Rødbedesalat med appelsin og syltede rødløg
Rødbedesalat. Julen er lige om hjørnet og denne rødbedesalat er perfekt til at pifte din julemiddag lidt op. Jeg elsker julemad, og der skal helt bestemt både være and, sukkerbrune kartofler, gammeldags hvidkål (yes, man er vel oprindeligt sønderjyde), rødkål osv til. Men, oveni al den lidt fede julemad, synes jeg også, at det er rigtig dejligt med lidt friske og rå grøntsager. Det skaber en rigtig god kontrast. Jeg lavede faktisk den her salat til Mortens Aften, og den var et stort hit
Ingredienser:
Salat:
- 4 rødbeder
- Frisk timian
- 1 rødløg (syltes)
- Frisk rucola salat
- 1-2 appelsiner
- Gedeost (mængde efter behag)
- 3 spsk æblecider eddike
- 1 spsk honning
- 2-3stk stjerneanis
Dressing:
- Oliven olie
- Appelsin saft
- Rødvins eddike
- 1 tsk agave sirup
Fremgangsmåde:
- Skær rødløg ud i tynde skiver, bland eddike og honning og hæld det over rødløgene. Lad dem stå og trække. Du kan tilføje et par stjerneanis hvis du ønsker en lidt mere julet smag.
- Tænd ovnen på 200grader.
- Vask rødbederne grundigt (bruger du økologiske rødbeder, kan du sagtens bruge dem med skræl på). Skær rødbederne i tern og krydder med salt, peber og timian.
- Bag rødbederne 30 min i ovnen, eller indtil de har en tilpas blødhed (det kan være en smagssag).
- Skær en appelsin i både – gem den anden appelsin til dressingen.
- Du kan enten lave saltede mandler med røget paprika, eller bruge valnødder til at drysse henover.
Saltede mandler med røget paprika
Jeg er stor fan af saltede mandler, og synes smagen af sød røget paprika er vildt lækkert. Derfor tænkte jeg det ville en perfekt kombination og det blev også rigtig lækkert.
Ingredienser:
- 200 g. mandler med skind
- 3½ spsk fransk havsalt, eller groft salt
- 2 dl. vand
- 1½ spsk sød røget paprika (kan købet i specialbutikker) eller her.
Fremgangsmåde
- Kog vandet med saltet i til saltet er opløst, tilsæt herefter paprika.
- Tilsæt mandlerne og lad det koge op igen.
- Tag gryden af varmen og lad det stå med låg på i 15 minutter.
- Si derefter vandet fra og hæld mandlerne ud på en bageplade.
- Sæt dem i ovnen i 20 minutter ved 150 grader.
- Tjek dem undervejs.
- Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af inden du begynder at spise af dem.
God appetit og nyd en dejlig frisk salat
[…] Rødbedesalat med appelsin og syltede rødløg. […]
[…] Rødbedesalat med appelsin og syltede rødløg […]