Træningsglæde – “At føle sig som en super woman”.
Hvilken følelse giver en træning dig, under og bagefter?
Har du egentlig lyst til at træne? Er det ok ikke at have lyst og acceptere ikke at træne idag?
Træningsglæde
Der er mange ting der rent mentalt har ændret sig ifht min træning lige for tiden. Mest af alt grundet min hormonbalance og kortisolniveauer jeg har fået testet (se tidligere indlæg, Hormon balance ). Træning plejede at give mig en fornemmelse af at være badass, at kunne klare hele verden. Forestil jer en følelse af at være lidt af en super woman. Javel måske ikke 100% af alle mine træninger, men den ene ud af 25 det måske ikke var, gav resultatet af den ene træning, i hvert fald en følelse af at være stærk og en vis velvære på længere sigt.
Træning imorgen?
Idag sad jeg og overvejede om jeg skulle træne imorgen. Jeg har ikke trænet siden i fredags (det er fire dage uden træning, det er forholdvis længe for mig). Det er meget varierende når jeg er på ferie, hvor meget jeg træner eller ej. Det afhænger vildt meget af hvilke muligheder der er på ferien og hvad jeg har lyst til.
I fredags gav min træning mig ikke en badass følelse, jeg havde ikke en god følelse bagefter, og det gjorde mig faktisk meget mere ked af det og sårbar, end det gjorde mig godt. Den følelse har jeg ikke lyst til at frembringe igen. Så har jeg lyst til at træne imorgen?
Normalt ville svaret 9/10 gange være klart – JA! Normalt ville jeg gerne sætte vækkeuret til kl. 07.00 og stå op for at nå og træne, fordi det ville gøre jeg ville føle mig som super woman resten af dagen. Nu er jeg i stedet for bange for, at jeg vil stå med samme følelse af magtesløshed, opgivenhed og svaghed som i fredags. Kan træningen så overhovedet give mig noget godt? Nej, ikke rigtig. Altså i hvert fald ikke lige nu. Har jeg så lyst til at træne imorgen? Nej, nok egentlig ikke.
Giver din træning dig glæde eller magtesløshed?
Nogle gange tror jeg det er bedre at mærke efter og overveje hvilken følelse en træning kan give. Ikke kun bagefter, men endnu vigtigere under træningen. Det er derfor jeg synes det er så vigtigt, at træning ikke skal gøres udfra pligt. Det skal gøres fordi det giver dig noget positivt. Fordi det giver dig en god og rar følelse i kroppen.
Jeg kan overhovedet ikke kende mig selv i de her følelser og tanker omkring træning. Og det skræmmer mig helt vildt, om jeg nu skal til at tænke over hvilke negative følelser træning kan fremkalde i mig.
Det er blevet en helt anden virkelighed for mig og virkelig noget jeg skal arbejde på at finde mig til rette i.
Forhåbentlig får det hele en anden betydning når jeg er hjemme i en lidt mere normal rutine og en anden rytme.
Mental sundhed
Selvom de sociale medier og hele samfundet efterhånden dikterer, at det er vigtigt at motionere og det er vigtigt at træne. Så er det bestemt også lige så vigtigt ikke at træne og ikke at have lyst. Selvfølgelig er jeg helt bestemt fortaler for at komme ud og røre sig og få noget motion på daglig basis – absolut. Det er vigtigt at bruge sin krop. Men er du typen der er aktiv og træne du et par gange i ugen. Så er det også helt ok nogle gange at lytte til din krop og springe en træning eller to over. Hvis du kan mærke at det ikke er en god og positiv følelse træningen vil give dig idag, så er eet nok aller bedst givet ud at springe den over og gøre noget andet godt for din krop ❤. Mental sundhed er lige så vigtigt som fysisk sundhed ??.