Ninh Binh – rejseguide

Vi startede vores eventyr i den pulserende storby; Hanoi – herefter drog vi på et magisk cruise på Halong Bay og nu er vi kommet til den smukke natur og rismarker i Ninh Binh🛶⛰️🪷.

Vi ankom fra Halong Bay omkring kl. 15.00 og tjekkede ind på The Goat Boutique Resort

Jeg var lidt små irriteret over vejret så jeg gik ind i vores fine lille hytte for at skrive lidt på blog indlægget fra Hanoi, mens Clara absolut skulle i poolen😅. 

Vi kunne nu se frem til 3 nætter i Ninh Binh – endnu et eventyr✨. 

Ninh Binh – Halong Bay på Land

Ninh Binh, ofte kaldet “Halong Bay på land,” er et fantastisk sted for naturoplevelser, ro og kultur. Her er lidt forslag til tre dage i Ninh Binh med en god balance mellem must-sees og mere lokale oplevelser.

Vi var så uheldige at blive ramt af noget madforgiftning den ene dag, så vi nåede ikke alt det jeg havde planlagt, men derfor skal I jo ikke snydes for mit research, så dem får I naturligvis stadig med🤩👏🏻. 

Trang An Bådtur (mere autentisk end Tam Coc)

  • En smuk sejltur gennem grotter, floder og kalkstensbjerge.
  • Trang An er mindre turistet end Tam Coc og mere velegnet til børn, da turen er roligere. Jeg synes dog stadig der var mange mennesker, men da vi først kom ud på bådturen aftog det lidt. Vi valgte rute 3, både fordi den skulle være mindre turistet end nr 1 og fordi den indeholdt en 1000m lang grotte som var virkelig imponerende. 
  • Bådturen varer ca. 2-3 timer – sørg for snacks og solhat til børnene.

Mua Cave (Hang Múa) – Udsigtspunktet over Tam Coc

  • I starter med en lille gåtur mellem en masse hyggelige små boder og i baggrunden er der et hav af lotusmarker 🪷 (desværre var de ikke i sæson da vi var der). 
  • I baggrunden ligger det store bjerg med 500 trin til toppen. Jeg bar Noah (3 år) stort set hele vejen, der er små “pause” stationer undervejs. Og Clara (5,5 år), gik hele vejen, med et par beklagelser undervejs, men hun klarede det super godt.
  • I møder en virkelig smuk udsigt udover rismarker, bjerge og floder🫶🏻. 

Bai Dinh-templet: Vietnams største buddhistiske kompleks

Hvis du besøger Ninh Binh, må du ikke gå glip af Bai Dinh-templet – Vietnams største buddhistiske tempelkompleks. Det er en imponerende blanding af gammel historie og moderne arkitektur, omgivet af smukke kalkstensbjerge og frodig natur.

Hvad gør Bai Dinh særligt?

  • Størrelsen: Templet strækker sig over 700 hektar og rummer både et ældre tempel fra det 11. århundrede og en nyere del fra 2003.
  • Rekorder: Bai Dinh har Vietnams største bronzestatue af Buddha på 10 meter (100 ton!) og verdens længste korridor med buddhistiske Arhat-statuer.
  • Udsigten: Fra toppen af tempelkomplekset har du en fantastisk panoramaudsigt over Ninh Binhs landskab.
  • Atmosfæren: Trods sin popularitet er det stadig et sted, hvor man kan mærke roen og den spirituelle stemning.

Tips til besøget:

  • Tag en elvogn fra indgangen, da området er kæmpestort. Specielt med børn, vil jeg anbefale at købe den billet, det kostede 85 kr pr. voksen, Clara på under 1:30m kostede 60 kr. og Noah under 1 m var gratis. Havde vi ikke haft børn med og havde vi sat en halv dag af til turen, så kunne vi fint have gået rundt. Men vil du gerne kunne se det hele på 1-2 timer, eller har du børn med, så køb billet med elvogn.
  • Besøg tidligt om morgenen for at undgå menneskemængder og den stærkeste varme.

Hoa Lu – Vietnams gamle hovedstad

Vær opmærksom på at besøge Hoa Lu Ancient Village og ikke Hoa Lu Oldtown😉. Det var helt tilfældigt at vi endte det “rette” sted. Jeg havde bare tænkt – at old town det måtte da være der. Men det er blot en ny opbygget bydel, der tager inspiration fra andre ældre bydele i Vietnam. 

Ancient Village er Vietnams gamle hovedstad i det 11. og 12. århundrede. Desværre er det kun templer der står tilbage, men det er et meget flot sted og interessant at det er så gammelt og stadig så velbevaret, med den gamle charme.

  • En historisk oplevelse, hvor I kan gå rundt mellem gamle templer og lære om Vietnams første hovedstad.
  • Gå en kort tur og lad børnene lege i det åbne område ved templerne.
  • Vi gik på opdagelse i lokaleområdet efterfølgende. Hvis du står og kigger ind på templerne og har det store område bag dig, er der nede til højre (modsatte ende af indgangen), en port du kan gå igennem, her kommer du ud i lokalområdet. Vi fulgte vejen gennem et meget autentisk område, og kom op på en hovedvej hvor vi kunne booke en Grab taxi. 

Lokalt marked i Ninh Binh by

  • Besøg et af de lokale markeder for frisk frugt og snacks.
  • Perfekt sted at prøve vietnamesiske pandekager eller friskpresset sukkerrørsjuice.

Cykeltur gennem rismarkerne (Bai Dinh-området eller omkring Tam Coc)

  • Lej cykler (evt. med børnesæde) og nyd en rolig cykeltur mellem rismarker og små landsbyer.
  • Mange homestays i området udlejer cykler billigt. Vi ville gerne have cyklet lidt i vores område (hotellet havde endda gratis cykler, men vi nåede det desværre ikke).

Besøg en lille lokal familie-restaurant eller homestay til frokost

  • Mange steder serverer hjemmelavet vietnamesisk mad. Prøv “com ga” (kylling med ris) eller “bun cha” (grillet svinekød med nudler).

Thung Nham Bird Park (sidst på dagen)

  • Området har både en fuglepark og små huler, som I kan udforske.
  • Perfekt tid at besøge, når fuglene vender hjem til deres reder ved solnedgang.

Van Long Nature Reserve – rolig bådtur i smuk natur

  • Den her endte vi med at springe over, da det ud fra billeder mindede meget om Trang An, hvor vi jo havde været. Men det kunne være værd at prøve i stedet for evt. 
  • Mindre kendt end Trang An og Tam Coc, men lige så smukt.
  • Se vilde aber og fugle, mens I glider stille gennem vandet.
  • Turen er kortere end Trang An (ca. 1 time).

Små magiske steder

Alle disse steder herunder, er alle små meget lokale steder som jeg havde glædet mig til at udforske (nogen af), men grundet sygdom nåede vi det desværre ikke. Hvis du tager ud og oplever noget af det, så meld meget gerne tilbage med hvordan det var.

Thien Ha Cave (“The Galaxy Cave”)

  • En smuk grotte, som nås via en kort gåtur og derefter en lille bådtur inde i grotten. Færre turister end Trang An og Tam Coc.

Hang Bụt Cave & Động Thiên Hà (den hemmelige grotte)

  • Hang Bụt er en endnu mere skjult grotte tæt på. Den kræver en kort trekkingtur gennem små stier i junglen, men belønner jer med en uberørt og næsten magisk huleoplevelse.

Dong Thai Lake

  • En fredelig sø væk fra turismestrømmen, perfekt til en afslappende bådtur eller en cykeltur rundt om søen.

Kenh Ga (Chicken Canal) Hot Springs

  • En rolig landsby omgivet af bjerge og en varm kilde, hvor I kan tage et mineralbad. Stedet er kendt for sin flydende fiskerlandsby.

Hồ Đồng Chương (Dong Chuong-søen)

  • En rolig skovsø, hvor I kan tage en bambusbåd eller leje en hestetrukket vogn for at udforske området. Her kommer næsten ingen turister.

Rừng Cúc Phương – Den skjulte junglevej

  • De fleste besøger kun Cúc Phương Nationalparkens indgang, men hvis I går dybere ind ad de mindre stier (evt. med en guide), kan I finde skjulte vandfald og endda se sjældne dyrearter.

Khanh Cư-væverlandsbyen

  • En lille landsby, hvor lokale stadig væver traditionelt stof i hånden. Børnene kan prøve at væve små stykker stof, og I kan købe smukke tekstiler direkte fra de lokale.

Xóm Gạch – Den forladte franske landsby

  • En næsten glemt lille landsby med franske kolonibygninger, som langsomt bliver opslugt af naturen. Perfekt til eventyrlystne sjæle, der vil udforske noget unikt.

Landsbyliv i Gia Hung

  • En af de mest autentiske landsbyer i Ninh Binh. Her kan I se risbønder arbejde på markerne, prøve at plante ris selv eller tage en bambusbåd med en lokal fisker.

Tips til at rejse i Ninh Binh med små børn

Bo på et homestay i stedet for et stort hotel – ofte mere autentisk og familievenligt. Jeg var virkelig glad for vores hotel, men havde jeg vidst mere om de her små home stays havde jeg muligvis booket det i stedet for, det lyder hyggeligt. 

Tag bådturene om morgenen for at undgå den værste varme (afhængig af sæson selvfølgelig).

Medbring snacks og drikkevarer, da nogle steder ikke har mange butikker.

Solhat og myggespray er must-haves, især ved vandet.

Disse steder giver jer en blanding af de vigtigste must-sees og nogle mere lokale, afslappede oplevelser, så det passer til at rejse med børn, eller blot til at opleve lidt forskelligt.

Hotel – The Goat Boutique Resort.

Et virkelig dejligt hotel, der får min varmeste anbefaling⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️. Det er et meget hyggeligt og charmerende sted, der ligger omringet af skov, rismarker og bjerge. Virkelig idyllisk. 

De har de hyggeligste haver man kan gå rundt i. En virkelig fin pool og en legeplads til børnene. Vi boede i en lille hytte. 

Det eneste lille minus var, at ovenpå vores loft, under taget levede der en hel rotte/musse familie, som nogle gange pilede frem og tilbage – specielt når vi skulle sove. Vi snakkede med dem om det, og de forsikrede os om at de ikke kunne komme ned til os. Men det var alligevel lidt spooky, da det var virkelig højlydt og man følte de kravlede lige over en😅. 

Alt andet vejede dog langt højere end det (og jeg er rædselsslagen for mus). 

Vores videre eventyr

Efter næsten 4 fantastisk dage i Ninh Binh, fortsætter vores eventyr nu videre til Hué via et nattog. Jeg håber vi kommer ned til lidt mere varme og knap så mange skyer. Indtil videre har vi ikke set solen en eneste gang. Jeg er meget spændt på at rejse med nattog og børnene glæder sig til at skulle sove på et tog. Den oplevelse kan du læse om, i mit indlæg fra Hué, eller det samlede indlæg over hele rejsen. 

Dette indlæg er en del af vores 35 dages rundrejse i Vietnam og Cambodja. Du kan læse mere om hele vores rejse i det samlede indlæg, samt læse nærmere om andre destinationer. 

Populære blogindlæg

Indlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.