Motivation- når dine følelser er en del af dit hvorfor!

Motivation

Workout-exercise-quotes

 

Jeg bliver tit spurgt om hvad der motiverer mig og hvordan jeg finder min motivation og holder den ved lige! Læs med og du vil måske finde ny inspiration til din motivation.

 

Jeg har tænkt rigtig meget over det på det sidste, fordi jeg ikke helt har kunnet finde ud af hvad der egentlig er min motivation lige nu og hvad der egentlig driver mig. Mest af alt fordi det faktisk har frustreret mig, at jeg ikke føler jeg har det samme drive og den samme motivation som da jeg boede i LA (det var der jeg startede hele min vægttabsrejse). Men måske det i virkeligheden bare handler om at jeg har fået andre mål nu og derfor også andre prioriteringer.

Hvis jeg tænker tilbage til da jeg startede med at ville tabe mig, var min største motivationsfaktor nok at jeg bare VILLE DET HER!! Det var min ultimative nr. 1 prioritering – og jeg er ret stædig af natur, så der var fanme ingenting der skulle stoppe mig fra at nå i mål. Jeg var så dødtræt af den skide yoyo vægt med evigt at afprøve forskellige kurer og vægttabsforløb. Der var squ aldrig noget der var langvarigt – for jo, noget af det virkede da i øjeblikket – men intet af det gjorde mig glad og lykkelig i det lange løb (fedtet røg bare på igen).

Jeg mærkede efter helt ind i mit hjerte – mærkede hvor inderligt jeg virkelig bare ønskede at tabe mig og hvor meget det ville betyde for mig endelig at nå det mål!

  1. Det ville gøre mig så fandens stolt af mig selv, over at jeg kunne gennemføre det
  2. Det ville give mig en fantastisk velvære og selvtillid uanset hvilket tøj jeg ville købe (jeg kan huske jeg nægtede mig selv at shoppe, før jeg havde tabt mig, så jeg vidste jeg ville se fantastisk ud i det nye tøj)
  3. Det ville betyde at jeg ALDRIG mere skulle tænke over at starte en ny kur
  4. Det ville gøre jeg kunne se mig selv i spejlet og bare smile over at se den Anja jeg altid havde drømt om
  5. Det ville gøre mig GLAD <3

 

Bare det at tænke over alle de ting nu giver mig faktisk tårer i øjnene – fordi SÅ MEGET betød/betyder det for mig. Først når du har fundet det drive og vil det så meget at du har følelserne med i det – først der får du succes! Vi er som mennesker drevet af vores følelser – jo mere vi kan bruge dem og mærke dem, jo mere power har vi.

mccla_youarebeautiful

Prøv at lukke dine øjnene, se dig selv i spejlet om 6 måneder, 1 år eller hvor længe der skal til før du har nået dit ultimative mål. Kig på det spejlbillede af dig selv som du så inderligt ønsker og mærk så efter hvilke følelser det giver dig! Mærk dit smil brede sig på dine læber. Skriv dem ned – hæng dem om på dit spejl, dit skab eller et sted i din lejlighed og læs det – HVER DAG!

 

Den lagsigtede motivation er super vigtig – men den daglige motivation er nærmest mere vigtig for hele tiden at holde sig selv i gang. Jeg fandt citater på nettet der beskrev hvad jeg ville – og hang dem op i min lejlighed, så de hele tiden kunne minde mig om at blive på sporet.

2012-03-03_0712_thumb

fitness-quotes5

Jeg brugte mig selv som motivation – jeg hængte “progress” billede op, så jeg hele tiden blev mindet om at JEG GODT KUNNE!

13152678_10154230012602728_1705835027_n

Jeg kæmpede røven ud af bukserne for at finde motivation i, at mine venner og familie skulle se en forskel på min krop hver 3. måned når jeg var i DK.

 

Jeg er på nogle punkter meget sort på hvidt og der gik jeg også all-in. Jeg gjorde træning og kost til en 100% livsstil og gik ALDRIG på kompromis. Fanatisk vil nogen nok kalde det, men der var intet der skulle være skyld i, at jeg ikke nåede mit mål. Jeg talte kcal og jeg trackede min træning – så jeg hele tiden vidste, at jeg gav min krop lige det den havde brug for. Mange dage var det faktisk lige så meget for at sikre mig, at jeg rent faktisk fik mad og proteiner nok. Træning og daglig motion blev derfor også en motivationsfaktor- jeg var ikke afhængig af altid at være aktiv, men jeg fandt velvære i at gøre og være i gang så meget som muligt og følte træning var en gave til mig selv. Når vi starter et vægttab – er den første tanke oftest at vi skal sulte og derfor får de fleste ikke nok mad. Jeg skippede ikke ÉN eneste træning – for det drive det gav mig at træne var altafgørende for at jeg holdte mig selv på sporet. Jeg havde mere end fuldtidsstudier (jeg læste flere fag end den almene amerikaner normalt gør), masser af arbejde og uendeligt mange lektier – der heller aldrig blev slækket på – jeg var top studerende- MEN det blev aldrig en undskyldning for at jeg ikke nåede min træning – eller jeg ikke fik lavet madpakker – dem havde jeg ALTID med mig. Jeg fastlagde hver uge med skole, lektier, arbejde og træning – så jeg kunne se sort på hvidt at der var plads til at nå det hele – det skulle blot struktureres.

IMG_2991

(et lille eks på hvordan jeg strukturede min uge)

Den passion og den lidenskab for så inderligt at ville nå mit mål – var min fulde motivation. Det var og er min livsstil og det gør mig lykkelig. Ikke at skulle forglemme at jeg selvfølgelig også har dårlige dage hvor det hele bare kan være lige meget og hvor frustrationerne hober sig op – men det er lige netop der jeg minder mig selv om HVORFOR jeg vil det her, HVORFOR jeg ikke må give op. Modgang gør os stærkere og tro mig, det har jeg mindet mig selv om 1000 gange. Det er bestemt ikke nemt – det er faktisk mega hårdt, men det er fanme det værd!

inspirational-quotes-fitness-poster

Efter jeg egentlig nåede mit vægttabsmål har det været sværere at holde motivationen og til tider mit drive ved lige. Jeg kan mærke at jeg ikke længere har det der inderligt ønske om at tabe mig (forståeligt efter de kg er væk 😉 ). Derfor har jeg faktisk brugt det sidste år på at finde en måde at hvile i mig selv og acceptere at jeg ikke SKAL træne hver dag og at det er okay spise nogle tomme kcal en gang imellem. Jeg har haft brug for bare at gøre hvad jeg vil og ikke hvad der skulle til for at nå mit mål.

 

Jeg ELSKER min træning – jeg ELSKER hvordan den altid kan udfordrer mig og den passion er vigtigere end en lav fedt %. MEN mit ultimative mål har altid været at kunne se mine mave muskler – ikke nødvendigvis en sixpack, men blot at kunne ane de var der. Jeg ved ikke hvorfor, men for mig er det åbenbart blevet et symbol på, at jeg er nået 110% i mål. Jeg har utrolig svært ved at tabe det sidste fedt på maven og selv da jeg lå længst nede i fedt% var de stadig ikke tydelige – overhovedet. Men noget siger mig, at jeg skal derhen – jeg skal opnå det før jeg føler mig helt i mål. Derfor er motivation igen blevet en stor del af mine tanker – for hvordan finder jeg den endelige motivation frem så det virkelig rykker – når jeg samtidig er begyndt at nyde et par fridage fra centret – nyder friheden i at tage på cafè nogle gange, uden at tænke over indholdet af maden – men derimod smagen.

 

Det fører os tilbage til prioritering – hvad er vigtigst for mig lige nu? At opnå mit sidste ultimative mål? Eller have friheden i forhold til træning og kost? Jeg kan jo altid vende tilbage til den frihed – den forsvinder jo kun så længe jeg tillader den. Men det sidste mål – det kan kun opnås ved at sætte fokus og er langt hårdere at vende tilbage til. Så er det værd at ofre min ”frihed” de næste måneder for at nå mit mål? FANME JA!

 

Gør dig nogle tanker!

  • Hvad kan forhindre dig i at nå dit mål?
  • Hvad er vigtigst for dig? – Dine forhindringer/udfordringer eller dit mål?
  • Hvad betyder mest for dig?

 

Hvis det virkelig betyder så inderligt meget for dig at nå dit mål, er det så ikke det værd? Lige at sætte nogle andre ting på pause i en periode? Ingen har sagt resten af livet! Jeg er skam også stor fortaler for at ændre sine vaner til en livsstil – men nogle gange kan den vigtigste del være at nå i mål først og derefter justere. Det handler om forventninger – forventer du gode og flotte resultater, så hurtigt som muligt – dermed ikke sagt der er en hurtig måde at gøre det her på – absolut ikke, men der er en mere direkte vej. Har du brug for balance, så du både har din ”frihed” samtidig med du ønsker ændringer i dit liv, så skal du bare forventningsafstemme med dig selv – at det måske tager lidt længere tid. Alt er muligt – men vores resultater og succes er 100% afspejlet i vores indsats og dedikation.

 

Er du klar? Er du 110% sikker på at det her betyder så meget for dig, at det er din 1. prioritering? Hvis ja, der har du din største motivation – DIG SELV! Du skal være din største motivationsfaktor – det skal være fordi DU virkelig ønsker det her og det skal være DINE resultater der skaber den videre motivation! Det skal være fordi DU har det bedre når du spiser sundt og bevæger kroppen. Det skal være for DIN skyld!

 

Jeg er min egen motivation – mine følelser omkring mine mål – er min motivation – min vilje og mit drive er min motivation!

13162315_10154230011582728_2102077779_n

Derfor er jeg hver dag på min telefon – til at minde mig om mit mål!

13152902_10154230011537728_403216463_n

Populære blogindlæg

Sunde pandekager - lækre opskrifter af kostvejleder Anja Mogensen

Sunde pandekager

Læs mere
Glutenfri hokkaido muffins, sunde snacks, kostvejleder, København

Glutenfri hokkaido muffins

Læs mere
Indlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤