Varadero – én af de skønne strandbyer på Cuba

Varadero, var 5. og sidste by på vores rundrejse rundt på Cuba. Jeg har skrevet et generelt indlæg om Cuba, hvad du skal vide inden du rejser og en masse tips og gode råd. Udover indlægget om Varadero, kan du også læse mere om de 4 andre byer vi besøgte; Havana, Viñales, Cienfuegos og Trinidad. Alle meget forskellige byer med en masse spændende at byde på.

Den smukkeste udsigt fra bussen på vej mod Varadero

Varadero

Varadero ligger omkring to timers kørsel fra hovedstaden Havanna på halvøen, Peninsula Hicacos og er et af de største ferieressorts i Caribien. Populariteten blev grundlagt allerede omkring 1930, da en amerikansk rigmand købte en del af den eftertragtede stribe land. I dag er området udbygget med restauranter, diskoteker, og flotte hoteller, der vender front mod Varaderos væsentligste attraktion – den 22 km lange, gyldne sandstrand. Ikke for ingenting kaldes Varedero også for Playa Azul – den blå strand.

Der er noget galt…

Vi gjorde en fantastisk velkomst til Varadero – vi endte i den forkerte casa. Da vi ankom til bus stationen, gik vi op til hovedgaden for at finde en taxa. En hestevogn kom kørende forbi og jeg havde flere gange nævnt, at vi endnu ikke havde prøvet at køre med hestevogn endnu. Det var jo perfekt timing. Søren viste ham adressen og han gjorde tegn til, at det havde han styr på.

Vi kørte op gennem Varadero, der blot er en lang strandby med en hovedgade 1st ave og 2nd ave og 3rd ave. Derudover er der ca 70 gader der går fra den ene side af byen til den anden (ja byen er ca kun 3 gader bred, det er en lang spids med vand på begge sider). Han kørte ned af en gade mod 3rd ave og spurgte et par lokale om vej til La Casa de Isabel, der var ikke rigtig nogen af dem der var sikre.

Det forkerte hus?

Vi stoppede op ved et hus, ikke det nummer der stod på vores voucher. Jeg synes det virkede meget underligt. Chaufføren snakkede med damen flere gangen viste hende vores tlf med voucheren på og til sidst blev de enige om, at det var her. Jeg synes det virkede meget suspekt, men hey de lokale måtte da vide mere end os. Vi blev indlogeret på et værelse, jeg må ærligt indrømme, at jeg var rimelig skuffet over forholdene og synes bare slet ikke det gav mening. Jeg sad lidt tvær og mut på sengen og kunne ikke rigtig overskue at pakke ud.

Det virkede altså bare helt forkert det her…

Søren fik pakket en stor del af sin kuffert ud. Hun kom ind igen og bad om vores pas, så hun kunne tjekke os ind. Søren spurgte indtil om hun vidste hvor man kunne leje en scooter. Det var super svært, at kommunikere med hende, da vi kun kan en smule spansk, men hun kunne intet engelsk. Hun hentede til sidst hendes søn, der snakkede bare lidt engelsk. Han forklarede os et sted. Lidt efter komm han tilbage, og spurgte om vi havde betalt værelset ved vores booking på forhånd. Det havde vi, og så kunne han fortælle os, at vi var det forkerte sted.

På rette vej – forhåbentlig

Åh man – Jesus Christ. Han var så sød, at ringe til det næste sted for os og fortælle, at vi var på vej. Det viste sig, at taxa chaufføren havde kørt os helt ned til 57th street og vi skulle bo mellem 19th og 20th street. Hvordan en lokal kan tage så meget fejl af en adresse og en værtinde, slet ikke kan finde ud af at læse en voucher og se det ikke er hendes sted, det fatter jeg simpelthen slet ikke. Vi fik hurtigt pakket sammen igen (Thank God, for at jeg ikke rigtig havde orket at pakke ud) og smuttede op på Hovedgaden for at finde en ny taxa.

Denne gang, en lækker cabriolet veteranbil. Det er altså en dejlig bonus hernede, taxa’erne er billige og det er altid nogle fede biler du kører i (det kan du i hvertfald finde). Jeg magtede ikke at skulle forklare en adresse igen, så udfra det lille udsnit af kortet der var på vores voucher, kunne jeg se, at der lå et hotel et par gader fra vores casa. Jeg bad blot om at blive kørt derhen. Et par bumpy gader længere nede med tre kufferter og vi havde endelig fundet den rigtige casa.

Beach town

Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg har fået mine forventninger fra. Måske en blanding af, hvad andre har fortalt om Varadero og travelbirds beskrivelse i vores rejseplan.

Rejseplan beskrivelse

Jeg havde en forestilling om, at det var en rigtig beach town. En dejlig strand promenade, med caféer og butikker, en casual stemning, med musik i gaderne og de charmerende, cubanske huse vi havde set indtil videre. Nærmest at bo på stranden, så vi blot kunne bruge vores sidste dage på, at dase ved stranden og bade i det smukke hav. Jeg blev skuffet. Varadero levede ikke op til mine forventninger.

Gennem hele vores rejse, har jeg fokuseret på at sænke mine forventninger, jeg vidste jo, at Cuba er et land i udvikling og på mange punkter, langt bagud ifht vores samfund. Men efter at have set det charmerende og skønne Viñales og Trinidad, tror jeg bare, at mine forventninger var vokset, til at vi skulle afslutte vores ferie ved disse populære strande. Der er intet galt med Varadero, der var skam meget hyggeligt. Men der var ingen strand promenade, der var ikke meget liv på gaderne og ikke mange restauranter. Det blev ikke helt den afslutning på vores ferie, som jeg havde drømt om. But, well – ingen ferier er perfekte.

Udforskning af Varadero

Efter vores lille forsinkelse på busturen, og forvirring omkring vores overnatning, havde vi ikke meget dag tilbage. Vi gik en tur ned langs stranden, Søren fik en dukkert. Det var en smuk strand. Hvidt sand og azurblåt hav. Men jeg tror bare, at efter at have været på Ancón strand, der havde så meget charme, havde jeg på en måde bare forventet lidt mere. Vi fandt en restaurant og endte på en lang aften gåtur hjem.

Supermarked på Cuba

Vi blev endnu engang mødt med en af de lokale supermarkeder i Varadero, i jagten på at finde nogle snacks. Jeg blev simpelthen lige nødt til, at tage et par billeder for at vise jer. Generelt er der meget tomt på hylderne. Og så findes der stort set kun en ting af hver. Helt anderledes end som vi er vant til med så mange forskellige valgmuligheder.

Turist turbus

Varadero er som sagt en lang by (område) der er ca 25km fra den ene ende til den anden (godt vi igen valgte ikke at gå). Vi havde lidt en forventning om, at der måske var noget mere strandpromenade agtigt ude for enden. Vi havde planlagt, at køre med en taxa helt ud forenden og så bare bevæge os tilbage mod vores casa i løbet af dagen. Det andet par der boede sammen med os, fortalte om, en turist bus (lidt ligesom de der hop on/off busser), der kørte hver 20. min, helt ud til spidsen, med masser af stop under vejs. Det var muligvis en lidt bedre plan og den er jeg rigtig glad for, at vi endte ud med.

Det var en ganske fin tur igennem Varadero, men det eneste der er de sidste ca 15km er bare det ene kæmpe resort efter det andet. Jeg tænker muligvis, at det er det der menes med at byen er meget “turist’” præget. For det er ikke rigtig inde på gaderne i centrum, men til gengæld blandt et hav af resorts/hoteller. Men okay, så fik vi da en lille bustur med masser af sol og kunne nå at blive misundelige på hoteller med lækre pools og direkte adgang til stranden.

Afslapning og daseferie ved stranden

Resten af tiden i Varadero, blev mest bare brugt på at dase ved stranden, slentre lidt rundt og slappe af. Vi lejede også en kajak den ene formiddag. Endnu en ud af min komfort zone oplevelse. Da jeg var barn, og vi var ude i en eller anden lille jolle, på en sø, med min familie. I ved de der små både i Legoland fx, eller andre ferieparker. Elskede min far og bror, at sidde og få båden til at vippe. For hvad gjorde jeg? Jeg hvinede op og var nærmest ved at gå i panik. Jeg er rædselsslagen for at kæntre og jeg aner ikke hvorfor. Det komiske er, at min far slet ikke bryder sig om vand og ikke rigtig kan svømme. Så han ville jo aldrig gøre noget, der ville få båden til at vippe rundt.

Der var også et par gange eller måske 10, hvor jeg holdt ekstra godt fast i kajak’en og prøvede at minde Søren om, at det er en rigtig dårlig idé, at sejle med siden til bølgerne. Efter lidt tid fik jeg overvundet min skræk og hoppede selv i vandet med vilje. Det gik super godt, det var jo dejligt bare at flyde lidt rundt i en redningsvest. Lige indtil, jeg så en stor skygge nede i vandet og fandt ud af det ikke var kajak’en (vi havde lige snakket om hajer). Jeg tror seriøst aldrig jeg har svømmet så hurtigt før og da slet ikke hoppet så hurtigt op i en kajak midt ude på dybt vand. Åh for pokker altså, det var sikkert bare en stor sten på bunden. Så vi holdte os inde hvor jeg i det mindste kunne se bunden og efterhånden fandt ud af, at bølgerne nok ikke var store nok til vi ville kæntre.

Varadero

Varadero blev måske ikke helt den oplevelse jeg havde drømt om, men var stadig en dejlig, afslappende by. Der er ikke noget særligt som sådan at se i byen, så er du bare på udkig efter nogle dage ved en lækker strand, så kan du sikkert også sagtens finde det andre steder.

Ferie på Cuba

Generelt har det været en helt fantastisk rejse rundt på Cuba. Det har været utrolig spændende, at se den kæmpe kultur forskel der er, samtidig med, at se den store forskel på forskellige områder på Cuba. Jeg vil absolut anbefale alle, at rejse til Cuba snarest, inden de bliver præget for meget at industrialiseringen og den vestlige indflydelse.

Rundrejse på Cuba – din rejseguide til det autentiske og smukke Cuba

Husk du kan læse om hele vores fantastiske rejse rundt på Cuba.

Populære blogindlæg

Indlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.