Menton, din rejseguide til Syd Frankrig

Menton, Frankrig

Vi fandt denne skønne perle, ved et rent tilfælde på en rejseguide. Vores oprindelige plan, var egentlig blot at tage til Monaco, men vi blev betaget af de smukke billeder fra Menton. Menton er kun yderligere 12 min i tog fra Monaco, så vi tog en togtur direkte fra Nice til Menton og derefter et stop i Monaco på tilbagevejen. 

Menton 

Menton er oprindeligt en gammel fiskerby, der emmer af charme med den hyggelige strand promenade og gamle bydel. 

Fra tog stationen kan du gå direkte ned til vandet og herefter gå til venstre langs strandpromenaden. Her bliver du mødt af utallige restauranter der med deres attraktive placering, har en fantastisk udsigt udover stranden og hele kyststrækningen. 

Inden du rammer havnen, lige overfor Jean Cocteau Museum, er der både et offentlige toilet (rart at vide for et par med dårlig blærer, ja det er ikke kun mig som gravid) og en stor legeplads, hvor børnene kan lege og lige ved siden af kan de voksne træne, hvis man skulle have brug for det. 

The Little Train

Her fandt vi også, et lille tog der kører rundt i byen. Turen tager ca 45 min og koster 5,5€ pr mand. Det er en virkelig hyggelig tur, hvor du kommer rundt og ser det meste af Mentons, strandpromenade, havnen og kommer op i bjergene, hvor du til sidst kører igennem den gamle bydel. 

Den gamle bydel er ligesom alle andre i de europæiske storbyer, vildt hyggelig med masser af små butikker og restauranter. Jeg elsker de gamle bygningsfacader, de er lidt slidte og med små søde skodder for vinduerne. 

Det mest ikoniske ved Menton er den smukke facade med de farverige bygninger. Vi fik et smukt udsyn på togturen og ellers skal i helt hen forenden af havnen næsten, for virkelig at ser de smukke bygninger stå sammen. 

Menton er kun en 12 min togtur fra Monaco, som var vores næste stop, inden vi tog tilbage til Nice. 

Flere rejseindlæg fra det syd franske

Du kan også læse vores flere indlæg med rejseguides i syd Frankrig.

Nice

Cannes

Monaco

Populære blogindlæg

Indlæg

1 Comment

  1. […] boede i Nice, men tog en togtur ned sydøst. Først tog vi helt ned til Menton, som er en virkelig hyggelig kystby, det kan klart anbefales. Det tog 40 min. Herefter tog vi […]

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.