Hormon balance

Hormon balance med henblik på ønsket graviditet. Som følger af mit tidligere indlæg, Udebleven menstruation, hormonbehandling og graviditet, har jeg nu fået svar på mine urinprøver og dermed min hormon balance og kortisol niveauer. Jeg har som sagt valgt at være ærlig hele vejen igennem, så derfor vil jeg heller ikke lægge skjul på nogle af resultaterne. Det blev en anelse langt, men der er en del ting at gennemgå og så vil jeg gerne give et indblik i så mange af mine tanker som muligt. Jeg håber det kan inspirere eller hjælpe bare nogen af jer <3.

Men først vil jeg gerne lige sige tak, for alle de dejlige og søde reaktioner jeg fik på mit tidligere indlæg. Der er rigtig mange piger der har skrevet til mig, som enten selv står eller har stået i samme situation. Alle synes det er vildt dejligt jeg gerne vil åbne op og være ærlig omkring det, det er jeg super glad for. For det bekræfter mig selvfølgelig i, at det er det helt rigtige at gøre. Samtidig har jeg også fået en masse gode råd med på vejen, som jeg er begyndt at kigge nærmere på. Lige nu skal jeg mest af alt lige fordøje hele oplevelsen af resultaterne.

Urintest

Jeg har taget en urintest gennem min behandler Emil, der er blevet behandlet på Nordic Lab. Jeg tog den henover 24 timer, med 4 forskellige urinprøver fordelt ud over dagen. Der er meget specifikke anførelser for hvordan og hvornår de skal tages. En sådan test er ikke helt billig, den koster 2000kr. Men jeg synes det ville være rigtig rart og meget relevant, at vide hvordan mine niveauer egentlig er. Jeg synes bestemt ikke der ville være nogen grund til at ændre en masse, hvis det ikke ville være nødvendigt.

Svar på urin test for hormon balance og kortisol niveau

Mine hormon niveauer er generelt alt for lave hele vejen rundt. Både østrogen, progesteron og testosteron niveauer ligger under normalen. Det kan potentielt skyldes, at min krop har fået tilført hormoner gennem p-piller i 12 år og nu ikke rigtig selv kan finde ud af at regulere det igen. Når kroppen ikke selv behøver at producere hormonerne (når den får det tilført af p-piller), så bliver den “doven” og sætter sin egen produktion ned. Jeg har fået sådan et fint diagram over det. En hurtig gennemgang: Østrogren skal ligge mellem 35 og 70, min ligger på 16 (det er faktisk lige omkring overgangsalderen 😉 ). Progesteron skal ligge mellem 6.0 og 20.0, min ligger på 1.5. Testosteron skal ligge mellem 2.3 og 14.0, min ligger på 0.7. Altså ligger alle mine tal virkelig lavt. Nedenunder kan i se den fri kortisol, den skal ligge mellem 80 og 230, min ligger på 251, så en anelse over. Samtidig skal den metaboliserede kortisol ligge mellem 2750 og 6500, min ligger på 2540, dvs. der er meget lidt af min kortisol der kan metabolisere (det fortæller jeg mere om lidt længere ned).

Kortisol

Kortisol er det naturligt forekomne og vigtigste glukokortikoidhormon hos mennesket. Det er typisk påvirket af stress og er derfor også kendt som menneskets stress hormon. Mine kortisol niveauer ligger rigtig højt, nok primært grundet et højere stress niveau gennem arbejde og træning. Høje kortisol niveauer kan for mange menneske være helt ok, hvis deres krop kan metabolisere det og dermed komme af med det igen. Mit stofskifte ser til gengæld ud til at ligge meget lavt, da min krop ikke kan metabolisere mit kortisol. Dvs min krop kan ikke komme af med mit kortisol igen og det kan have en påvirkning på mine hormoner. Jeg har tidligere haft mistanke til et lavt stofskifte, men nu er der en reel god grund til at få det tjekket.

Testosteron – er det også vigtig for kvinder?

Det naturlige mandlige kønshormon, som vi forbinder med aggression og mænds virilitet, er faktisk ikke så aggressivt. Det er ikke kun vigtigt for mænd, men bestemte også for kvinder, blot i en mindre dosis selvfølgelig.

Testosteron, modvir­ker aldring, styrker musklerne og beskytter mod knogleskørhed. Det styrker personligheden, giver motivation, velbefindende og lyst. Til gengæld kan mangel medføre øget risiko for hjerte-karsygdomme, svækkelse af musklerne og mangel på seksuel lyst. Well de sidste to har jeg da i den grad mærket over de sidste par år, men det vender jeg tilbage til.

Kvinder danner stigende mængder testosteron i puberteten og har den højeste produktion i begyndelsen af tyverne. Lysten til sex falder gennem tyverne, trediverne og fyrrerne, hvilket ofte forstærkes af p-piller, der undertrykker alle de naturlige kønshormoner, både østrogen, progesteron og testosteron. Så selvom du lige nu sidder og tænker, at jeg jo bare får alle de hormoner af dine p-piller, så bliver din krop altså bare dårligere og dårligere til at producere dem selv.

Hvordan påvirker det mig?

De sidste par år, har jeg faktisk gået og undret mig lidt over, hvorfor jeg så dårlige resultater gennem min egen træning. Ja I know, man skal jo ikke sammenligne sig med andre, men lidt har jeg nu ikke helt kunne undgå. For hvis jeg tænker over hvor meget jeg har trænet de sidste år (uden selvfølgelig at ramme overtræning), så er det squ ret utroligt jeg ikke har opnået en højere styrke eller større muskelmasse, nærmest tværtimod. Men nu giver det hele pludselig mening. Jeg har ikke særlig stor grundlag for at bygge muskelmasse og min krop har til gengæld heller ikke gode forudsætninger for at restituere (jvf mit kortisol niveau).

Sexual drift

Ja kvinder, der er måske andre der også kan nikke genkendende til den her, men min sexual drift har virkelig også været faldende de sidste par år. Som i, at nu vil jeg faktisk sige at den er ikke eksisterende. En smule frustrerende når man ellers er sammen med en fyr, der tydeligvis har masser af testosteron i kroppen. Men for fanden altså, det er squ svært når jeg bare intet kan mærke. Her bliver det altså også meget tydeligt. Og nu kan jeg heldigvis virkelig bekræfte ham i, at det overhovedet ikke har noget med ham at gøre.

Hvad skal der så ske fremadrettet?

Emil og jeg fik lagt en foreløbig plan for mig. Jeg skal have testet mit stofskifte gennem en blodprøve ved lægen. Vi har allerede snakket om min kost og eftersom jeg er godt dækket ind hele vejen rundt her, er der ikke så meget at ændre der. Derfor bliver jeg nødt til, at arbejde på at sænke mit kortisol niveau, nu hvor min krop ikke selv kan metabolisere det. Det betyder, som udgangspunkt, at jeg bliver nødt til at skære ned på de faktorer der stresser min krop; træning og forhøjet arbejdsstress. Emils forslag, ville være:

• 2x håndbold om ugen (1x træning + 1x kamp)
• 1x styrke (maks 60min)*
• Gåturer
• Yoga / meditation

*Da han sagde 1x styrketræning om ugen tabte jeg mildest talt min kæbe. Jeg tror jeg har lignet et stort spørgsmålstegn og var seriøst virkelig tæt på at begynde og stortude. Jeg følte lige et par sekunder, at hele min verden var ved at falde sammen. Det lyder måske voldsomt, men træning er bare en virkelig stor del af min hverdag og noget der betyder rigtig meget for mig.

Det er faktisk sværere for mig, sådan lige at skulle acceptere at sætte min træningsmængde ned, end jeg lige havde regnet med. Der er nok mange der bare ville tænke; “Åh hold nu op, det er squ da bare at lade være med at træne så meget”. Eller måske bare ville elske ikke at skulle være så aktiv. Men for mig er det jo en del af hele min identitet, og jeg kan mærke jeg faktisk bliver rimelig berørt og ked af det over at tænke på det. Det er så meget en del af min hverdag, og en del af hvem jeg er, at jeg lidt føler, at jeg skal nedprioriterer en del af det der gør mig lykkelig.

Træning gør mig lykkelig

Da jeg startede mit vægttab, handlede træningen i høj grad om forbrænding, fordi mit fokus var på at tabe mig. Nogle gange er træningen da stadig med henblik på forbrænding og det at holde min vægt. Men i endnu højere grad, er den blevet en del af det der gør mig lykkelig. Det giver mig en dejlig følelse i kroppen når jeg er aktiv. Det stimulerer mig på en eller anden måde at bevæge og lære nye ting. Jeg synes det er fedt at udfordre mig selv og prøve en masse nyt. Det er en del af mit daglige drug, og er med til at give mig energi. Både til min hverdag, men specielt også til mit arbejde.

Er træning en stress faktor for kroppen?

Det er svært for mig egentlig at relatere til, fordi min træning sjældent er noget der udmatter mig. Jeg cykler rigtig meget rundt, men meget sjældent så jeg bliver forpustet eller jeg synes det belaster kroppen. Nærmere bare som en måde at koble af på. Efter mit styrketræningsfokus er skiftet over mod gymnastics/calisthenics træning, træner jeg heller ikke særlig tungt længere. Og det er måske nærmere en gang hver anden uge jeg rent faktisk laver noget HIIT hvor jeg virkelig får pulsen op og presser min krop. Et helt almindelig styrkepas er ikke noget jeg bliver udmattet, eller som sådan træt af bagefter.
Mine håndboldtræninger er måske nærmere dem der påvirker mit kortisol mest, fordi der altid er indlagt interval træning i form af kontraløb. Men igen er det måske 15min ud af 1,5 time og med min gode kondition, er det ikke fordi, at jeg er træt eller påvirket efter en træning. Jeg tror derfor, at jeg har rigtig svært ved at mærke efter, hvornår jeg træner og presser min krop for meget, fordi jeg virkelig ikke føler mig presset. Jeg har svært ved at acceptere, at noget jeg ikke synes er udmattende, alligevel er hårdt og stresser min krop. Altså seriøst, kan det virkelig være så slemt? Træning og motion er squ da kun godt for kroppen!

Arbejdsrelateret stress.

På arbejdsfronten og mit stress niveau der, kan jeg godt mærke jeg i perioder er stresset og har meget om ørerne. Men samtidig er det jo ikke noget der udkører mig eller dræner mig for energi. Det ville squ nok være noget lettere hvis der rent faktisk var en kontant betaling med det samme, men det er der jo bare ikke rigtig. Ja jeg har mange ting og min evige to do liste, stresser mig også dagligt. Måske er jeg bare lidt hårdhudet og synes ikke rigtig det er noget “alvorligt”. Men det er helt sikkert et punkt, hvor jeg skal prøve og skrue lidt ned. Der er jo ingen tvivl om, at mit arbejde kræver rigtig meget af mig selv hele tiden, og det er jo i virkeligheden nok en smule krævende for kroppen ;). Det er bare svært, når man elsker at arbejde med andre mennesker så meget.

Mentalt udfordrende

Derudover ligger der også mange mentale udfordringer. Efter mit vægttab, ligger der hele tiden en lille frygt for at tage på igen. Så tanken om at skulle sætte mit aktivitetsniveau ned, giver mig en frygt for at ende tilbage til hvor jeg var tidligere og tage det hele på igen. Samtidig kan det også gøre mig nervøs for, om et nedsat aktivitetsniveau kan trigge nogle tanker omkring mit madindtag. Mit forhold til mad er generelt blevet langt mere afslappende end det var for år tilbage. Men det ligger da stadig og lurer lidt i baghovedet.

Overrasket over mentale reaktioner

Efter jeg fik mine resultater i onsdags, føler jeg mig mentalt svag. Selvom der ikke er noget ændret med min krop fysisk, så føler jeg at den er svag og slet ikke lige så stærk som jeg plejede at føle mig. Jeg har altid fundet hvile og tilfredshed i at have en stærk krop. Det ved jeg også godt jeg stadig har, men jeg føler mig mere træt og mere sårbar på en eller anden måde.
Der er en lille snert af, at jeg er bange for at presse mig selv i min træning. Igår stoppede jeg op midt i min træning på min ferie, fordi jeg bare følte mig modløs og sårbar. Et træningscenter er et sted, hvor jeg normalt ville elske at give den gas, nu kunne jeg næsten ikke finde lysten til at fortsætte og egentlig bare at tage afsted i første omgang. Under træningen blev jeg bare energiforladt og havde egentlig ikke særlig meget lyst! For fanden altså, hvor er det frustrerende kroppen kan reagere så meget på noget der egentlig bare er mentalt. Hvor er det frustrerende at nogle skide resultater, skal påvirke mig så meget mentalt. Min krop har jo ikke fysisk ændret sig siden i onsdags, men alligevel kan jeg bare mærke en kæmpe forskel. Tårerne pressede sig virkelig på og jeg har flere gange været lige på grænsen til at græde.

Hormon boost af lægerne?

Der er flere af jer, der har snakket om at få nogle piller der skulle være med til at booste mine hormoner. Det foreslog lægen også da jeg var inde på Rigshospitalet i november, hvis min menstruation ikke var kommet tilbage her til marts. På den ene side overvejer jeg det helt sikkert. Hvis det kan hjælpe med at kickstarte hele mit system, uden jeg behøver, at ændre så meget i min livsstil, så tror jeg virkelig det vil være det værd for mig. Jeg synes også det er vigtigt ikke at miste sig selv og ikke gå på kompromis med de ting der gør mig glad. Men på den anden side, vil jeg jo også helst, at min krop skal finde i balance selv, nu hvor den har været så udefra styret i længere tid.

100% ærlighed

Puha – nu blev det et længere indlæg. Afsluttende meget baseret på mine egne tanker omkring det hele. Jeg håber dog, det kan hjælpe andre til at føle at de ikke er alene omkring det og det er helt normalt at sidde i et tanke mylder. Det er det jo egentlig uanset hvilke forandringer man skal igennem. Jeg synes det er dejligt, at jeg har modtaget så mange af jeres personlige erfaringer og historier med det hele. Hvis nogen af jer er interesseret i, at dele jeres historier og erfaring helt anonymt, vil jeg meget gerne skrive et indlæg med de forskellige historier hvor i kan være anonyme. Det er overhovedet ikke for at ligge et pres på nogen. Men jeg tænker bare, at det nogen gange kan være rart, at få fortalt sin historie, selvom det er anonymt. Måske det kan være med til at hjælpe andre. Sig til hvis du synes det kunne være interessant for dig.

Endnu engang tusind tak for alle jeres søde beskeder, det sætter jeg virkelig stor pris på. Jeg skal nok holde jer opdateret i processen og hvad jeg beslutter mig for. Lige nu tror jeg lige jeg skal sluge det hele, lade det bundfalde og så tage en beslutning derefter.