Tilbageblik på drømmelivet i stjernernes by; Los Angeles

Wauw – det er simpelthen for vildt at tænke på! Det er allerede fire år siden jeg stod der, som student i selveste Los Angeles og endda på en af de mest prestige fyldte design skoler. Det er for vildt og samtidig er det faktisk også helt surrealistisk og uvirkeligt at tænke på, at det rent faktisk er mig der står der. Altså WOW man – sikke et liv jeg havde! Amen, det var jo som én kæmpe drøm. Hold kæft hvor gad jeg virkelig bare godt at kunne spole tiden seks år tilbage. Tilbage til min første skoledag på FIDM (Fashion Institute of Design and Merchandising). Opleve det hele igen, tage alt til mig, ikke taget noget for givet, nyde hvert et sekund. Mmmm hvis jeg lukker øjnene, kan jeg nærmest mærke solens varme stråler i mit ansigt, dufte det nyslåede græs i parken og se indgangen til bygningen foran mig. Ej hvor jeg elskede at være der!

Turde rose sig selv

Hvor er det egentlig bare ærgerligt at vi i Danmark er så skide dårlige til at rose os selv og snakke godt om selv. Når jeg tænker tilbage på mit liv dengang, jeg burde have været meget mere stolt af mig selv. – Hold kæft hvor det da bare var fedt (bare rolig, jeg nød det virkelig også der!), men altså shit hvor skal jeg bare være stolt af mig selv, og det tror jeg egentlig lidt jeg glemte. Jeg glemte hvor stort det hele faktisk var. Måske fordi jeg bare var til stede og levede i det. Men alligevel.

Var det virkelig mig?

Nogle gange forstår jeg faktisk ikke helt, at det faktisk var mig der flyttede til USA. Der er mange der tit har spurgt, hvordan jeg bare lige kunne flytte til San Francisco helt alene, uden at kende nogen eller noget. Et kæmpestort og fremmede land. Flytte hjem til fremmede mennesker. Tjoh – det er vel måske lidt vildt. Jeg tror bare jeg var så fokuseret på at det var det jeg gerne ville, så jeg egentlig ikke rigtig nåede at tænke over hvad jeg begav mig ud i, før jeg stod midt i det.

Palle alene i verden

Efter 1,5 år som au pair i San Francisco (den kæmpe oplevelse må lige blive et andet indlæg), blev jeg optaget på FIDM i LA og flyttede bare lige vupti derned. Endnu en totalt ny by, uden nogen venner, familie, bekendte eller andet. Totalt Palle alene i verden siger jeg bare. Men jeg gjorde det bare. Det var min kæmpe drøm, så selvfølgelig kunne jeg da klare det. Når jeg tænker tilbage nu – shit man, det er squ lidt vildt. Jeg pakkede mit 1,5 år liv i San Francisco ned i nogle kasser og smed ind bag min venindes bil. Kørte 560km syd på igennem Californien og flyttede ind i en ny lejlighed, med en pige jeg aldrig havde mødt før. Jeg startede nærmest et helt nyt liv.

Investering i min fremtid

International studerende. To år med vilde oplevelser. Jobs, internships og muligheder jeg aldrig i mit liv havde turde drømme om. Jeg knoklede røven ud af bukserne. Jeg var så fokuseret på, at det her bare var det jeg ville og det jeg brændte for. Lige knap en halv millioner kroner på to år. En uddannelse og en tilværelse som studerende i USA. En lejlighed midt nede i downtown Los Angeles og en privat uddannelse. Det er ikke billigt.

Det kunne ikke blive bedre

To år senere. En uddannelse jeg selv havde skabt – jeg havde selv finansieret den og jeg havde selv gjort alt hvad jeg kunne for at være den aller bedste udgave af mig selv! Intet sikkerhedsnet, ingen til at gribe mig. Jeg er evig taknemmelig for de tætte veninder jeg fik derovre, de betød en verden til forskel, når min familie var på den anden side af jordkloden. To år senere, stod jeg på scenen, foran 5000 mennesker, med en uddannelse. Jeg havde opnået alt. Det højest mulige gennemsnit, en GPA på 4.0 (scorede A (12-tal) på samtlige prøver, afleveringer, projekter og eksaminer. Ikke et eneste B (10/7-tal). Nomineret til at holde commencement talen for over 5000 mennesker (blandt de sidste 5 udvalgte). Placeret på The President Honor Roll i alle 7 semestre. Intet mindre end 3 praktikpladser på samme tid. Medlem af Phi Theta Kappa honor society. Job muligheder en hver pige ville slå ihjel for at få i den branche. Ej men altså jeg får helt tårer i øjnene og bliver totalt vemodig når jeg tænker tilbage på det. Hold kæft hvor jeg bare savner det!

Almindelig hverdag i Danmark

Når hverdagen bare kører herhjemme i Danmark tænker jeg ikke længere så meget over det. Jeg har næsten boet her i fire år igen. Men når jeg ser tilbage på minder som disse, pueha det trækker tænder ud. Ej hvor ville jeg bare gerne tilbage og leve det liv igen. Jeg ville virkelig gerne være blevet. Uden tvivl, jeg længtes efter min familie og savnede mine venner. Og selvom Skype og FaceTime har gjort det så meget nemmere, så er Californien altså bare langt væk. Havde det ikke været for min familie, så havde jeg 110% stadig boet i LA.

En kæmpe plads i mit hjerte

Det er også øjeblikke som disse, der får mig til at savne, mit arbejde som visuel designer så vildt meget. Jeg elsker mit arbejde nu. Jeg elsker at være selvstændig. Jeg føler mig fri og levende hver evig eneste dag. Men det her bringer det evige dilemma frem – hvilken karriere skal jeg holde fast i? Jeg er det rigtige sted lige nu, det valg har jeg taget og det holder jeg fast i. Men hold da op, livet i Los Angeles, vil altid have en kæmpe plads i mit hjerte og er på mange punkter der jeg føler mig rigtig hjemme og der jeg kan være 100% mig selv.

Au pair i San Francisco blog

Der er flere indlæg på vej. Omkring mit liv som au pair og den kæmpe oplevelse det var. Jeg skrev blog næsten dagligt i det 1,5 år jeg boede i San Francisco, og den eksisterer faktisk stadig. Så overvejer du selv at blive au pair, kunne det måske være spændende læsning for dig: http://sanfrancisco-anja.blogspot.com/ .

Living my dream i LA blog

Men også omkring mine to år som studerende i Los Angeles. Også her havde jeg en blog jeg ofte skrev på, den kan du også gå ind og læse lidt på: http://living-my-dream-in-la.blogspot.com/ .

Rig på oplevelser

Begge dele har været nogle helt fantastiske og vilde oplevelser, som jeg som sagt savner sindssygt meget. Jeg kan virkelig anbefale at tage ud i verden. Hvad enten det er som au pair, for at studere eller bare for at rejse rundt. Det giver dig så meget. Ikke mindst på det personlige plan og er simpelthen med til at udvikle dig vildt med. Men kan også bare give de fedeste oplevelser for livet.

Populære blogindlæg

Sunde pandekager - lækre opskrifter af kostvejleder Anja Mogensen

Sunde pandekager

Læs mere
Glutenfri hokkaido muffins, sunde snacks, kostvejleder, København

Glutenfri hokkaido muffins

Læs mere
Indlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Bootcamps

Bootcamp

Kvaliteten fra personlig træning og holdånden fra holdsport. Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤