Julemarked på Kronborg Slot

Julemarked – den perfekte måde at komme i julestemning på. Jeg elsker julen og elsker alt hvad der har med hygge, nisser, julepynt og duften af æbleskiver at gøre ??❤️ Allerede sidste år, havde jeg været inde og kigge på julemarkeder i Danmark og synes der var noget hyggeligt over det på Kronborg, måske tanken om at det er på et slot, eller nogle gode minder fra julekalenderen Jul på Kronborg. Min søster og jeg havde en rigtig dejlig dag og jeg tænkte jeg lige ville dele oplevelsen med jer, hvis du også overvejer at tage et smut forbi.

Transport fra København

Vi har ikke bil og en cykeltur på 52km ville nok være lige i overkanten ? Heldigvis er offentlig transport super nemt! Vi hoppede på regionaltoget på Hovedbanegården ? og ankom på Helsingør station 45min senere. Derefter var det bare en lille gåtur på 1,2km til slottet. Du kan faktisk se det fra togstationen.

På vej til slottet kan du også gå igennem Helsingørs hyggelige gågader. Der er så mange små, gamle huse over det hele. Det giver en helt unik stemning.

Kronborg julemarked

Allerede inden vi kom ind på Kronborg blev vi mødt af juleduft fra en små boder der solgte, æbleskiver, gløgg og pandekager.

Ca halvdelen af slottet – i to etager er pakket med små boder, der sælger alt fra julepynt, til tøj, smykker, brugskunst, snacks og meget mere.

Theens univers

Vi fandt bla denne hyggelige bod med et hav af the varianter og kaffe. Min søster kom til at sige ja til smagsprøver og så fik vi ellers duftet til minimum 10 forskellige varianter. Der var nogle rigtig gode varianter imellem og nu glæder jeg mig til at smage de tre vi købte.

Æbleskive Battle

Udover at virkelig hyggeligt julemarked, var vi også så heldig, at Løgismose og Kuma Cph lavede æbleskive battle ude foran slottet. En ny fortolkning af æbleskiver fra det salte køkken. Løgismose havde lavet en med noget pulled and, rødbede creme og valnødde pulver (visuelt meget godt tænkt, da det lignede den klassiske æbleskive vi kender med marmelade og flormelis). Kuma Cph, var noget anderledes lavede en æbleskive med stegte rejer og svampe i. To rigtig gode æbleskiver – hvis man lige glemmer ordet æbleskive lidt og ikke bliver skuffet over den manglende søde smag! Vores stemme gik dog tip Kuma Cph.

Juleteater

Oppe i dansesalen på slottet spillede en gruppe børn et rigtig fint juleteater. Det var virkelig fint instrueret, de havde alle styr på deres roller. Koreografien var helt i top og så var de virkelig dygtige til at synge ❤️ Der er altså bare noget ekstra hygge over sådan et jule teater med nisser og sang ???? Bagefter var der også dans om juletræet, men det lod vi børnene om ?

Frokost i smagsprøver

Nede i kælderen gemte der sig et hav af madboder og alle med en masse forskellige smagsprøver. Vi endte nærmest med at spise os mætte i spegepølse, sennep, småkager og likør. En masse små selvstændige boder, med høj kvalitets råvarer.

Kronborg julemarked – absolut et besøg værd❤️

Jeg synes det var super hyggeligt – slottet ligger en god kulisse til et julemarked og skaber en rigtig hyggelig stemning. Har du endnu ikke været på julemarked på Kronborg vil jeg helt sikkert anbefale dig at tage et smut forbi næste weekend d. 9/12 og 10/12, som er sidste weekend de holder julemarked. Der er noget for hele familien.

Populære blogindlæg

Efterfødselstræning

Læs mere

Wauw – jeg er nybagt mor

Læs mere
Indlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤