Spinat kompot – indisk inspireret

Spinat kompot – indisk inspireret, perfekt tilbehør i det indiske køkken – Naanbrød

Spinat er en af mine yndlings grøntsager, mest fordi den kan bruges i rigtig mange henseender. Men der er også rigtig mange sundhedsmæssige fordele ved spinat.

Sundhedsmæssige fordele

Spinat er en mørk bladgrøntsag, der giver vigtige næringsstoffer til hud, hår, og knogler. Den indeholder både protein, jern, vitaminer og mineraler. Den har flere sundhedsmæssige fordele. Det kan nedsætte risikoen for visse kræftformer, forbedre reguleringen af blodsukkeret i kroppen, sænke blodtrykket, forbedre sundheden i knoglerne, sænke risikoen for at udvikle astma med mere. Husk det handler om en generel sund og næringsfyldt kost, spinat kan selvfølgelig på ingen måde gå ind og helbrede noget og du skal spise kæmpe mængder før det ex kan være med til at sænke dit blodtryk. Men små portioner har også sin ret.

Den er en af ​​de bedste fødevarekilder til kalium i kosten, og samtidig en god kilde til jern. Jernmangel påvirker hvor effektivt din krop anvender energi. Spinat er også en af ​​de bedste fødevarekilder til magnesium, som påvirker vores stofskifte, vedligeholder muskel- og nervefunktioner, hjerterytme, opretholder et sundt blodtyk, bidrager til et sundt immunsystem, og spiller en vigtig rolle i flere hundrede biokemiske reaktioner i kroppen. Man har stor risiko for at have magnesiummangel hvis man lider af fordøjelsesproblemer, drikker meget alkohol eller tager medicin. Derudover indeholder den også K-vitamin, fibre, fosfor og thiamin.

Indisk spinat kompot

Denne kompot lavede jeg i forbindelse med min indisk inspirerede påskefrokost. Den var i første omgang faktisk tiltænkt som forret oven på mine hjemmebagte naanbrød. Men jeg endte faktisk med at bruge den som en del af hovedretten. Uanset hvor du tilføjer den henne, er det en super lækker måde at tilberede spinatten på.

Ingredienser:

  • 2 tsk. garam masala (indisk krydderi, kan købes i mange helse og special butikker, men også i føtex)
  • 200 g optøet spinat
  • ½ dl piskefløde
  • 200 g fetaost

Fremgangsmåde:

  1. Svits garam masala af på panden
  2. Tilsæt spinatten, fløde og feta
  3. Bland alle ingredienserne godt sammen og lad det koge op

Kan som sagt nydes sammen med naanbrød, men er også perfekt som tilbehør.

Jeg brugte bla. denne lækre kompot til min indisk inspirerede påskefrokost.

Populære blogindlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤