feta. Her i de kolde måneder, er det ikke altid at man tænker over salaten, fordi det for nogle tænkes på som en let sommerspise. Denne grønkålssalat velegner sig dog som et fantastisk supplement til måltidet, hele året rundt.

Æble – det friske indspark til salaten

Vi kender alle æbler, og det er en af de vidunderlige frugter som vi selv kan dyrke i Danmark. Æble er den perfekte tilsætning, hvis din salat står og mangler noget friskt. Udover at æble bidrager med noget sødt og frisk, bridrager det også med små mængder vitamin C. Vitamin C hjælper bl.a. immunforsvaret og så er det en vigtig del af de forskellige væv i kroppen, og knoglerne.

Ingredienser  

Portion til 6-8 personer, hvis din grønkålssalat er som supplement til aftensmaden.

  •  250g Grønkål
  • 1 granatæble
  • 2 friske æbler, røde
  • 150 g feta
  • 2 håndfuld mandler
  • 1 spsk smør eller kokosolie til stegning af mandler
  • Salt

Fremgangsmåde

  1. Vask grønkålen grundigt og snit det fint, kom det derefter i en stor skål.
  2. Vask granatæblet og tag granatæblekernerne ud, og tilføj dem til skålen med grønkål.
  3. Vask æblerne, og skær dem ud i tern. Tilføj æble til salaten.
  4. Tag fetaen, og smuldrer den med fingrene over salaten, og bland det godt ind i.
  5. Varm en pande op, og kom smør eller kokosolie på panden når den er godt varm. Kom derefter mandlerne på, og vend mandlerne i olien og salt.
  6. Hold øje med mandlerne, da de hurtigt bliver sorte, hvis de får for meget varme. Når de begynder at blive en jævn mørkere brun farve, eller de laver en poppende lyd, er de ved at være færdige.
  7. Hænd dem over på en serviet, sådan at det overskydende lag fedtstof suges væk.
  8. Kom mandlerne i salaten og spis med velbehag.

Nyd din grønkålssalat som det grønne indslag til dit aftenmåltid. Velegner sig perfekt til fjerkræ eller rødt kød!

Inspiration

Hvis du vil have inspiration til andre grønkålssalater, kan du kigge herunder. De har alle samme grundsalat; grønkål og granatæble, men er varierende på andre ingredienser.

Grønkålssalat med avocado, bacon og citron

Grønkålssalat med mango, spidskål og peanuts

Grønkålssalat med tranebær, æbler, mandler og græskarkerner

Grønkålssalat med appelsin, rødkål, spidskål, valnødder, appelsin og feta

Populære blogindlæg

Efterfødselstræning

Læs mere

Wauw – jeg er nybagt mor

Læs mere

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤