Quinoa pandekager
Quinoa pandekager, ja hvorfor ikke? Pandekager til morgenmad er efterhånden ved at blive en af de helt store trends – og jeg må indrømme, at jeg også er ved at blive rimelig stor fan af dem! Derfor kommer der endnu en pandekageopskrift, denne gang med quinoa. De er nemme og hurtige at lave og så giver quinoaen en rigtig lækker og blød konsistens.
Ingredienser:
- 1dl kogte quinoa (kog en stor portion og så er der også til frokost og aftensmad senere)
- 1 moden banan
- 1 æg
- 1/2 tsk salt
- 3 tsk kanel
Fremgangsmåde:
- Blend alle ingredienser sammen (eller mos bananen inde i skrællen inden du tager den ud, mos den færdig på en tallerken og bland resten med rundt).
- Bag pandekagerne på pande, i kokosolie eller smør.
Brunch bordet
Jeg lavede disse lækre quinoa pandekager som en del af et morgenmadsbord, hvor der også hørte avocadocreme med frugt til. Den er det perfekte indspark til en sundlivsstil med et godt boost af gode næringsstoffer. Det er den perfekte kombi til din brunch eller weekend morgenmad.
Quinoa
Hvis du kogte en større portion til dine pandekager, kan du jo passende bruge resten til frokost eller aftensmad. Jeg har her en rigtig lækker opskrift på; Quinoa salat.
[…] Jeg har også en opskrift på lækre quinoa pandekager her – Quinoa Pandekager […]