Jeg bli’r simpelthen nødt til at bestille en burger så mange gange at det begynder at blive kedeligt og ikke noget særligt for mig længere.

#slutmedforbudt

#slutmedforbudt er blevet en af de helt store hashtags – efter bogen af samme navn, skrevet af Morten Elsoe og Morten Svane. Jeg er selv ret stor fan af bogen og synes de er rigtig gode til at belyse nogle emner og få manet en masse myter og overbevisninger til jorden. Én af de ting jeg synes er mest vigtigst er, at der ikke er nogle fødevarer der er forbudte – eller direkte usunde i sig selv. Det hele handler om mængder og kontekst.

Kalorietælling – go eller no go?

Jeg har virkelig lært på egen krop, hvad det kan få af betydning, når nogle fødevarer bliver forbudte. Da jeg selv var i gang med mit eget vægttab talte jeg kalorier. Jeg talte kalorier ud fra mit basalstofskifte, baseret på en stillesiddende dag på studiet. Al min træning eller fysisk aktivitet udover, blev tastet ind og det betød at jeg dermed kunne spise endnu flere kalorier. Det betød også, at hvis der var nogle ting jeg havde ekstra meget lyst til, måtte jeg bare træne noget ekstra for det, så jeg kunne forbrænde kalorier til det. Det betød også, at der egentlig aldrig har været noget der har været direkte forbudt.

Madvarer der får en særlig betydning

Selvom madvarer ikke var direkte forbudte, bare fordi de ikke stod på en specifik madplan, var der stadig nogle madvarer der fik en ekstra stor betydning. Det er egentlig ikke noget jeg tænkte nærmere over den gang og det var slet ikke noget jeg så som et problem. Fast food, slik og chips var bare ikke længere en del af min hverdag og jeg savnede det egentlig heller ikke. Jeg tror jeg var så sort/hvid på det tidspunkt, så hvis jeg ville nå mit mål, så var det bare ikke længere med de madvarer i mit liv. Det er først her senere hvor jeg er stoppet med at tælle kalorier at det virkelig er begyndt at gå op for mig hvad jeg egentlig har gjort ved visse madvarer.

Lær at spise efter din sult- og mæthedsfornemmelse

Jeg stoppede med at tælle kalorier sidste sommer, da jeg jo godt vidste det ikke var meningen jeg skulle leve efter en fast kalorietabel resten af livet. Jeg begyndte at fokuserer på at spise efter min sult og mæthed. I starten var det rigtig svært at mærke min krops signaler, fordi den jo bare var vant til at spise efter bestemte portions størrelser. I starten betød det faktisk, at jeg oftest spiste mindre portioner, fordi da jeg begyndte at mærke efter hvornår jeg var mæt og samtidig huskede min krop på, at jeg jo bare kunne spise igen om en time hvis jeg blev sulten, var det lige pludselig ikke så attraktivt og nødvendigt at spise en hel portion mad. Førhen havde jeg jo tastet en vis portion ind, med det givne antal kalorier og så skulle hele portionen da også spises, for nu var det jo registreret.

Skal du have en burger, igen skat?

Henover de første 8 måneder begyndte der, at tegne sig et mønster hver gang vi var på café. Jeg havde altid lyst til at bestille en burger. Og det gjorde jeg. Førhen ville jeg aldrig have bestilt en burger, selvom der nogle dage sikkert godt kunne være lavet plads til det i regnskabet, så var det simpelthen ikke det værd at bruge så mange kalorier på et måltid, så det ville jeg aldrig gøre. Nu begyndte jeg i stedet for at tænke, jamen hvis der er så mange kalorier i, så er jeg jo bare mæt i længere tid og så går der bare længere tid inden jeg har behov for at spise igen. Jeg ved godt mæthedsindekset osv. er forskellige afhængig af hvor kalorierne kommer fra, men sådan groft sagt. Og at bestille en burger engang imellem på en café er jo heller ikke jordens undergang og det der får det hele til at ramle sammen.

Efter jeg havde bestilt burger en 5-6 gange henover en periode på over et halvt år, begyndte jeg at tænke mere og mere over det. Hvorfor var det, at jeg altid havde behov for at bestille en burger? Hvorfor var der slet ikke andet der var tiltrækkende? Hvad var det overhovedet ved en burger der smagte så godt?

“Når jeg nu må, skal jeg også have noget for alle kalorierne”

Jo ser i. Jeg ved ikke præcis hvad der har gjort en burger så tiltrækkende for mig, for det er aldrig noget jeg bevidst har gjort til en ”farlig” eller forbudt ting. Men i og med jeg ikke har bestilt andet end sunde alternativer, salater eller andet på restauranter i ca. 3 år, er burger jo indirekte blevet til noget jeg i hvert fald ikke skulle have og dermed har min hjerne fået tusind gange mere lyst til det nu hvor jeg egentlig gerne ”må”. Efter jeg er blevet opmærksom på det, er jeg begyndt, virkelig at sidde og overveje om det virkelig er en burger jeg har lyst til, om der virkelig ikke er noget andet jeg hellere vil have. Men hver gang ender jeg tilbage til det samme svar; at når jeg nu har valgt at bruge ”ekstra” kalorier på min frokost, så skal jeg virkelig også have mest muligt ud af det. Og mest muligt er for mig åbenbart ikke bare en lækker sandwich, et godt stykke steak med tilbehør eller alt muligt andet. Når der alligevel bliver tilladt at spise ekstra kalorier, så er det ultimative åbenbart bare en burger. Så lige nu bliver jeg ved med at bestille en burger når vi er på café, helt indtil den mister den storslåede værdi som den åbenbart har fået for mig.

Brug af egne erfaringer

Derfor – lægger jeg altid stor vægt på, at lære mine klienter, at der ikke er nogle fødevarer der må være forbudte. For havde jeg arbejdet noget mere med den tankegang den gang jeg tabte mig, så havde jeg måske også haft et endnu mere afbalanceret forhold til visse fødevarer lige nu. Idag har jeg intet problem med at tage på café eller til andre sociale arrangementer og spise lidt ekstra eller gøre noget anderledes. Jeg tænker stadig over at jeg nok ikke lige skal gøre det hver anden dag, for så vil det løbe for hurtig op. Men der skal helt sikkert være plads til ikke altid at tænke så skide sundheds fornuftigt, så længe man gør det den største del af tiden. Men jeg skal til gengæld stadig bare have en burger – det fik jeg da endnu engang slået fast på café i dag 😉

Det kan godt være det skaber nogle resultater at holde sig strikt og låst fast, men det er altså også en lang og sej kamp ud af det igen. Heldigvis for mig selv, har jeg været bevidst omkring det og hele tiden haft fokus på det. Derfor er jeg ikke faldet tilbage i de gamle vaner, men det er det der sker for 90% af de mennesker der taber sig på den måde.

SLUT MED FORBUDT – alt er tilladt, det handler om de rette mængder og den rette kontekst.