Cienfuegos – en lille interessant by på Cuba

Cienfuegos, var 3. by på vores rundrejse rundt på Cuba. Jeg har skrevet et generelt indlæg om Cuba, hvad du skal vide inden du rejser og en masse tips og gode råd. Udover indlægget om Cienfuegos, kan du også læse mere om de 4 andre byer vi besøgte; Havana, Viñales, Trinidad og Varadero. Alle meget forskellige byer med en masse spændende at byde på.

Cienfuegos

Cienfuegos er en by på det centrale Cuba, beliggende ved den sydlige kyst ud til Det Caribiske Hav. Byen kaldes “Pearl of the South” (Sydens perle), og den blev grundlagt af franske emigranter, der kom til fra blandt andet New Orleans.

I Cienfuego er der lagt op til en oplevelse med det flotte franske præg, der ses mange steder i bybilledets arkitektur. Det emmer af elegante gamle bygninger med skyggefulde søjlegange, bredde boulevarder og grønne parker. Byens hyggelige kvarterer, summer af muntert gadeliv.

Cienfuegos er helt klart endnu en kontrast både til Havana, med storbys ræset og det natur-fantastiske Viñales. Men udover den lidt anderledes arkitektur og et par hyggelige områder, så var vi ikke vildt imponeret, grundet den lange køretur. Cienfuegos ligger dog på vejen mod Trinidad som er næste by på vores rejse og derfor giver det rigtig god mening med et pit-stop i byen.

Fra Viñales til Cienfuegos

Vi vinkede farvel til det skønne Viñales kl. 6.45, da bussen mod Cienfuegos havde sin afgang. Der ventede sig lige en skøn 8 timers tur foran os. Jeg havde egentlig planlagt at sidde og skrive en del, men endnu engang, måtte jeg bare konstatere, at vejene simpelthen er for bumpede til det kunne lade sig gøre. Jeg er lidt glad for, at Viaplay har en download til offline funktion, hvor jeg havde downloadet masser af serier til min iPad inden vi rejste. De er blevet flittigt brugt på diverse turer.

Den tidlige afgang, betød en rigtig smuk solopgang på turen.

Ankomst til Cienfuegos

Vi ankom til Cienfuegos ved en 15-tiden og denne gang havde vi fået tjekket adressen ud på google maps, så vi bare kunne gå hen til vores casa. (I Viñales lå vores casa ca 350m fra busstoppet, men fordi vi ikke anede hvor vi var, endte vi med at tage en taxa. Det er nok den korteste taxa tur jeg nogensinde har været på. Skide dovne turister tænker jeg bare.

Til forskel fra Havana, synes jeg luftfugtigheden havde været meget mere behagelig i Viñales. Da vi trådte ud af bussen i Cienfuegos, var det dog som at blive ramt af en hedende sauna. Hold da op, det var virkelig, ulækkert, lummert varmt. Jeg lyver ikke, sveden dryppede af os da vi endelig fandt vores casa ca 700m længere fremme. Tre kufferter, gennem et fortorv ala cuban style, er måske heller ikke super optimalt.

Casa de….

Vi tjekkede endnu engang ind på et nyt casa. Det føles næsten som at være i Grækenland. Fine blå døre og skodder for vinduerne. Her er super hyggeligt. På trods af, at vi endelig havde fået en dukkert igår i floden ved Viñales (læs mere her), kunne vi stadig virkelig godt trænge til en strand, med lidt lækkert sand, bare ligge og slappe af og nuppe en tur i havet. I følge et kort over Cienfuegos og google maps, lå der op til flere strande rundt langs byen – fedt man. Tanken om, bare at komme ud og ligge ved en strand, mærke luften gennem håret, efter en lang tur i bus, var simpelthen bare en drøm. Derudover, var det også stadig så ulideligt varmt at gå rundt. Vi forsøgte os med at gå mod den strand der lå tættest på, så kunne vi i det mindste starte der. Bare en lille strand ville jo være super fint.

En strand i Cienfuegos?

Første mulighed, var bare en mindre havn, med lidt både og en lille kaj. Ikke umiddelbart særlig badevenlig. Varmen begyndte at stige mig til hovedet, nu ville jeg bare gerne finde den strand og hoppe i vandet. Vi endte ud i det absolut fattigste område indtil videre. Huse der var så faldefærdige, der lå skrald over det hele. Med den varme og den mængde skrald, så var lugten heller ikke lige frem særlig indbydende. Men det var en oplevelse. Det var autentisk og derfor synes jeg også, at det var super spændende. Jeg var fast besluttet på, at komme ned til den strand, så stædig som jeg er, traskede jeg igennem en stor græsplæne, hvor det nærmest var en labyrint af ikke at træde i affald eller hestelort.

Der var ikke nogen strand. Eller jo, definitionen på en strand er vel egentlig bare noget vand og en form for bred. Der var noget vand (ikke særlig bade venligt) og der var skam en bred, med lidt sand og lidt mere affald osv. Uanset hvor meget jeg ønskede den dukkert, så faldt den trang meget hurtigt. Men okay, der var ingen strand (ihvertfald ikke den slags strand vi gerne ville finde), i stedet havde vi da helt sikkert fået en 100% autentisk oplevelse, af et meget lokalt og fattigt nabolag. Et sted du slet ikke kan forestille dig at andre mennesker kan bo.

I den anden ende af byen, skulle der ligge en strand promenade, men vi synes ikke rigtig det ville give mening at begive os derned af. Klokken var sidst på eftermiddagen og vi havde en fuld dag til blot at gøre hvad vi ville dagen efter. Det gav mere mening, at lave en ren strandtur ud af den dag. Det sidste af eftermiddagen blev bare til et (meget til trængt) bad, lidt afslapning på værelset og noget aftensmad.    

Dagen for bagklogsskab

Idag var rigtig godt planlagt (troede vi ihvertfald selv). Vækkeuret var sat til 6.50 så kunne vi nemlig lige nå en løbetur ned mod stranden, sætte TRX’en op og nuppe en træning, inden morgenmad kl. 8.30. Vi fandt et område med lidt træer og en anelse græs og endte bare med at træne der, fremfor at tage helt ned på stranden. Det passede perfekt.

Ved morgenmaden opdager vi, at to østriske piger der også havde været med på farmer turen i Viñales sad og spiste lige ved siden af. De havde bestilt en taxa op til en park omkring 60km fra vores casa, hvor der bla. skulle være et flot vandfald. Vi havde egentlig begge været enige om, at vi for det første ikke ville bruge 350kr på at køre der op og for det andet gerne bare ville blive i byen og ligge ved stranden. Det skulle vise sig, at være første gang vi var bagkloge idag. Vi skulle helt sikkert have været hurtige og bare delt taxa’en med pigerne.

Vi havde pakket en taske, og var rigtig klar på stranden. Planen var, at tage en cykel taxi ned forenden af strandpromenaden (ca 4km) og så bare i løbet af dagen, bevæge os op mod centrum igen.

Scooter taxa og guide

Vi fik en rigtig fin guidet tur af vores cykel chauffør (ja altså på det spanske vi nu lige forstod). Endelig, fremme ved vores længe ventede strand. Vi har været afsted i en uge, og endnu ikke været ved en strand. Vi gik ind i et meget hyggeligt område, træer, bænke, blomster og et lille område til at grille ved. Men sandstrand, det havde det her sted vidst aldrig set skyggen af. Det vi troede, ville være en lang strand promenade, var bare et lille fint område. Jovist vandet var der og bade kunne du måske også godt, men der var ikke rigtig noget sted at ligge sig og havbunden var heller ikke super tiltalende.

Det var squ egentlig lidt øv, det her skulle være højdepunktet i byen. Vi gik en anelse rundt og besluttede os for, at gå op mod byen igen. På vej vores vej tilbage, kunne vi til gengæld nyde de smukke palæer og arkitektur fra den franske indflydelse. Der ligger en masse finde palæer ned mod La Punta (området for enden, som ikke rigtig er en strand), de fleste fungerer idag som hoteller. Det er en rigtig fin og hyggelig tur at gå. Jeg fortryder absolut ikke vi tog derned, for turen var bestemt en oplevelse.

Scooter rental

Da vi næsten var halvvejs tilbage til centrum, blev vi enige om, at leje en scooter og så bare selv køre op til vandfaldet. Det var ret tydeligt, at der ikke rigtig var noget at komme efter, her i Cienfuegos. Vi fandt en cykel taxa (for at spare tid på at gå). Lige da vi drejede mod centrum (altså vi havde kørt 10m) så jeg et scooter rental sted. Vi blev dog enige om, at der nok skulle være andre tættere på centrum.

Da vi kom der op, fandt vi først Cuban tours kontor og herefter den lokale Info Tour. Ingen af stederne lejede scootere, men siger begge to vi skal ned til det sted vi faktisk kom fra. Vi lejede endnu en cykeltaxi og kørte tilbage mod La Punta. Det var nu 3. gang den dag vi kørte den tur (2x taxi + 1x løbetur).

Scooter kontoret var låst. De skulle være åben, men der var ingen mennesker at finde. Klokken nærmede sig 11.30 og det gav ikke længere ret meget mening at bruge så mange penge på en taxa til det skide vandfald. Men hvad pokker skulle vi ellers finde på? Vi skulle absolut have været hurtige, og være hoppet med pigerne. Man kan altid være bagklog, det var ikke til at vide, at der bare ikke var særlig interessant i Cienfuegos.

Frokost

Vi endte i stedet med, at gå tilbage mod centrum for at finde noget frokost. Dagen før, havde vi set et hyggeligt sted oppe ved byens park, et område med nogle historiske bygninger, ikke særlig meget park over det, som vi ville gå efter.

Vi blev tilbudt frokost oppe på en terrasse med en fin udsigt over byen, men siger nej tak, da vi går efter det andet. Da vi kom op til parken, viste det sig, at stedet vi overvejede blot er en bar med snacks. Hmm ned af den ene gade ser jeg en masse parasoller, vi overvejede at gå derned, men endte alligevel med at tænke, at det bare er en masse små boder.

Vi fandt en lille café på et museum, her havde de kun en skinke/oste sandwich og drikkevarer, men forklarede os i retningen af en restaurant. Jeg havde egentlig tænkt mig gerne at ville have noget pizza eller pasta, jeg var ved at være lidt træt af kylling eller fisk med ris og grøntsager. Hvordan kan det være så svært, rent faktisk at finde en fornuftig restaurant i en forholdsvis stor by. Der kommer man altså virkelig på udfordringer uden wifi.

På ingen måde nogen kulinarisk oplevelse…

Restauranten så bestemt ikke ud af meget, men til gengæld meget autentisk og det kunne jo sagtens være lækkert. Deres priser var til gengæld meget høje, sammenlignet med de andre steder vi havde spist (og kvaliteten at vurdere), men vi var bare så sultne og havde jo ikke rigtig kunne finde andet. Deres pasta retter var til gengæld ret billige. Men hey, kan man virkelig fucke en pasta op?

Det var der måske også en grund til – en pasta med skinke og ost, var virkelig ikke særlig kulinarisk. Men well, vi blev da mætte. Endnu engang, i “bagklogensskab”, vi skulle nok have valgt restauranten med tagterrassen. Eller som vi senere finder ud af, være gået ned af gaden med parasollerne, der viste sig også at være en lille, hyggelig restaurant.

Efter en dag der faktisk ikke har budt på meget andet end en masse gå turer og taxa frem og tilbage, brugte jeg de sidste timer i baggården på at skrive blog indlæg. Det var nu også meget hyggeligt og rart lige at koble lidt af. Søren derimod, blev alt for rastløs og kunne ikke bare slappe af, så han har været på hele tre gåture bare for at lave et eller andet. Jeg synes egentlig det var super fint, lige at have lidt af en off dag. Vi har indtil oplevet sindssygt meget og været vildt meget på.

Cienfuegos til Trinidad

Vi havde lige glædet os til, at tage med en tidlig, så vi bare kunne have så meget dag som muligt i Trinidad. Meen, vi fik da lige nogle timer mere og skulle først med bussen kl. 11.50.

Rundrejse på Cuba – din rejseguide til det autentiske og smukke Cuba

Husk du kan læse om hele vores fantastiske rejse rundt på Cuba.

Populære blogindlæg

Indlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Din Aktive Livsstilsferie

Gruppebillede

En ferie med sundhed og bevægelse i fokus! Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤