Selvaccept! Er det nemt at acceptere sin egen krop?

Selvaccept ? Er det nu lige så enkelt?

Er det nemt at acceptere sin egen krop? Bliver vi nogensinde 100% tilfredse? Hvor enkelt er det lige at elske sig selv? Jeg har prøvet at filosofere lidt over det helt store emne: BALANCE I DIN EGEN KROP.

De sociale medier er efterhånden spækket med perfekte billeder fra den helt perfekte vinkel. Den perfekte posering og det perfekte lys! Men er vores hverdag nu alligevel så perfekt? Overhovedet ikke! Hvorfor er det så, at vi gerne vil fremstå så perfekt? Jeg hører ofte flere af mine klienter nævne, hvor inderligt de ønsker den perfekte krop, men hvad er den perfekte krop overhovedet? Jeg har selv brugt ufattelig mange timer og bekymringer på hvad den perfekte krop for mig vil være – og jeg er stadig ikke 100% i balance. Men ét er helt sikkert – jeg er ikke bleg for at vise mig fra mine skæve sider også! Så ja, selvom jeg har en veltrænet krop og oftest en flad mave, så har jeg lige så mange deller når jeg sidder ned som de fleste andre mennesker. Jeg har også dårlige sider af kroppen og specielt min mave er et af mine ømme punkter – fordi det er mit absolut stædige fedt depot der sidder der.

Bliver vi lykkelige af at tabe os?

Jeg tabte mig ca 20kg på godt og vel 2år (læs mere om min vægttabsrejse her.) og var sikker på, at jeg ville være lykkelig når først jeg havde opnået en slank krop. Sandheden er blot en helt anden; det blev jeg jo ikke helt 100%! Ingen tvivl om, at jeg var mega stolt, super glad for mit nye look og elskede min krop på en anden måde end jeg havde gjort førhen. Vægttabet gjorde også at jeg fik større selvtillid og en anden udstråling. MEN, så kom der jo blot andre fokuspunkter. Før havde jeg altid været træt af mine arme, der for mig bare var en klump fedt og nu var jeg vildt glad for at de var blevet markeret og havde fået form. Min mave var helt sikkert også blevet mere flad og med en lavere fedt %, men kunne det nu ikke også været fedt at opnå den der six pack? Bare lige prøve hvordan det ville føles at kunne se sine ”abs”. Åh jo – det har altid været min store drøm og fascination, og ville betyde, at jeg følte mig 100% i mål med mit vægttab (troede jeg i hvert fald).

Min egen vægttabsrejse!

Gør en sixpack dig lykkelig?

Der var to sider af sagen. Det var både med henblik på at forsøge at cutte helt ned i fedt %, så de der skide abs ville vise sig. Og med henblik på personlig erfaring af at leve på en meget strikt diæt i forbindelse med mit arbejde (det giver en helt anden forståelse når du mærker processerne på din egen krop). Jeg startede med at chokere min krop med 1200 kalorier den første uge og det var absolut den første og sidste uge jeg ville udsætte min krop for så lidt mad!!! Mit energiniveau var lavt, mit overskud var nedsat, min tålmodighed blev virkelig sat på prøve (og oftest endte det med at gå udover min kæreste) og jeg kunne seriøst mærke hvordan min koncentrationsevne og hjerneaktivitet blev nedsat og det skræmte mig virkelig! Altså 1200 kalorier var på INGEN måde det VÆRD. Jeg skruede op for kalorierne og tilførte lidt mere cardio i min træning og fortsatte i yderligere 4 ugers tid. Min fedt % faldt og der begyndte at ske betydelige fremskridt på min ryg, kraveben og arme – til et vist punkt, at jeg faktisk synes jeg begyndte at se for spinkel ud på overkroppen. Men der var stadig ingen spor af mine abs, ikke engang når jeg spændte. Altså jeg måtte konkludere at mine gener bare ikke er bygget til en six pack og det simpelthen ikke var det værd at prøve at få dem frem.

Det evige fokus og alligevel ikke nogen synderlig forskel efter et par måneder.

Kan en stram kostplan gøre dig glad?

I sommeren 2016 havde jeg levet efter kalorie tælling i 2,5 år. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det helt bestemt var med til at gøre en kæmpe forskel i mit vægttab – MEN det betød også at jeg måtte ofre rigtig mange ting. Det betød, at jeg på mange måder var virkelig fanatisk med min mad og det har betydet at jeg måtte bruge 3 måneder på at lære min krop, at fortælle mig når den var sulten og når den var mæt. Når du lever på en meget struktureret kostplan i længere tid, mister du fuldstændig din mæthedsfornemmelse. Når du spiser pr automatik fordi skemaet siger du skal, er der jo ingen grund til, at kroppen sender dig signaler omkring sult og mæthed.

Når restriktioner går udover dit sociale liv

På mange måder har jeg været og er det stadig (men i meget mindre grad) meget sort på hvid. Fordi jeg havde været så opsat på, at denne gang skulle jeg bare nå i mål og der var INTET der skulle stå i vejen, tillod jeg ikke mig selv bare at give slip engang imellem. Der var julefrokoster, både ved venner og familie, hvor jeg valgte at tage min egen mad med. Der var utallige restaurant besøg hvor jeg udelukkende valgte ud fra kalorier og aldrig 100% ud fra lyst. Der var sågar sociale arrangementer jeg kunne finde på at finde undskyldninger for, så jeg ikke skulle tage stilling til mad situationen. Når jeg kigger tilbage nu kan jeg ikke lade være med at grine lidt af mig selv. På den ene side fortryder jeg det ikke, for det gav mig de kropslige resultater jeg ønskede og jeg kunne af gode grunde ikke sætte en finger på hvorfor noget skulle være gået galt. Men på den anden side, er der også en del jeg er gået glip af. OG det sværeste af det hele, det har været sindssygt svært at give slip på igen og har været og er stadig lidt en hård proces.

Frygten for at tage på igen

For det første har det rent mentalt været virkelig svært bare at give slip. Fordi jeg ikke har den 100% kontrol, fylder frygten for at tage på igen, utrolig meget. Det skal dog lige siges at jeg ved hjælp af kostplan og træning havde taget ca 5kg på, på 1,5år efterfølgende, selvfølgelig med mest fokus på muskelopbygning. Så jeg havde allerede taget på, på en kontrolleret måde, hvilket jeg egentlig var ganske tilfreds med. Men hallo – man kan ligesom ikke leve på en kostplan resten af livet.

Kalorie tælling har selvfølgelig givet mig et rigtig godt indblik i, hvordan næringsindholdet er på langt de fleste madvarer. På den måde er det helt sikkert nemmere at vælge med fornuft den dag i dag og det har givet mig en større forståelse for portions størrelser osv. Men nu har jeg i stedet for skulle lære at mærke efter hvornår jeg faktisk er mæt og ikke bare hvornår mit måltid var færdig efter kostplanens instrukser.

Kan kroppen finde tilbage til sin normale balance?

At have lagt i kalorie underskud i mere eller mindre 3,5 år (jeg har haft små perioder i overskud for at bygge masse, men der trivedes jeg sjovt nok ikke særlig godt), betyder at når kroppen får hvad der svarer til dit ligevægtsindtag, så suger den alt til sig den kan få. Nogle dage måske lidt mere – andre dage måske lidt mindre,  Det betød også, at jeg startede med at tage på og det var bestemt ikke særlig sjovt. Specielt ikke, fordi det første sted det sætter sig er direkte på maven og den er jeg jo i forvejen ikke yderligere begejstret for. Men jeg vidste at jeg skulle stole på processen. Det nok skulle slippe igen, når min krop fik lov til at komme i balance, og fandt ud af at den ikke længere skulle leve i underskud.

Hvad er mest værd?

Det er en super svær balance. Jeg vil gerne være ærlig og indrømme, at jeg nogle gange savner den Anja der vejede 60 kg og var slank og dog stadig veltrænet (jeg tabte mig trodssalt hovedsageligt med styrketræning, så jeg var ikke bare en slank cardio tøs). Men jeg savner ikke at leve efter en kostplan. Jeg savner ikke at leve et liv med restriktioner. På mange punkter er jeg også super glad for den muskelmasse jeg nu har fået opbygget, men jeg ville stadig gerne tabe et par fedt %’er, hvis jeg skal være 100% ærlig. Jeg har det bare meget bedre med et mere afslappet forhold til mad. Så hvad er vigtigst? Det er svært ikke at kunne have begge dele. Dog er jeg ikke særlig meget i tvivl. I sidste ende er en lidt højere fedt % og et afslappet forhold til mad, helt sikkert vinderen.

Hvad er vigtigst for dig?

Det handler altså i bund og grund om at mærke efter hvad der er vigtigst for dig. Og måske ved du det ikke på forhånd. Måske skal du prøve de forskellige ting af, før du ved præcis hvor du har det bedst henne. Ærlig talt, jeg vil have det bedre med min egen krop, med en mindre fedt %, men den kamp med kostplan, restriktioner og stress over mad er bare ikke det værd❤. Og det har jeg lært, at det er nødvendigt for min krop for at have en sixpack.

Hvad er realiteterne?

Derfor! Husk at se realiteterne i øjnene. Er det realistisk at stå knivskarpt? Har du de midler der skal til for at det kan lade sig gøre? Kan du sove 8-9 timer hver nat? Kan du holde dit stress niveau på et fornuftigt niveau? Kan du forberede hver enkelt måltid og kan du få dig selv til at tilsidesætte sociale arrangementer? Er det at have en lav fedt % mere værd, end et socialt liv med plads til at skeje ud engang imellem?

Selvfølgelig tænker jeg stadig over hvad jeg spiser, for ellers havde jeg for længst taget endnu mere på. Jeg vil nok aldrig kunne give 100% slip og det synes jeg egentlig heller ikke man skal. For der skal jo stadig være noget fornuft i dine spisevaner. Men det er super vigtigt, at det ikke er maden der styrer dig, men dig der styrer din mad!!

En fornuftig balance

Jeg spiser ikke på restaurant hver dag og bestiller lige hvad jeg har mest lyst til, men planlægger lidt min uge efter hvad jeg skal. Tidligere uger: “Forrige uge, skulle jeg fx på restaurant med min svigerfar fredag aften (og der ville jeg gerne bestille lige præcis den ret jeg havde aller mest lyst til). Lørdag aften holdte vi julefrokost med vennerne, hvor der selvfølgelig skulle være plads til lidt ekstra fyld på rugbrødet og nogle sukkerbrune kartofler (dem elsker jeg nemlig). Dermed betød det, at jeg resten af ugen levede ganske fornuftigt og ikke rigtig skejede ud. Denne uge skal jeg til Grease event onsdag aften med burger buffet bar og derfor lever jeg også fornuftigt resten af ugen.”

Alt med måde og ingen restriktioner

Det handler lidt om, at vælge 1-2 måltider/arrangementer i ugen hvor du ved du vil spise lidt mere. Og så for alt i verden lad vær med at have nogen restriktioner. Jo mere du ikke må spise en specifik madvarer, jo mere får du kun lyst til den. Det har været en af mine aller sværeste ”vaner” at komme af med. Alt det jeg aldrig ville spise på en kostplan, eller røre da jeg talte kalorier (fordi det ville fylde alt for meget i mit daglige regnskab), havde jeg lige pludselig sindssygt lyst til da jeg godt ”måtte” spise det. Jeg har derfor skulle bruge rigtig lang tid på at fortælle min hjerne, at den godt kan nøjedes med en halv rundstykke med smør på (jeg elsker hvidt brød med smør), for hvis jeg vil, kan jeg jo også bare spise det i morgen. Jo mere du tænker på at du i princippet bare kan spise det når du har lyst (alt med måde og i små mængder selvfølgelig), jo mindre cravings har du for det! Jeg har skrevet et helt indlæg om, hvordan jeg har spist en del burgere de sidste par år, for at min hjerne, snart kan lære de slet ikke er så majestætiske. Det kan du læse mere om her.

Processen – elsk dig selv

I sommers tog jeg selv endnu et skridt, for at komme tættere på at elske mig selv:

“Min three-pack og jeg nyder lige solen ?. Det har lige taget mig en time om, at tage mig sammen til at poste det her billede – for i hele mit liv har jeg hadet min mave (og jeg elsker den stadig ikke, men jeg er blevet bedre til at acceptere den). Normalt ville jeg have lagt min top henover maven, så den var skjult, men helt seriøst skjule den for hvem? Jeg sidder jo for fanden bare hjemme på min egen altan – så hvis man ikke engang kan være fri der, så blir det squ helt ærligt for kontrollerende og for meget selvhad! Jeg kunne sagtens have taget et “instaværdigt” billede hvor jeg sugede maven ind og tog benene ned fra bordet, men det er jo for fanden ikke det der er virkeligheden! Jeg vil gerne være med til at turde vise virkeligheden og ikke alle de skide filtre og poseringer! Det er et klik ? og så sad deller, hår og smil som det nu i virkeligheden gjorde, og ikke efter 20-30 forsøg på den rette vinkel. #elskdigselv”

Jeg fortsatte stilen i Spanien:

?“jeg-gør-mig-til-føler-mig-smuk-men-rimelig-anstrengende-i-længden-pose” ????‍♀️
? “jeg-føler-mig-tilpas-i-min-krop-er-ligeglad-med-andre-og-ganske-behagelig-i-længden-pose” ✌???

Sidste sommer ville jeg klart vælge pose no 1 – uanset hvor ubehageligt det blev i længden, for så spillede min mave da maks og jeg følte mig som en strand babe. I år tænkte jeg #fuckidealet og brugte det meste af tiden i no 2 pose hvilket jo er meget mere behageligt og helt ærlig tror jeg squ ikke der var nogen der ville have kigget anderledes på mig, om det var den ene eller den anden. 9/10 gange er det os selv der vurderer og kigger meget mere på os selv og ikke alle andre. Så måske det egentlig bare er spild af tid at bekymre os om det. #liveyourlife”

Elsk dig selv❤

Vær fornuftig – realistisk og find din balance! Det er slet ikke nemt at acceptere eller elske sin egen krop. Jeg arbejder stadig på det, men jeg er kommet rigtig langt. Selvom det måske lyder lidt for kliché agtigt, så handler det virkelig rigtig meget om at slappe af, acceptere sig selv og bare nyde de ting du elsker ved din krop! Det er meget lettere sagt end gjort, og jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at jeg da også har dage hvor jeg ikke lige frem elsker mig selv. Men der er færre og færre af dem❤.

Populære blogindlæg

3 Comments

  1. Zasja den 30. november 2016 kl. 20:26

    Amen Anja.. det så sandt som det sagt..

  2. […] SELVACCEPT! ER DET NEMT AT ACCEPTERE SIN EGEN KROP? […]

  3. […] Er det nemt at acceptere sin egen krop? Bliver vi nogensinde 100% tilfredse? Hvor enkelt er det lige at elske sig selv? Jeg har prøvet at filosofere lidt over det helt store emne: BALANCE I DIN EGEN KROP. Jeg har også skrevet et indlæg omkring selvaccept du kan læse meget mere om her. […]

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Sund & Stærk, Bootcamp, København, personlig træner

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤