SMUKT•FØLELSESLADET•STILHED

Et meget personligt indlæg – men vil gerne prøve at dele lidt mere af mig selv og hvem jeg er! Sandheden er jo, at der ligger meget mere gemt i mig, end bare træningsvideo’er og madbilleder.

Jeg nuppede en morgen løbe- træningstur da jeg alligevel vågnede tidligt her til morgen. (du ka få inspiration fra træningen her.) Det var fantastisk at komme ud og nyde det gode vejr og mærke naturen og solen. Jeg sluttede turen af ved Damhussøerne og satte mig ned for bare at nyde solen, naturen og stilheden.

Tankerne var tomme og kroppen totalt afslappet – indtil mit blik fangede mine fødder. Jeg fik en klump i halsen og tårerne begyndte at trille ned af kinderne. En blanding af glæde og frustrationer! At sidde og kigge på mine fødder på den måde driver mig tilbage i min fortid, hvor jeg i 2004 blev påkørt af en bil, smadrede min fod, og satte ar på min krop og sind! Det var sådan jeg kunne sidde og stirre på min uduelige fod, i timer, mens jeg tud brølede. Tanken om, det her er resten af livet –var dengang uudholdelig. Det er det stadig til tider i dag, men jeg har lært at leve med det og accepteret at jeg ikke kan ændre på det, jeg kan blot få det bedste ud af det!

Det er mange år siden, og rigtig meget af det er bearbejdet – men øjeblikke som disse minder mig om hvor mange dage og år jeg nu har kæmpet med den fod! Det minder mig om frustrationer over folks kommentarer over at jeg også bare har haft meget nemmere ved at tabe mig – når jeg i virkeligheden har kæmpet røven ud af bukserne.

Det fik mig til at tænke på, hvor mange ting i livet vi ikke selv kan styre – men også hvor mange ting vi rent faktisk kan styre, og hvor kæmpe betydning de kan have for vores liv.

Efter ulykken kunne jeg have valgt at give op – jeg kunne have valgt at lade min fod styre mit liv og droppe min aktive hverdag, det anbefalede lægerne (den gang spillede jeg håndbold 3 gange ugentlig), og dermed have endt med en inaktiv hverdag, hvor energiniveau ‘et helt sikkert ikke havde været lige så højt, og hvor jeg ville være præget af langt flere begrænsninger. Eller som jeg heldigvis gjorde – kunne jeg sige fuck lægerne – fuck mit handicap, jeg kan hvad jeg vil!

Jeg fortsatte med at spille håndbold – i starten tog jeg piller mod smerterne (måske ikke skide smart), men jeg ville bare ikke lade min fod afgøre om jeg skulle gøre det jeg elskede. Den dag i dag er jeg evigt taknemmelig for, at min krop er så veltrænet og stærk og det afhjælper mig med smerter i både knæ og hofter.

Jeg er sikker på min fod er grunden til, at jeg hverken bryder mig om løb eller squat – fordi det er to ting hvor jeg virkelig bliver mindet om at den er en udfordring for mig (ikke et problem, en udfordring). Jeg tror det ligger i min underbevidsthed at min krop bliver utilpas i visse situationer og det kan jeg igen bukke under for og undgå at gøre – eller jeg kan udfordrer mig selv med det nogle gange og vise min hjerne hvem der bestemmer. Og ikke mindst overbevise mig selv om, at det er mig der har kontrollen!

Jeg tror det er meningen med livet at vi nogle gange løber ind i udfordringer og oplevelser der virker totalt opgivende eller meningsløse – fordi det er dem der gør os stærkere – hvis vi vælger at tage kampen op! Det er ok at reagerer – det er sundt at lade sig påvirke – også senere i livet – men det hjælper ingenting at holde fast i det, i hvert fald ikke så meget så det kontrollerer vores liv.

Tænk på dine udfordringer som noget der gør dig stærkere og er med til at gøre dig til den du er – ikke for at ødelægge dig.

Har du haft oplevelser i livet der har gjort dig til en stærkere person den dag i dag?