Zakynthos – en lille perle i Grækenland
Zakynthos kaldes også “Den østlige Middelhavsblomst”, og med sin beliggenhed ud for den græske vestkyst, er den en del af de Ioniske øer.
Øen er helt fantastisk med sine stejle klippeformationer, der står i kontrast til det smukke azurblå hav💙.
Flere steder rundt på øen, finder du smukke, hvide sandstrande der er et sandt paradis både for voksne og børn🏝️.
Zakynthos er også kendt som “Skildpaddernes Ø” grundet; Karette-havskildpadden. Det er en meget skælden art, der bruger øens strande og specielt Laganas-bugten til at yngle på.
Vi rejste til Zakynthos i start oktober, det er slutningen af højsæsonen og det kan i den grad mærkes. De fleste steder er stadig åbne, men det kan godt mærkes der ikke er særlig mange mennesker på det her tidspunkt (hvilket jo også har sin charme😉).
Vi kan godt lide at opleve noget🗺️ selvom vi rejser med børn. Derfor er vores charter ferier aldrig bare dase ferier ved poolen💦 Det tror jeg vi begge to har for meget krudt i røven til😅.
Denne guide bærer præg af, at vi har lavet fire road trips, der sagtens kan kombineres med pool tid. Det er halvdagsturer, hvor vi er kørt afsted efter morgenmaden og dermed været tilbage på hotellet ved en 14/16-tiden. Det har været en helt perfekt kombination af at komme ud og opleve Zakynthos🏝️ og samtidig hygge os ved poolen💦 og på hotellets legeplads.
Jeg har med tiden også lært, at afslapning for mig ikke behøver at være på en solseng☀️, men mest af alt handler om at koble hovedet fra og det kan jeg lige så fint (hvis ikke bedre) gøre via oplevelser og sightseeing🤩
Billeje på Zakynthos
Vi valgte at leje en bil for hele ugen. Vi hentede den direkte i lufthavnen med to børnesæder, på den måde slap vi for at vente på turistbusserne der kører folk rundt til hotellerne. Det har været en virkelig dejlig frihed at have bil hele ugen. Det er nemt at køre rundt på Zakynthos. Men da det er en lille ø, er der heller ikke mange store veje, så hvis du føler du kører ude i ingenting og nok er kørt forkert, så er du helt sikkert på rette vej😅. Vær forberedt på mest at køre omkring 30 km/t (grundet de snoede bjergveje), men til gengæld ser du virkelig meget smuk natur og oplever små hyggelige bjergbyer⛰️.
Caretta Paradise
Vi boede på Caretta Paradise, ca 9km fra Zakynthos by og et par km fra Planos (den nærmeste lille strandby). Et rigtig fint og stort all incl hotel, stort vandland, en fin legeplads og et stort legeområde om aftenen med spillemaskiner, hoppeborg osv.
Maden er ikke super fantastisk, men det synes jeg egentlig sjældent all incl mad er😅. Det er dog virkelig bekvemt med små børn. Jeg magter ikke restaurant livet så ofte😉.
Nu hvor vi havde bil, var det ikke så vigtigt for os, at vi boede i centrum af en by, da vi nemt kunne køre lidt rundt og mere var på hotellet, når vi var på hotellet😉.
Road trip # 1
🏝️ Banana Beach
🏝️ Plaka Beach
🐢 Gerakas Beach
⛰️ Jason’s Bite
Første tur blev en 5 timers tur ned på den sydøstlige del af øen, hvor du bl.a. finder en masse af de smukke strande🏝️.
Banana Beach & Plaka Beach
Banana Beach og Plaka Beach er to smukke strande, helt hvidt sand og azurblåt hav🩵, hvor du virkelig kan nyde Zakynthos. Det er dog ikke helt nemt at finde ned til stranden, du skal køre efter de specifikke punkter, da du ellers bare møder klipper⛰️.
Og så parkerer du ved hoteller/beach clubs, vær opmærksom på at det er sådan du kommer ned til stranden.
Vi nuppede en times tid på Plaka Beach, der både bød på en dukkert i det skønne hav og en is ved en af caféerne🍦
Efter en dukkert i havet, fortsatte vi ned til Gerakas Beach.
Gerakas Beach
Gerakas Beach er en meget lang og bred strand, og er angiveligt en af de smukkeste strande i området🏝️.
Stranden er beskyttet af “National Marine Park of Zakynthos” fordi det er et populært sted for skildpadderne at yngle.
Det er blandt andet også derfor, du hverken finder vandsport eller barer og caféer på stranden, hvilket gør den mere autentisk og fredfyldt. Så husk at tage lidt snacks og drikkevarer med derned.
Vi ville være gået ud til Jason’s Bite som er et smukt område helt ude på spidsen, det er også kendt for skildpadderne🐢. Men det ville være for lang en gåtur for ungerne og det var tæt på frokost tid.
I stedet spiste vi frokost på Taverna Garakas. Meget klassisk turist restaurant, men med en fantastisk legeplads til børnene. Og det er bare en ny prioritering på ferie med børn😅. Maden var ganske fornuftig.
Sea Turtles Rescue Center
Til sidst tog vi et smut ind for at se skildpadderne ved Zakynthos Sea Turtles Rescue🐢. Her kan du læse meget mere om den truede dyreart, samt se små, fine skildpadder🙏🏻.
En tur der endte med at blive lidt længere end først forventet, men det inkluderede også en times tid ved stranden🏝️, samt flere turer der endte i klipperne og med en 7-punkts vending🚘😂 (fordi ja; nogle gange ender man i en blindgyde hvis man er nysgerrig på sin køretur).
Road trip #2
Nu hvor vi kun boede 9km fra byen, ville vi gerne ind og opleve lidt af hovedstaden på øen.
Zakynthos by
Zakynthos by ligger på østkysten og er øens hovedstad. Byen blev desværre ødelagt af et stort jordskælv i 1953, hvilket betyder, at der kun er få bevarede huse tilbage fra før jordskælvet. De fleste huse er dog genopbygget i den oprindelige stil.
Byens centrum ligger omring havnepromenaden. I den ene ende finder du Solomons torv, der er opkaldt efter poeten; Dionysios Solomos, der blandt andet har lavet den græske nationalmelodi.
Torvet er et stort firkantet torv, hvor du også finder en kirke fra 1600-tallet, som er blevet genopført efter jordskælvet i den oprindelige stil.
I den anden ende finder du Agios Dionysos kirken.
Parkering
Parkering er ikke ligefrem det nemmeste omkring centrum. Bilerne er parkerede i røven på hinanden langs alle gaderne. Der er nogle få parkeringsområder nede ved havnen, som vi var heldige at finde en plads ved. Går der en bus direkte ind til byen, fra dit hotel, så er det jo også en mulighed.
Sightseeing med tog
Nede ved havnen kan man hoppe på et lille tog der på 30min kører en tur rundt i byen. En hyggelig lille måde at se byen på og lidt nemmere med børn, fremfor at gå rundt (som man også sagtens kunne gøre🙏🏻).
Bohali slottet
Efter et par timer i byen, kørte vi op til en helt fantastisk udsigt udover byen – Bohali slottet. Man kan også hike derop, det skulle tage ca 50min, meen den sprang vi lige over😉
Noah nåede at falde i søvn, så det blev ikke til særlig meget slentre tur deroppe, mest bare er billede af udsigten, men der er altså en masse små hyggelige gader, samt slottet man kan besøge😍.
Det er er gammelt, byzantinsk slot der blev bygget i 1646.
Slottet blev bygget til at beskytte øen, samt huse regeringen og andre vigtige poster.
Grundet krige og jordskælv er store dele af slottet ødelagt. Da Briterne overtog øen i 1812, renoverede de slottet, samt byggede nye dele til.
Inde bag slottets mure, findes der også flere små kirker.
Road trip #3
🐑The Little Farm
🏝️Cameo Island
På vores 3. road trip bevæger vi os længere ned sydpå, her besøger vi The Little Farm og Cameo Island. To fantastiske steder – specielt med børn🤩.
The Little Farm
Inde bag en masse snoede veje og olivenlunde🫒 finder du den sødeste lille gård med masser af dyr der er lige til at klappe🐑.
Det koster €6 pr person at komme ind og så kan du købe en lille madpakke til dyrerne med majs, gulerødder, salat og grene for €2. Clara elskede at gå rundt og fodre dyrerne.
Heriblandt får🐑 og geder🐐, masser af høns🐥 og ænder🦆, samt et lille dådyr. Derudover er der også kaniner🐰 i et bur, skildpadder🐢, et æsel og en hest🐴.
Det er ikke bare dyrerne du kan nyde, du kan også nyde en fantastisk udsigt og så finder du masser af børneaktiviteter🤩.
Der er en tegnestation, hvor du kan male pg tegne. Der er også muligheder for både at gynge og rutsje og så er der et legeområde med biler og dyr.
Et sandt paradis for børn, der får mine varmeste anbefalinger😍
Cameo Island
En 5min køretur fra The Little Farm ligger endnu en stor turistattraktion; Cameo Island🏝️.
En meget lille, men utrolig smuk og hyggelig ø, med dens egen interessante historie.
Øen var en del af fastlandet indtil et jordskælv ramte øen i 1633, hvor den lille ø blev separeret fra fastlandet.
Idag kan du gå over til øen, via en lille træbro.
De høje smukke træer, broen og den lille kirke som øen er opkaldt efter, danner alle rammerne for en meget idyllisk scene.
På den modsatte side af øen, finder du en smuk lille sandstrand der er omkranset af det fantastisk azurblå hav💙. Der er gode muligheder for at tage en lille dukkert eller snorkle. Her skulle der også være gode muligheder for at se skildpadder.
Øen har også en lille bar så du kan få dig en forfriskende drink🍹.
Derudover er øen også blevet et meget populært sted til bryllupper.
Road trip #4
Turens sidste road trip byder på en sejltur op og ned af vestkysten hvor du på 3 timer kan samle en masse af de populære seværdigheder på Zakynthos.
💙Shipwreck
💚The Hidden Treasure
💙Sfogio Beach
💚White Beach
💙Poseidon’s face
💚Porto Stenitis
💙The Secret Blue Cave
Der findes et hav at sejlruter på øen. Vi valgte denne 3-timers tur der startede i Porto Vromi🚤. Det var en passende længde, både for børnene og os😉 Og så var der inkluderet 3 bade stop også, som var en fantastisk forfriskning.
Min største anbefaling på Zakynthos går til en bådtur. Det er helt betagende at se de smukke klippevægge, grotter stå mod det helt turkise vand💙.
Det var en forholdvis lille båd vi sejlede med, så den første time bød på søsyge. Men heldigvis hev Clara mig med i vandet på 2. badestop og det var dejlig forfriskende. Gør dig selv den tjeneste at hoppe i vandet. Jeg er ikke den store vandhund, hvad koldt vand angår og åben hav. Men wauw en oplevelse. Og så husk lige dykkerbrillerne😉.
En kæmpe anbefaling til Zakynthos
Den fantastiske, græske ø får min største anbefaling som rejsedestination💙. Vi var heldige med vejret til trods for at vi rejste i oktober. Flyveturen er ikke langt over tre timer✈️. Bedst af alt, så er der virkelig gode muligheder for at kombinerer en ferie med afslapning, sol, pools, strande, med sightseeing og smukke naturoplevelser💚.