Slutspurten af graviditeten
Med kun fire dage tilbage til termin, så har vi i den grad ramt slutspurten af min første graviditet. Jeg synes efterhånden det er et meget underligt tidspunkt, fordi alt er så uvis. Hvornår har hun tænkt sig at melde sin ankomst? Midt i en træning? På vej i s-toget? Midt om natten? Det er totalt uvist. Hvilken fødsel bliver det? Hvor lang tid ender det med at tage? Kommer alt bare til at gå super godt, eller opstår der komplikationer?
Så mange spørgsmål der bare er totalt ude af min kontrol. Jeg er typen der gerne skal planlægge alt – min kalender er mit anker. Så det her med slet ikke at kunne planlægge noget som helst omkring fødslen (udover alle de tanker jeg selvfølgelig har gjort mig omkring forløbet) det er virkelig udfordrende. Den der venetid er bare en meget underlig periode. Totalt ude af min kontrol.
Fortsat masser af tålmodighed
Jeg har egentlig fortsat masser af tålmodighed og har ikke travlt med at gå i fødsel, som jeg kan mærke så mange andre med termin omkring samme tid har. Jeg er først gået på barsel rimelig sent i min graviditet (sådan er det jo at være selvstændig). Derfor har jeg gerne ville nå at holde lidt fri, nyde at have ferie og tid til mig selv, inden al min opmærksomhed går til hende. Derfor er det jo bare helt perfekt, at vejret er så skønt lige nu. Det gør det blot endnu nemmere at nyde, ordne en masse praktiske ting og få slappet af. Jeg er heldigvis ikke en af de gravide der døjer en masse med hedeslag. Jeg kan dog godt se, at det varme vejr, har givet lidt ekstra væske i fødderne.
En nem graviditet?
Når folk spørger mig hvordan jeg har det, så svarer jeg oftest at jeg har det rigtig godt. I det store hele, så nyder jeg virkelig min graviditet. Altså det vil sige, jeg elsker at mærke liv og mærke hende i maven, men jeg glæder mig godt nok også til at få min krop tilbage. Ikke mindst mine ribben. Jeg har ikke en synderlig lang overkrop og derfor har hun det med, at ligge numsen og ryggen op på mine ribben. Hvordan det overhovedet kan være behageligt at ligge der, det forstår jeg da virkelig ikke.
Anyways – jeg har ikke rigtig døjet med særlig mange graviditetsgener. De værste er faktisk mit underliv, når jeg cykler. Jeg skal seriøst have investeret i en helt ny sadel til min cykel. Jeg har købt sådan et gelesæde, som har hjulpet. Men hvor skulle jeg da bare have købt sådan et rigtig bedstemorsæde. Lesson learned.
Smerter i skamben
Derudover, har jeg til tider døjet en del med smerter i mit skamben. En smerte der er så ubeskrivelig og virkelig svær at forstå. Det er som om det niver og brænder og stikker på samme tid – nærmest uanset hvad du gør. Det er en blanding af hormonelle forandringer, mit bækken der selvfølgelig ændrer sig og så overbelastning både fra hende, men også fra mig selv generelt.
Fordi der er flere ting der spiller ind, så har det ikke nogen sammenhæng med, hvor aktiv jeg er. Jeg kan sagtens have meget aktive dage med træninger, masser af cyklen og gåture og intet mærke. Og så kan jeg have dage, hvor jeg har været forholdsvis inaktiv hvor det pludselig rammer. Så sent som i torsdags blev det virkelig slemt og hele natten til fredag var et stort smertehelvede, nærmest uden søvn… Oh well, jeg skal nok ikke regne med mere søvn når først hun er her.
Skal vi måske udnytte tiden til at sove?
En anden sjov ting er, at min søvnrytme har ændret sig rigtig meget. Jeg ved, at kroppen forbereder sig på mindre søvn. Men altså der er vel ingen grund til, konsekvent at vågne kl. 5 hver morgen bare for at øve sig. Ville det ikke give mere mening faktisk at få så meget søvn som muligt, mens det er muligt? Åbenbart ikke.
Fysisk aktivitet
Jeg er stadig meget fysisk aktiv og træner crossfit 3-4 gange om ugen. Der er øvelser jeg er begyndt at skalere ned, specielt fordi maven er begyndt at fylde ekstra meget. Men ellers kører jeg næsten på samme niveau som før min graviditet.
Det giver mig sindssyg meget i min hverdag at holde fast i den fysiske aktivitet. Jeg får mere energi og overskud. Min lænd har det meget bedre de dage hvor jeg træner, den bliver ikke så stiv og træt. Og så kan jeg faktisk se en kæmpe forskel på væsken i mine fødder. Jeg troede kun det ville gøre det værre at træne med væskefyldte fødder, men hver gang, er væsken næsten forsvundet efter en træning – det er jo fantastisk.
Derudover cykler jeg også stadig en del. På de lange turer, til træning er de 15km jeg plejede at cykle, dog suppleret op med s-tog så jeg i alt cykler 8km frem og tilbage, fremfor i alt 30km. Selvom det oftest er vildt ubehageligt at cykle (det er ikke noget der skader, bare ikke skide rart), så har det været vigtig for mig at holde fast i.
For det første er det en stor frihed for mig og den har jeg ikke lyst til at give afkald på. For det andet, er der rigtig mange gravide, der ender med at skære ned på deres fysiske aktivitet og hvis du ikke samtidig tilpasser dit madindtag til dit nye niveau, så er det her rigtig mange tager ekstra på.
For mig er cykling blot gratis motion. Det er en tid jeg alligevel skal bruge på at transportere mig selv, så kan jeg lige så godt få noget ud af det. Hvis jeg var stoppet med at cykle, skulle jeg blot ligge noget andet fysisk aktivitet ind i en time de fleste dage. Så er cykel som transportmiddel da en ren win/win situation.
En ambivalent tid
Det er lidt en ambivalent tid, den her lige op til termin. På den ene side glæder jeg mig vildt meget til at møde hende og starte det næste kapitel af vores liv. Jeg glæder mig faktisk vildt meget til fødslen. Jeg er godt klar over, det hverken bliver en dans på roser og at det nok bliver forbundet med en masse smerte. Men jeg glæder mig virkelig til, at opleve hvad kroppen er i stand til. Hvordan jeg selv kan påvirke med smertehåndtering. Hvordan jeg reagerer på smerterne, veerne og hele situationen.
Og så glæder jeg mig helt enormt meget til at se Søren i hele den rolle. Han er lidt blevet en kæmpe joke omkring mange af tingene her op til og nogle gange kan det pisse mig helt gevaldigt meget af, at jeg ikke helt ved hvor jeg har ham henne. Men samtidig er jeg heller ikke i tvivl om, at når først vi står i situationen er han også på 110% og vil støtte mig og være der for mig alt det han kan. Bare tanken om, at se ham stå med vores datter for aller første gang giver mig tårer i øjnene. Jeg glæder mig vildt meget til, at vi får den her oplevelse sammen.
Fødsel midt i Tinderbox?
Tilbage i november blev en gruppe af hans bedste venner enige om, alle sammen at tage til Tinderbox (en musikfestival i Odense). Det synes jeg selvfølgelig ikke han skulle gå glip af. Med meget arbejde og bopæl i Kbh så er det ikke meget han ser sine venner fra Jylland. Dog ligger Tinderbox lige her op til terminen. Han tog afsted i onsdags og kommer hjem søndag, tre dage før termin. Det eneste krav fra min side, var dog, at så snart jeg ville ringe hvis fødslen startede, så havde han bare at hoppe på det første tog eller tage en taxa direkte til Hvidovre.
Jeg har egentlig været super afklaret med det, meen jeg har godt kunne mærke at her op til og nu hvor han er taget afsted, så er jeg alligevel lidt påvirket af situationen. Mest fordi jeg ønsker at vi kan tilbringe så meget tid sammen bare os to som muligt, inden hun kommer. Men også fordi jeg er nervøs for, at han lige pludselig går glip af en hel masse, skulle fødslen starte. Heldigvis, har min søster sovet ved mig de sidste par nætter, skulle der ske noget eller gå noget i gang, har det været dejlig betryggende hun har været tæt på.
Forberedelse til fødslen
Jeg har gjort en del forberedelse op til fødslen, igen er det nok mit kontrolgen der spiller ind, jeg vil gerne have styr på, og være forberedt på så meget som muligt. Hvilke forberedelser og tanker jeg har gjort mig omkring fødslen, må lige blive til et andet indlæg.
Nu vil jeg gøre klar til at tage til Nordhavn for at træne, efter en stille morgen med masser af god tid. Sådan er det jo at vågne tidligt, man når virkelig meget om morgenen. Herefter har min søster givet mig en pedicure og fodmassage, åh det glæder jeg mig til. Med +15kg graviditetsvægt, så er fødderne ved at være en smule trætte.
Håber i alle sammen får en fantastisk weekend og har mulighed for at nyde det gode vejr. Jeg håber på at nå et par timer forbi Svanemøllen strand inden 30-års fødselsdag ved en veninde i aften. Hvem ved, måske jeg har født næste gang jeg vender tilbage.
Mere graviditet
Hvis du gerne vil læse flere tanker og indlæg omkring min graviditet, med træning, rejser og generelt, så følg med herunder: