Wauw – jeg er nybagt mor

Oh well, bedre sent end aldrig. Jeg har haft dette indlæg skrevet i noget tid nu, som i at det næsten var skrevet færdig umiddelbart efter den første uge. Men ja der har været så mange ting at se til – men bedre sent end aldrig I guess.

Den første uge som nybagt mor, har været den vildeste rutsjebanetur. Jeg har både været ramt af tanken om jeg mon var en god nok mor. Haft ondt i hjertet over, at jeg ikke følte jeg kunne give min datter det hun havde brug for. Mærket en helt speciel kærlighed vokse mere og mere. Og ikke mindst lært, hvor lidt man overhovedet kan planlægge med en baby og hvor uforudsigeligt det hele er, i hvert fald lige her i begyndelsen.

Fødselsberetning

Jeg har skrevet en fødselsberetning – hvis du ikke har læst den endnu, kan du finde den her – min fødselsberetning.

Hvidovre Hospital

Jeg fødte på Hvidovre Hospital og de har et helt fantastisk barselsafsnit. Du må blive 2-3 dage efter din fødsel (uanset hvor nem eller kompliceret den var). Derudover har du ene stuer og din partner får sin egen seng han kan overnatte i. Sammenlignet med mange andre steder er det luksus.

Vi valgte, at blive på hospitalet to dage – indtil fredag. Egentlig ikke fordi der var noget jeg var bekymret over eller der var noget galt. Jeg synes bare, at det var super rart at alting var lige til. Der blev serveret mad 3 gange dagligt, der var snacks man bare kunne hente og så var der en fantastisk seng, der kunne tilpasses lige så jeg sad og lå mest behagelig ifht min datter og amninig. Selvfølgelig var der også en vis tryghed i at vide, at alt var tæt på hvis der skulle ske et eller andet. Det var dog ikke meget vi så til personalet. Jeg tror de kunne mærke, at vi var trygge i situationen og ikke havde nogle bekymringer.

Første nattesøvn

Natten før, havde jeg været oppe med veer siden kl. 1.15 så jeg var ved at være ret bombet da vi nærmede os kl. 21.00. Det var vildt, at skulle sove første nat med min datter lige ved min side. Det blev heller ikke til meget søvn. Jeg vågnede jo bare af den mindste lyd hun lavede. Jeg ville hele tiden tjekke, om hun gjorde tegn til, at hun gerne ville ammes. Hun skulle jo gerne ligges til, så tit hun selv gerne ville. Specielt for at få amningen godt igang. Pueha en hård omgang. Samtidig kunne jeg også bare ligge og kigge på hende sove videre. Det var så surrealistisk at det faktisk var min datter der lå lige der og sov så fredeligt. Jeg kunne slet ikke forstå det.

Er jeg god nok?

“Er jeg en god nok mor når jeg ikke kan give min datter det hun har behov for?”

Den sætning ramte mig flere og flere gange de første par dage efter vi var kommet hjem fra sygehuset. Amning… Jeg har fra starten af, været 100% fast besluttet på at jeg ville amme, koste hvad det koste måtte. Jeg synes der er så mange fantastiske ting ved at amme. Både tilknytningen, men ikke mindst også den kæmpe næringsmæssige fordel.

Jeg havde selvfølgelig forberedt mig inden, med et ammekursus ved Smertefri Fødsel. Det er jeg rigtig glad for, at jeg gjorde. Det gav mig helt sikkert en meget større viden omkring amning og gjorde mig også opmærksom på alle de komplikationer der kan opstå. Allerede de første dage, sov hun rigtig meget og ville kun amme maks 5 gange i døgnet. Hun faldt super hurtigt i søvn hver gang vi ammede. Selv på 3. og 4. dagen hvor mælken gerne skulle begynde at løbe til og hun meget gerne skulle amme de der 8-12 gange blev det ikke til mere end maks 5 gange og maks 20min af gangen.

Av mine brystvorter

Jeg var så nervøs for, at hun ikke fik nok mælk. Men samtidig viste hun ikke tegn på sult og var aldrig ked af det. Jeg stolede alligevel på, at hun nok skulle melde sig når hun havde behov for det. Jeg ville ikke vække hende bare for at amme. Udover hun ikke ammede særlig mange gange, havde jeg også rigtig svært ved at ligge hende ordentlig til. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af, at åbne munden tilstrækkelig op, for at hele min brystvorte kunne komme langt ind i munden og hun fik ordentlig fast.

Hun møvede en masse rundt og jeg kunne mærke hun bare blev mere og mere frustreret og opgivende. Og jeg prøvede og prøvede. Det endte oftest med, at jeg blot lod hende tage fat yderligt, så hun i det mindste bare fik noget. Hvis jer der læser med har prøvet at amme før, så ved i sikkert nok, at hvis de får fat yderligt så gør det fucking ondt. Til jer andre; det føles som et brandsår, som nogen står og sliber på. Av for satan siger jeg bare. Men jeg ofrede mig gerne for, at min datter kunne få mad. Specielt i nattetimerne, hvor overskuddet ikke var stort, kunne jeg bare sidde og tude, fordi jeg virkelig ikke følte mig som en god mor, der kunne finde ud af at lære min datter hvordan hun skulle sutte rigtigt, så hun fik tilstrækkelig med mad.

Besøg af sundhedsplejersken

Mandag kom sundhedsplejersken på besøg. Jeg var virkelig nervøs for, at hun ikke havde taget på, eller måske endda tabt sig yderligere, end da vi forlod sygehuset. De første to dage på sygehuset havde hun tabt sig 200g – hvilket er helt normalt lige efter fødslen, fordi amningen lige skal etableres først. Til både min og sundhedsplejerskens overraskelse, havde lille pigen faktisk taget 180g på og var kun 20g fra hendes fødselsvægt. En vægt de åbenbart først stræber efter ca. 10-14 dage efter fødslen. Wow jeg var målløs. Her troede jeg, at min datter ikke fik nok mad. Som sundhedsplejersken sagde, så måtte jeg simpelthen have power mælk, der bare var fyldt med næring. Det var en kæmpe lettelse.

• 

• 

Lyt til dit eget barn

Det lærte mig specielt meget, at det er fint med retningslinjer og milepæle dit barn skal opnå. Men det vigtigste er dog at lytte til dit barn og mærke hvordan de har det. Havde jeg ikke fået at vide, at hun helst skulle amme 8-12 gange om dagen, havde jeg nok kunne stole endnu mere på, at hun havde det fint nok og fik den mad hun havde brug for. I stedet for gjorde det mig frustreret, ked af det og bekymret og gav mig en følelse af ikke at være god nok. Åh mand – husk det. Du kender dit barn bedst og stol på at i begge ved hvad i gør.

Det er en kæmpe omvæltning at blive mor. Det er så surrealistisk at have ansvaret for et andet menneske og så endda for resten af livet. Man kan jo ikke lige gå ned og aflevere dem tilbage og takke for prøve perioden. Haha. Jeg glæder mig til at se, hvad dette eventyr ellers byder på. Indtil videre synes jeg vi har en dejlig nem datter, der sover, skider og spiser og stort set aldrig er utilfreds.

Livet som mor

Den første uge har budt på mange fantastiske ting ved at være mor. Jeg elsker duften af en nyfødt baby og tager mig selv i, ofte bare at sidde og dufte til hende, mens hun ligger i mine arme. Det er vildt at blive forældre og det er en helt ny rolle man både skal finde hver især men også sammen. Det er vildt hårdt pludselig at få sin søvn afbrudt så meget. Jovist det havde jeg også, i slutningen af min graviditet grundet mine ribben. Men der kunne jeg i det mindste ligge mig til at sove igen. Nu skal der ammes og så vågner jeg jo at hver eneste lyd den lille mus kommer med.

• 

• 

•