Hokkaido salat med karamelliseret blommer

Hokkaido salat. Det er en sikker favorit!

Hokkaido salat. Jeg har lavet denne lækre efterårs salat to gange nu og den har været et hit hver gang. Blandingen af den sprøde kål, med den søde hokkaido og blommer, blandet med lidt spicy fra chili, lidt fedt fra fetaosten og noget sprødt fra de ristede græskarkerner er helt perfekt. Det giver en rigtig god balance.

Hokkaido græskar

Hokkaido er en af de mest populære råvarer her i efteråret og det er ikke uden grund. For det første er den meget lav på kalorier, den smager dejligt, og så er dens flotte farve fantastiske i madlavningen. Du kan læse meget mere om hokkaido og dens fordele her.

Der er en del ingredienser, men de fleste er bare til dressing og krydderier.

Ingredienser:

• ½ økologisk hokkaido græskar
• 4 blommer
• Frisk salat / spidskål, grønkål
• 2cm chili
• Feta ost
• Balsamico eddike
• 1 spsk honning
• 3 spsk oliven olie
• Havsalt
• Peber
• Frisk krydderurter
• Ristede græskarkerner

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen til 200 grader.
  2. Vask dit hokkaido græskar grundigt (så behøver du nemlig ikke skrælle det) udhul græskarkødet og sorter kernerne fra. Jeg plejer bare at bage hele græskaret og bruge det sidste til frokost dagen efter. Put kernerne i en lille si og skyld dem under vand så det sidste kød skylles af (det er okay hvis der stadig sidder en smule tilbage). Put kernerne i en lille gryde med let saltet vand og lad dem små koge i 10 min.
  3. Skær græskaret i små tern og vend det rundt i honning, olivenolie, salt, peber og friske krydderurter. Fordel græskaret ud på en bageplade og sæt dem i ovnen i 15min, eller indtil de er gyldenbrune.
  4. Si vandet fra græskarkernerne og fordel dem på en rist med bagepapir på. Drys med salt og krydderier efter ønske. Rist i ovnen i 20min, eller indtil gyldenbrune ved 200 grader. Hold øje med de ikke bliver svedne, men derimod lækre, sprøde.
  5. Halver blommerne og pil stenen ud. Hæld lidt kokosolie eller smør på en pande og steg blommer med skæresiden ned af. Steg dem godt af indtil overfladen er godt karamelliseret og blommen er blød. Sæt til afkøling.
  6. Snit noget spidskål fint (jo finere jo mere sødme kan du trække ud af kålen), snit grønkål og salat efter ønske. Fordel kålen i et fad. Snit chili’en meget fin og bland rundt i salaten.
  7. Lad græskar og blommer køle af og tilføj det til din salat.
  8. Skær feta ost i tern og hæld henover salaten.
  9. Drys til sidst med græskar kerner og lidt balsamico.

Nyd en dejlig lækker efterårssalat.

Laver du en middag til flere personer, hvor du søger mere end en salat. Så serverede jeg også denne lækre quinoa salat med avocado og edamamebønner sammen med. De komplimenterede hinanden rigtig godt begge to.

 

Quinoa salat med avokado og edamammebønner

Quinoa salat med avokado og edamammebønner

Lækre opskrifter med hokkaido græskar

Glutenfri hokkaido muffins

Hokkaidosuppe med kokosmælk og karry

Hokkaidosuppe med kokosmælk og karry. Sunde opskrifter på suppe

Hokkaidosuppe med kokosmælk og karry

Sprød efterårssalat med hokkaido græskar og tahin

Hokkaido salat med Tahin dressing

Rødkålssalat med karamelliseret hokkaido græskar og blåbær

Rødkålssalat med karamelliseret hokkaido græskar og blåbær

Hokkaido fritter – lækre og sprøde grøntsagspomfritter!

Populære blogindlæg

1 Comment

  1. […] 0Shares Filed Under: Dessert, Opskrifter, Snacks Hokkaido salat med karamelliseret blommer […]

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤