Grønkålssalat med mango, spidskål og peanuts

Grønkålssalat – nem, salat med både søde elementer som mango og salte elementer som peanuts, som passer perfekt som del af det lette aftenmåltid. Denne salat kombinerer nogle af alle de ting vi bedst kan lide, idet den krydser 2 typer af kål med søde frugter, salte peanuts og olie/eddikedressingen vi alle kender.

Mango – den søde frugt vi alle elsker

Mango er en eksotisk frugt, men en meget sød smag. Den bliver oftest forbundet med desserter eller snacks, men kan sagtens bruges til at pifte en salat op på, så den bliver rigtig lækker. Mangofrugten bidrager med en del vitamin A- og C. Begge vitaminer er nødvendigt for et godt immunforsvar, mens A vitamin også er med til at vedligeholde synets evne til at se lys og mørke, samt gøre det muligt at se farver.

Ingrediensliste

Portion til 4-6 personer

  • 125g grøntkål
  • 100g spidskål
  • ½ granatæble
  • 1 mango
  • Olivenolie
  • Æblecidereddike
  • Salt
  • Peber
  • 1 håndfuld peanuts

Fremgangsmåde

  1. Vask både grønkålen og spidskålen grundigt og snit det fint, kom det derefter i en stor skål.
  2. Vask granatæblet og tag granatæblekernerne ud, og tilføj dem til skålen med grønkål.
  3. Skræl din mango, og hvis den er moden nok, så riv den i stykker. Hvis ikke den er moden nok til at rive det i grove stykker, så skær den i tern. Tilføj til salaten.
  4. Hæld både et skvæt olivenolie og æblecidereddike i salaten, og vend den med lidt salt og peber. Der er ikke skrevet mængde på her, da det handler om smag og behag.
  5. Drys peanuts i salaten og server.

Nyd denne salat som del af din aftensmad. Egner sig godt til skaldyr, som især store tigerrejer, fisk eller kylling.

Inspiration

Hvis du vil have inspiration til andre grønkålssalater, kan du kigge herunder. De har alle samme grundsalat; grønkål og granatæble, men er varierende på andre ingredienser.

Grønkålssalat med frisk æble, feta og saltristede mandler

Grønkålssalat med avocado, bacon og citron

Grønkålssalat med appelsin, rødkål, spidskål, valnødder, appelsin og feta

Grønkålssalat med tranebær, æbler, mandler og græskarkerner

Populære blogindlæg

Efterfødselstræning

Læs mere

Wauw – jeg er nybagt mor

Læs mere

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤