Oplev Hanoi: En Perfekt Rejseguide Til Dig og (Din Familie)
Hanoi er en by fyldt med historie, kaotisk charme og en fantastisk madscene. Selvom den vietnamesiske hovedstad kan virke hektisk ved første øjekast, er der masser af oplevelser, der gør den til en ideel destination for både voksne og børn. Her er en guide til de bedste oplevelser i Hanoi – med noget for hele familien. Guiden kan både bruges til dig med- og uden børn.
Vi startede hele vores Vietnam/Cambodja eventyr på 35 dage med 3,5 dage i Hanoi. Du kan læse mere om hele vores eventyr her.
Hotel:
Vi boede i en Airbnb midt i Hanoi Old Town. En fantastisk beliggenhed og en lejlighed med masser af vietnamesisk charme, uden at gå på kompromis med kvalitet og hygiejne.
Her er en liste med en masse fantastiske oplevelser I kan opleve i Hanoi.
Udforsk Den Gamle Bydel (Old Quarter)
Den Gamle Bydel er en labyrint af smalle gader, fyldt med små butikker, gadekøkkener og scootertrafik. Det kan være en intens oplevelse, men også en af de mest spændende!
- Tag en cykeltaxa (rickshaw) rundt, så børnene kan opleve det pulserende liv fra en sikker plads. Det er også bare en oplevelse i sig selv.
- Besøg en af de mange street food-markeder, hvor I kan smage retter som Banh Mi(vietnamesisk sandwich) eller friske forårsruller.
- Kig forbi en butik med traditionelle vietnamesiske, håndlavede ting.






Oplev det livlige Hoan Kiem-søen, Den Røde Bro og Ngoc Son Templet
Tæt op af Old Town møder I Hoan Kiem-søen, som er hjertet af Hanoi og et perfekt sted at slentre rundt. Her kan I:
- Gå en afslappende tur rundt om søen og se de lokale dyrke morgengymnastik.
- Besøge den ikoniske Ngoc Son templet, som ligger på en lille ø i søen. Det er den ældste Pagoda i Vietnam.
- Nyde det bilfri område i weekenden, hvor pladsen fyldes med gadeartister, legeaktiviteter og gadekunstnere – noget børnene vil elske!


Thang Long Vanddukketeater – Magisk for både børn og voksne
En af Hanois mest unikke oplevelser er et besøg i Thang Long Vanddukketeater, hvor I kan se en traditionel vietnamesisk forestilling med dukker, der danser på vand.
- Showet varer cirka 45 minutter – perfekt længde for børn.
- Historierne fortælles gennem musik, lys og bevægelse, så det er underholdende selv uden sprogkundskaber.
- Billetter kan købes på forhånd, da det ofte er udsolgt (vi bookede gennem tripadvisor).
📍 Lokation: Centralt i Hanoi, tæt på Hoan Kiem-søen.
⏳ Tid at afsætte: En lille time.
🎟 Pris: Mellem 70 – 150 kr. afhængig af pladserne.


Lær om Vietnams historie på det Etnologiske Museum
Hvis I vil dykke ned i Vietnams kultur, er Vietnam Museum of Ethnology en god oplevelse – også for børn. Her kan I:
- Se interaktive udstillinger om Vietnams mange forskellige etniske grupper.
- Besøge den udendørs udstilling med traditionelle vietnamesiske huse, hvor børnene kan gå på opdagelse.
- Deltage i workshops, hvor børn kan prøve kræfter med vietnamesisk håndværk.
📍 Lokation: Vest på ifht Old Town, ikke så tæt på mange af de andre seværdigheder.
⏳ Tid at afsætte: Ca. 1-2 timer.
🎟 Pris: Billig entre (behøver ikke købe billetter på forhånd)






Hoa Lo Prison – Et kig ind i Vietnams historie
Hoa Lo Prison, også kendt som “Hanoi Hilton”, er et af de mest historiske steder i Hanoi. Oprindeligt bygget af franskmændene i slutningen af 1800-tallet til at fængsle vietnamesiske frihedskæmpere, og blev fængslet senere brugt af Nordvietnam til at tilbageholde amerikanske krigsfanger under Vietnamkrigen. Her kan I:
- Opleve Autentiske fængselsceller – Se, hvordan de indsatte levede under ekstremt barske forhold.
- Guillotinen og torturredskaber – Giver et indblik i de brutale metoder, der blev brugt under kolonitiden.
- Fortællinger om vietnamesiske revolutionære – Lær om de politiske fanger, der kæmpede mod fransk styre.
- Amerikanske krigsfanger – Udstillinger om de amerikanske piloter, herunder John McCain, der sad fængslet her.
Selv børnene synes det var interessant. Søren gik rundt med en studio guide og fik al det historiske med og fortalte højdepunkterne. Jeg sørgede for at fortælle spændende historier til børnene (og undlade de mest barske), og så var de også godt underholdt. Det er en tankevækkende oplevelse.
📍 Lokation: Centralt i Hanoi, tæt på Hoan Kiem-søen (på vej til Hanoi Train Street).
⏳ Tid at afsætte: Ca. 1-2 timer.
🎟 Pris: Billig entre (behøver ikke købe billetter på forhånd)



I-Museum – En Digital Kunstoplevelse i Hjertet af Hanoi
I-Museum er Vietnams første medie- og kunstmuseum, beliggende på 5. sal i Trang Tien Plaza shoppingcenter i hjertet af Hanoi. Museet tilbyder en unik mulighed for at fordybe sig i en verden af levende digital kunst, hvor malerier og scener vækkes til live gennem fængslende animationer. Her kan I:
- Opleve Interaktive udstillinger: Udforsk fem forskellige udstillingsområder, der hver især transporterer dig til magiske verdener fyldt med farver og bevægelse.
- Multisensorisk oplevelse: Bliv opslugt af en kunstlabyrint med levende lys og lyd, der skaber en realistisk og fortryllende atmosfære.
- Kunst og teknologi i harmoni: Oplev, hvordan avancerede teknologier som 3D-mapping og grafik bruges til at skabe dynamiske kunstværker.
📍 Lokation: 5. Sal i Tran Tien Plaza.
⏳ Tid at afsætte: Ca. 30 min – 1 time.
🎟 Pris: Omkring 60 kr.
I-Museum er ideelt for kunstelskere, teknologi-entusiaster og familier, der søger en anderledes og engagerende oplevelse i Hanoi. Den interaktive natur gør det spændende for både voksne og børn.




Hanoi Train Street – En Vild Oplevelse i Vietnams Hovedstad
Hvis du har set billeder af et tog, der kører få centimeter fra caféborde og små butikker, så har du sikkert set Hanoi Train Street. Denne ikoniske gade i hjertet af Hanoi er en af byens mest fascinerende seværdigheder – og et must-see, hvis du besøger Vietnams hovedstad.
Hanoi Train Street er en smal gade, hvor et togspor løber direkte mellem boliger og små caféer. Flere gange om dagen passerer et tog tæt forbi bygningerne, hvilket skaber en intens og spændende oplevelse for besøgende.
Togets tidspunkter kan variere, men det kører som regel:
- Eftermiddag: Ca. kl. 15.00 – 16.00
- Aften: Ca. kl. 19.00 – 21.00
Det er altid en god idé at tjekke opdaterede tidspunkter, da de kan ændre sig. Vi fik kontakt til en lokal ved navn Nam Vy, der har en café. Hun var behjælpelig med de rette togtider og kunne booke et bord til os på hendes café, så vi havde en god plads. Skriv endelig til mig, hvis du gerne vil have hendes kontakt informationer.
📍 Lokation: Hanoi Train Street
⏳ Tid at afsætte: 1-1,5 time.
Tips til dit besøg
✅ Ankom i god tid for at finde en god plads (hvis i ikke har booket et bord på forhånd.
✅ Vær forsigtig – toget kommer hurtigt og tæt på!
✅ Respektér de lokale, som bor og arbejder her.
✅ Nyd en vietnamesisk kaffe, mens du venter. Jeg kan ikke lide kaffe, men smagte i stedet en egg cacao der var rigtig lækker.
Hanoi Train Street er en unik oplevelse, der kombinerer spænding, kultur og autentisk vietnamesisk hverdagsliv.






West Lake-området
Hvis I trænger til en pause fra den travle bymidte, er West Lake (Ho Tay) et roligt område, perfekt til en afslappende eftermiddag:
- Besøg Tran Quoc-pagoden, den ældste pagode i Hanoi.
- Lej en vandcykel og tag en tur på søen. I kan leje en time for ca 60 kr.
- Spis på en café ved vandet, hvor børnene kan få en is eller friskpresset juice.



Mega Grand World
Mega Grand World Hanoi er en ny og spændende destination beliggende cirka 30 km fra Hanois centrum i Ocean City. Dette omfattende underholdnings- og shoppingkompleks er designet til at tiltrække både lokale og internationale besøgende med sin unikke arkitektur og mangfoldige oplevelser. Det kæmpe store kompleks er inddelt i forskellige by områder:
- The Venice: Inspireret af Venedig tilbyder dette område en autentisk europæisk atmosfære med en 830 meter lang kanal, hvor besøgende kan nyde gondolture. De farverige bygninger langs kanalen og de imponerende skulpturer skaber en romantisk stemning.
- K-Town: Dette område afspejler den pulserende koreanske kultur med elementer fra områder som Gangnam og Myeongdong. Her finder man et væld af butikker, restauranter og underholdningstilbud, der bringer essensen af moderne Korea til Hanoi.
- Little Hong Kong: Et område, der fanger essensen af Hong Kong med livlige shoppinggader, underholdningssteder som lounges, barer og pubber, samt kulinariske oplevelser, der bringer Hong Kongs kultur til hjertet af Hanoi.
- East-West Bridge: En ikonisk bro inspireret af Londons berømte Tower Bridge, der forbinder forskellige dele af komplekset og tilbyder en imponerende udsigt over området.
- VinWonders Wave Park & Water Park: Et omfattende vandland med en kunstig strand, forskellige aktiviteter, herunder bølgepool, vandrutsjebaner og afslapningsområder, der tilbyder sjov for besøgende i alle aldre (de har dog lukket i vinter perioden) .
Underholdning og aktiviteter:
- Gondolture: Besøgende kan opleve en sejltur langs kanalen i The Venice, hvilket giver en unik mulighed for at nyde omgivelserne fra vandet.
- “Tram” tur: Det er muligt at booke en privat tram, så tager jer rundt på en tur i hele området. Det er en rigtig fin måde at komme rundt på og det er muligt at komme ud og gå og udforske alle områderne. Vi blev opsøgt af en sød dame i Venice område tæt på East-West Bridge, så jeg er ikke sikker på, om der er et specifikt sted man kan købe en tur. Det kostede ca 80 kr.
- The Grand Voyage Show: Et spektakulært aftenforestillingsshow, der kombinerer 3D-mapping teknologi, lys og musik for at skabe en uforglemmelig oplevelse. Showet finder sted foran det store skib på kanalen og er gratis for alle besøgende.
Mad og shopping:
Med over 800 butikker tilbyder Mega Grand World et bredt udvalg af shoppingmuligheder. Derudover findes der et væld af spisesteder, der serverer alt fra lokale vietnamesiske retter til internationale specialiteter.
Transport:
For at komme til Mega Grand World kan man benytte sig af gratis busser arrangeret af Vingroup fra forskellige områder i Hanoi (det fandt vi først ud af efter vi havde været der). Vi bookede blot en Grab i stedet for, der kørte os derned.
Samlet set er Mega Grand World Hanoi en destination, der kombinerer kulturelle oplevelser, underholdning og shopping i en unik og indbydende atmosfære. Uanset om man er lokal eller turist, tilbyder dette sted noget for enhver smag.
📍 Lokation: Ca 30 min. Syd for Hanoi.
⏳ Tid at afsætte: 2-5 timer. I kan sagtens få masser af tid til at gå, afhængig af hvor meget i gerne vil shoppe og gå rundt (og afhængig af om i skal i vandland).





Prøv sjove lokale madoplevelser
Hanoi er kendt for sin mad, og der er masser af muligheder for at finde børnevenlige retter:
- Egg Coffee – en cremet og sød vietnamesisk kaffe, hvor børnene kan få en koffeinfri version med kakao.
- Pho – Vietnams berømte nudelsuppe, som ofte er et hit hos børn.
- Bun Cha – grillede svinekødsfrikadeller med risnudler, en lokal favorit.
Afslutning: Hanoi – En by for hele familien
Hanoi er en by, der kombinerer historie, kultur og fantastisk mad – og med de rette aktiviteter er den også en skøn destination for familier. Ved at blande storbyens kaos med afslappende oplevelser kan I få det bedste ud af jeres tid i Vietnams hovedstad.
Har I været i Hanoi med børn? Del gerne jeres oplevelser i kommentarerne!
Efter nogle spændende og hæsblæsende dage i Hanoi, kan vi nu se frem til tre rolige og afslappende dage i Halong Bay.
Dette indlæg er en del af vores 35 dages rundrejse i Vietnam og Cambodja. Du kan læse mere om hele vores rejse i det samlede indlæg, samt læse nærmere om andre destinationer.