Sund kyllingeburger

Sund kyllingeburger med masser af grøntsager

Den anden dag havde jeg virkelig lyst til burger og havde en utrolig lang diskussion med mig selv i super markedet, om hvorvidt jeg skulle være lidt fornuftig og lave dem af portobello svampe, eller vælge det jeg måske havde mest lyst til – en brød bolle. Jeg endte faktisk ud med en super god løsning (hvis jeg selv skal sige det). Jeg lavede én af hver.

Bøf fyldt med grøntsager og smag

Men for at spare kcal, valgte jeg at lave min bøf af hakket kyllingekød og endda lave farsen med 50/50 kød og derudover rester fra vores juicer. Søren er begyndt at juice rigtig meget og gemmer altid resterne i fryseren. Derfor havde jeg en rigtig lækker “gulerod/æble/rødbede/ingefær” masse liggende jeg kunne blande i. Det gjorde bøffen virkelig lækker og cremet og gav den lidt kedelige kyllingefars masser af smag.

Sund kyllingeburger med masser af grøntsager og velsmag, Anja Thy

Opskrift til 4-5 bøffer

Ingredienser

  • 500g kyllingefars
  • 500g pulp fra din juicer
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1 æg
  • Frisk hakket rosmarin
  • Smør eller kokosolie til stegning
  • 1 portobellosvamp
  • 1 burger bolle

Fremgangsmåde

  • Hak hvidløg og løg fint sammen.
  • Hak rosmarin (mynte vil altså også smage rigtig lækkert i).
  • Ælt det hele godt sammen.
  • Steg bøfferne på en pande med kokosolie eller rigtig kværnet smør. Eller bag dem i ovnen på 200grader i ca. 20min.

Hvis du ligesom jeg gerne vil spare lidt på kalorierne med stadig spise to burgere, så er en portobello svamp altså også rigtig lækker.

  • Vask din svamp og steg den et par minutter på hver side. Er du til rå svampe kan du også sagtens spise den rå.
  • Rist din burgerbolle og slå dig løs med indhold lige efter din smag. Jeg puttede også en lækker rødløgskompot i, som du kan finde en seperat opskrift på herunder.

Håber du vil nyde dem lige så meget som jeg gjorde!

Rødløgskompot – perfekt til din burger

Populære blogindlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Sund & Stærk, Bootcamp, København, personlig træner

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤