Oplev det pulserende Ho Chi Minh City: En guide til Vietnams største by
Fra vores fantastiske eventyr i Cambodja, er vi nu fortsat tilbage til Vietnam, for at opleve endnu mere af det sydlige land.
Ho Chi Minh City (tidligere Saigon) er en by, der aldrig sover. Den summer af liv, historie, madoplevelser og kulturelle skatte. Fra historiske monumenter til skjulte perler – her er din guide til de bedste oplevelser i Ho Chi Minh City.
Vi lejede en scooter de fulde tre dage vi havde i byen og endnu engang var det bare en dejlig frihed og en nem måde at komme rundt i byen på. Der er så meget trafik så selvom det nogle gange også tager sin tid på scooter, så tager det bare endnu længere tid i bil eller bus.
Historiske seværdigheder
Krigsmuseet (War Remnants Museum)
Dette museum giver en dybdegående og rørende indsigt i Vietnamkrigen gennem billeder, artefakter og personlige fortællinger. En vigtig, men barsk oplevelse.
Der er et legerum til børnene på 2. sal, hvilket er perfekt underholdning hvis museet bliver for barskt eller for kedeligt for dem.
💁🏼♀️ Tip: Vær forberedt på stærke billeder og fortællinger.
🎟️ Billet: Ca. 40.000 VND
⏰ Tid: 1-2 timer.



Genforeningspaladset (Reunification Palace)
Dette ikoniske palads var tidligere Sydvietnams præsidentbolig og stedet, hvor krigen officielt sluttede i 1975. Det er en historisk bygning, der spillede en central rolle i Vietnams historie, især under Vietnamkrigen.
Højdepunkter i Reunification Palace:
- Præsidentens kontor og modtagelsesrum – Se de originale møbler og dekorationer fra 1960’erne, hvor vigtige beslutninger blev truffet.
- Krigsstrategirummet – Underjordiske bunkere med kort, telefoner og udstyr brugt under krigen.
- Hemmelig tunnel og kommandorum – En underjordisk tunnel brugt af præsidenten til hurtig evakuering i tilfælde af angreb.
- Tagterrassen med helikopterlandingsplads – Stedet hvor en nordvietnamesisk tank brød gennem portene den 30. april 1975, hvilket markerede krigens afslutning.
- Banket- og konferencesale – Store rum brugt til officielle møder og diplomatiske sammenkomster.
- Biograf og underholdningsrum – Omfatter en lille biograf og et kasino, hvor den tidligere præsident og hans gæster slappede af.
- Historiske udstillinger – Fotografier og information om paladsets historie og Vietnamkrigens afslutning.
- Tanke og jagerfly i haven – Se de ikoniske T-54 tanke, der kørte gennem portene i 1975, samt et F-5 jagerfly, der blev brugt under et forsøg på et kup mod præsidenten i 1975.
Vi valgte kun at se paladset udefra, da vi lige havde været på krigsmuseet, men hvis jeg skulle have valgt én af dem, havde jeg nok valgt dette (det lyder mere interesant med alle de ting man kan oplevekr).
🎟️ Billet: Ca. 40.000 VND
⏰ Tid: 1-2 timer.


Notre Dame-katedralen
Notre Dame-katedralen er en smuk fransk-kolonial bygning fra 1880’erne, inspireret af sin berømte navnebror i Paris. Katedralen står som et ikon i byen og er stadig i brug til gudstjenester.
💁🏼♀️ Tip: Katedralen er ofte under renovering, så tjek åbningstider inden dit besøg.
Saigon Central Post Office
Lige ved siden af Notre Dame-katedralen finder du det imponerende Saigon Central Post Office, designet af Gustave Eiffel. Postkontoret er stadig i drift og byder på en smuk arkitektur med franske koloniale detaljer.
💁🏼♀️ Tip: Send et postkort hjem fra dette ikoniske sted for en unik souvenir. Vær forberedt på at der er varmt derinde og mange turister, så væben dig med tålmodighed.



Jade Kejserens Pagode
En af byens mest stemningsfulde templer, bygget i 1909, kendt for sine smukke udskæringer og røgelsesfyldte atmosfære.
💁🏼♀️ Tip: Kom tidligt for at opleve templet i ro og mag.
Ho Chi Minh City Museum
Museet er placeret i en smuk kolonialbygning og giver en god introduktion til byens historie fra oldtiden til moderne tid.
🎟️ Billet: Ca. 30.000 VND
⏰ Tid: 1-2 timer

Den Lyserøde Kirke (Tan Dinh Church)
En af byens mest Instagram-venlige seværdigheder, kendt for sin unikke pink facade og smukke arkitektur.
💁🏼♀️ Tip: Kom tidligt om morgenen for de bedste billeder uden folkemængder.
Saigon Skydeck
Dette udsigtspunkt i Bitexco Financial Tower giver en fantastisk panoramaudsigt over byen.
🎟️ Billet: Ca. 200.000 VND
⏰ Åbent: 09:30-21:30 dagligt
💁🏼♀️ Tip: Besøg omkring solnedgang for de bedste billeder.
Landmark 81 Skyview
Landmark 81 er Vietnams højeste bygning og byder på en endnu højere udsigtsplatform end Saigon Skydeck. Herfra får du en imponerende udsigt over Ho Chi Minh Citys skyline og Saigon-floden.
🎟️ Billet: Ca. 300.000-500.000 VND (afhængigt af etagen og hverdag vs weekend)
⏰ Åbent: 09:30-22:00 dagligt
💁🏼♀️ Tip: Prøv at besøge Skyview om aftenen for at opleve byen badet i lys.



Cong Vien Vinhomes Park
Lige nedenfor Landmark 81, er der en dejlig stor park. Her kan du opleve skyskraberne på den ene side og floden på den anden side. Det er et skønt område og der er flere store og gode legepladser til børnene. Hvis du ligesom os kommer på scooter, kan du parkere i de store parkeringskældre under landmarks bygninger (ja vi kørte rundt i noget tid og ledte).






🔎 Saigon Skydeck vs. Landmark 81 – Hvilken skal du vælge?
- Saigon Skydeck (Bitexco Tower) ligger centralt i Distrikt 1 og giver en flot 360-graders udsigt over byen fra en lavere højde.
- Landmark 81 er næsten dobbelt så høj og giver en mere spektakulær udsigt, især om aftenen.
- Budgetvalg? Saigon Skydeck er billigere.
- Bedst til billeder? Landmark 81 giver de mest imponerende billeder af byen fra oven
Ho Chi Minh City by Night
At opleve Ho Chi Minh City fra en scooter om dagen er én ting – men når mørket falder på, forvandles byen til et hav af lys, liv og energi!
Vi susede gennem de travle gader, hvor neonreklamer blinkede, gadekøkkener sendte duften af pho og banh mi ud i natten, og scootere snoede sig i en evig dans gennem trafikken. Langs floden glimtede skyskraberne, sikke et magisk syn!
Vi kørte gennem ved Landmark skyskraberne og over broen lige inden (Câu Thú Thíém), her kørte vi ned til vandet for at nyde den smukke udsigt fra den anden side). Der ligger en virkelig smuk restaurant helt ned til vandet – La Garden Restaurant. Hvis i er på udkig efter en fantastisk aften med den smukkeste udsigt, kan det varmt anbefales. Bagefter kørte vi over Cáu Ba Son, den oplyste bro og ellers bare lidt rundt i bylivet. Vi glemte fuldstændig at stoppe ved det ikoniske Nguyen Hue Walking Street, lov mig lige at opleve det.
Der er noget magisk ved at køre rundt om aftenen – vinden i håret, summen af byen, de små sidegader fulde af liv. Det her er HCMC, når det er bedst! (hvis vi lige glemmer lugten af bil os i håret bagefter).






Lokale oplevelser og skjulte perler
Binh Quoi Village – en smuttur til landsbylivet
Kun 30 minutters scootertur fra centrum finder du Binh Quoi, en idyllisk landsby ved floden. Her kan du opleve roen, små træbroer, rismarker og traditionel vietnamesisk arkitektur – en fantastisk kontrast til storbyens kaos.
💁🏼♀️ Tip: Lej en scooter og kør selv – det gør oplevelsen endnu sjovere!



Binh Tay Market (Chinatown)
En mindre turistet udgave af Ben Thanh-markedet, hvor du kan opleve autentisk vietnamesisk handelsliv.
💁🏼♀️ Tip: Prut om prisen – det forventes!
Thien Hau-templet
Et smukt kinesisk tempel i Cholon-distriktet, dedikeret til søfarendes skytsgudinde, Thien Hau.
🎟️ Billet: Gratis
Nguyen Hue Walking Street
En livlig gade med lys, musik og masser af street food. Perfekt til en aftenudflugt.

Book Street (Duong Sach Nguyen Van Binh)
En charmerende gade fyldt med bogbutikker og små caféer – et must for bogelskere!
💁🏼♀️ Tip: Tag en bog med og nyd en kop kaffe på en af de hyggelige caféer.



Thao Dien – Ho Chi Minh Citys hipsterkvarter
Dette trendy kvarter er fyldt med eksklusive caféer, hippe butikker og internationale restauranter. Et perfekt sted at slappe af i en mere rolig del af byen.
💁🏼♀️ Tip: Besøg nogle af områdets skjulte caféer og tag en tur langs floden.
Madoplevelser du ikke må gå glip af
Café Apartments
Et gammelt lejlighedskompleks, der er omdannet til små caféer og butikker – et perfekt sted at tage en pause. Det nåede vi desværre ikke at opleve, men det skulle være rigtig hyggeligt.
💁🏼♀️ Tip: Prøv en vietnamesisk iskaffe (Cà Phê Sữa Đá) på en af de hyggelige altaner.



Oasis Café
En af de mest unikke caféer i byen, hvor du kan nyde din mad omgivet af frodige planter og en lille dam med fisk. Børnene synes det var rigtig sjovt både at fodre fiskene, men også at gå rundt og udforske restauranten.
💁🏼♀️ Tip: Perfekt sted at slappe af væk fra byens larm.




4P’s Pizza – Vietnams bedste pizza
Ja, du læste rigtigt! 4P’s Pizza er en japansk-ejet pizzarestaurant, der kombinerer lokale råvarer med italiensk præcision. Her kan du prøve unikke varianter som pizza med friske vietnamesiske urter eller lokale oste. Eller en japansk delikatesse som miso og kammuslinger.
💁🏼♀️ Tip: Bestil bord i god tid – stedet er ekstremt populært!



Ben Thanh Market
Perfekt sted at prøve vietnamesiske specialiteter som Pho, Bánh Mì og Goi Cuon (friske forårsruller).
💁🏼♀️ Tip: Gå efter de boder, hvor de lokale spiser – det er ofte de bedste.
Hemmelige rooftop-barer
Ho Chi Minh City har masser af skjulte rooftop-barer med fantastisk udsigt.
- Chill Skybar (luksusoplevelse)
- Saigon Saigon Rooftop Bar (klassisk stemning)
- The View Rooftop Bar (budgetvenlig)
💁🏼♀️ Tip: Mange steder har happy hour, så kom tidligt for at spare penge.
Dagsture fra Ho Chi Minh City
Vi valgte at blive i byen de tre dage vi havde. Både for at kunne opleve alt ind i byen, men også fordi vi i forvejen bruger meget tid på transport mellem alle destinationerne, så vi ville ikke bruge yderligere tid på det. Men her er et par anbefalinger hvis det passer ind i jeres rejse.
Cu Chi-tunnellerne
Disse berømte tunneller blev brugt af Viet Cong under Vietnamkrigen. En fascinerende oplevelse, hvor du kan kravle gennem de smalle gange.
🎟️ Billet: Ca. 110.000 VND
⏰ Tid: 08:00-17:00
💁🏼♀️ Tip: Hvis du vil have en mere autentisk oplevelse, så besøg Ben Duoc-tunnellerne i stedet for de mere turistede Ben Dinh.
Mekong-deltaet
Tag på en bådtur gennem de smalle flodkanaler, besøg flydende markeder og smag på eksotiske frugter.
Vi har valgt at tage en overnatning i Mekong-Deltaet på vej mod Phu Quoc, du kan læse hele vores oplevelse i Mekong Delta, i mit separate indlæg.
💁🏼♀️ Tip: Book en tur tidligt om morgenen for at opleve markedet i fuld gang.
Transport i byen
- Taxi: Brug kun Vinasun eller Mai Linh for at undgå snyd.
- Grab: Den nemmeste måde at komme rundt på (som Uber, men billigere).
- Cykeltaxa (Xích Lô): Sjovt, men sørg for at aftale prisen på forhånd!
- Scooter: Lej din egen scooter og mærk friheden i at køre lige derhen hvor det passer dig.




Sherwood Residence
Selvom det jo ikke var mening det var her vi skulle bo, så endte det med at være et dejligt hotel. Da vi ankom til Ho Chi Minh City og var klar til at tjekke ind på vores lejlighedshotel, viste det sig, at det slet ikke kunne lejes ud længere. En lang historie kort, blev det lidt i hastværk at vi fik booket os ind på et andet hotel kl. 19.30. Det blev en lidt dyrere omgang end først planlagt, men til gengæld lå hotellet rigtig fint midt nede i District 1. De havde rigtig gode faciliteter til børnene med legeland og pool og fitness center til os.






Ho Chi Minh City er en by fuld af kontraster – en smeltedigel af historie, kaotiske gader, lækker mad og skjulte skatte. Uanset om du er til historie, street food eller bare vil mærke byens puls, vil du ikke blive skuffet! God rejse!
Vi rejser nu videre ned til Mekong Delta – en 2-3 timers køretur i bil (afhængig af trafikken ud af byen). Her har vi en enkelt overnatning, inden vi imorgen rejser videre til Phu Quoc, som er vores sidste destination.
Dette indlæg er en del af vores 35 dages rundrejse i Vietnam og Cambodja. Du kan læse mere om hele vores rejse i det samlede indlæg, samt læse nærmere om andre destinationer.