Skip to content

Trinidad – en historisk spændende by på Cuba

Trinidad, var 4. by på vores rundrejse rundt på Cuba. Jeg har skrevet et generelt indlæg om Cuba, hvad du skal vide inden du rejser og en masse tips og gode råd. Udover indlægget om Trinidad, kan du også læse mere om de 4 andre byer vi besøgte; Havana, Viñales, Cienfuegos og Varadero. Alle meget forskellige byer med en masse spændende at byde på.

Trinidad

Trinidad er endnu en skøn by på Cuba. Fra det franske præg i Cienfuegos, rummer byen blandt andet fascinerende spor fra tiden under spansk herredømme. Det er en stor kontrast til Cienfuegos, men på den gode måde. Trinidad er med sin charme og historiske indvirkning på Cuba, placeret på UNESCO liste over verdens vidundere. Det er der en rigtig god grund til. Trinidad er cuba’s 3. ældste by.

I Trinidad er der mulighed for, at opleve den smukke, gamle Plaza Mayor, der ligger omgivet af storslåede palæer og fornemme huse opført af spanske sukkerbaroner i kolonitiden – dengang Trinidad var en af Cubas mest velhavende byer. Det er også oplagt, at gå en tur i de brolagte gader langs lave, pastelfarvede huse, nyde et godt måltid ved en af de hyggelige restauranter og opleve de dansglade cubanere, der slår sig løs ved et af de livlige spillesteder.

I det tidligere kloster, San Francisco de Asís, er der mulighed for, at besøge det, der i dag er et museum for de af byens indbyggere, der faldt i revolutionskampen mod Batista eller under krigen i Angola. Fra museet kan man komme op i et klokketårn, hvorfra der kan nydes en enestående udsigt over byen og det omkringliggende landskab.

I Trinidad er der rig mulighed for, at gå i fodsporene på de pirater, der hærgede og plyndrede området i 1700-tallet. På piraternes stamværtshus, La Canchánchara. Her kan man nyde piraternes foretrukne drink, “Canchánchara”, der selvfølgelig indeholder en god sjat rom.

Fra Trinidad er der ikke langt til stranden og det smukke Caribiske Hav, hvor der er mulighed for, at bade og nyde den caribiske udsigt. Der er også mulighed for, at tage på udflugt til Sukkermøllernes Dal, hvor spanierne i sin tid dyrkede sukkerrør med hjælp fra afrikanske slaver.

Vores ankomst til Trinidad

Vi kørte endnu engang med bus, denne gang heldigvis kun en 1,5-2 timers tid. Vi ankom til Trinidad omkring en 13.30-tiden. Vi havde ellers besluttet os for, at vi ikke ville lave samme stunt som i Viñales, hvor vi endte med at tage en taxa ca 500m. Men uden et opdateret google maps (vi har nemlig lavet fejlen at glemme at hente offline udgaven) er det ret så svært bare lige at finde rundt i en hel by.

De fleste gader i Trinidad, består også af brosten. 35 graders sauna, brosten og tre kufferter. Nej vel? Det er nu bare ikke en god kombi. Jeg fik til gengæld lidt ondt af den cykeltaxi der cyklede os til vores casa. Men okay, så fik han da i hvert fald dagens motion. Der var nok kun en 600-700m, men de fleste var på en bumlende vej fyldt med brosten.

Med sin smukke, gamle og charmerende bygninger er Trinidad nærmest den mest udfordrende by at finde rundt i. Jeg er rigtig god til at finde rundt nye steder. Jeg danner mig hurtigt et overblik og finder små pejlemærker jeg kan bruge til at huske steder. I Trinidad ligner alle gader tilnærmelsesvis hinanden – det blev en udfordring.

La casa

Vi blev endnu engang budt hjertelig velkommen af vores “casa mamma” og var nu tjekket ind i en lille lejlighed midt i den gamle, historiske del af Trinidad. Et fint lille værelse med eget bad og så var der køkken lige ved siden af, hvor morgenmaden blev serveret hver morgen.

Udforske Trinidad

Resten af eftermiddagen, blev brugt på at udforske byen lidt. Jeg udfordrede Søren til, at det måtte være hans tur til at finde rundt og få os tilbage til lejligheden, så jeg kunne slappe af og slå mit “finde-vej” gen fra. Det er altid spændende når det er Søren der viser vej. Det der med, at det er mændene der skulle have en god stedsans, det er absolut ikke tilfældet i vores forhold. Han kan gå mod syd, når vi egentlig skal mod nord.

Vi endte op midt ude i et meget fattigt område af byen, men hey det var også virkelig spændende, da det selvfølgelig gav et meget mere autentisk billede af deres levevilkår og kultur. Vi fandt et wifi spot på vej tilbage, så kunne vi også lige tjekke ind med familie og venner i dk. Og ja, så var vi ellers faret vild. For mig lignede alle gader stadig hinanden og der var ikke mange butikker der sådan skilte sig ud, fordi alle butikker lå inde i bygninger (der var ikke mange skilte eller andet på fortovene). Efter en mindre omvej på en 6-7 gader fandt vi vores casa.

Italiensk restaurant Adito

Jeg går normalt rigtig meget op i, at spise lokalt de steder jeg rejser rundt. Det kulinariske køkken på Cuba er bare ikke særlig specielt. Det består mest bare af kylling (på seks-syv forskellige måder), hvid fisk og helt tynde skiver svinekød. Dertil er der altid ris og enten lidt kål/tomater/agurker eller lidt stegte grøntsager. Det er skam ikke fordi det smager dårligt, men efter du har spist det til frokost og aftensmad, ni dage i streg, er vi i hvert fald ved at køre lidt død i det.

Vi gik helt tilfældigt forbi Adito – en italiensk restaurant. Ikke bare en lokal restaurant der siger, at de kan lave italiensk mad, men rent faktisk, ægte italiensk mad. Mums det var altså virkelig lækkert, lige at få noget andet mad. At de så næsten havde hældt en halv bøtte pesto udover mine spaghetti’er, det er så en anden snak. Vi endte faktisk med at spise der alle tre aftener vi var i Trinidad. Deres pizza’er er vildt lækre og når du har levet af cubansk mad længere tid, er der bare intet bedre end en god pasta ret eller en lækker pizza.

Du finder restauranten hvis du står oppe ved de populære trapper, den gader der ligger lige under trapperne går du ned af. Ca en 3 gader nede, ligger restauranten på din højre side, på hjørnet i en gul bygning.

Playa Ancón de Trinidad

Vi havde en guidet byrundtur, men den startede først kl. 15.30. Som du måske kan fornemme fra mine tidligere indlæg, har vi virkelig savnet at kunne dase og slappe af på en “rigtig” strand. Ud fra billeder og forklaringer fra vores casa mamma, lød Playa Ancón til at være en rigtig dejlig strand. Vi fandt en fin gammel veteran bil af en taxa, der gerne ville køre os til stranden. Det var vidst meget godt, at vi alligevel ikke gik derned (der viste sig at være 19 km).

En fantastisk hvid sand strand

Hvilket billede får du, hvis du forestiller dig en tropisk strand? Hvide sandstrande, azur blåt hav og palmetræer der svajer i vinden? Det var lige præcis det billede vi blev mødt af. Til begge sider kunne vi se helt hvid sandstrand så langt øjet rækkede. Ingen sten, tang eller andet der forstyrrede vores syn. Helt azur blåt vand, der stille slog ind mod kysten. Det var seriøst et perfekt øjeblik og lige hvad vi havde drømt om. Den første tid var vi næsten hele alene på strande. Det var seriøst helt perfekt. Et par timer på stranden, dasende i solen, svømmende rundt i bølgerne og bare totalt afslapning.

Tilbage mod Trinidad

Vi havde aftalt med taxa chaufføren, at han skulle hente os igen kl. 14.00. Vi kunne så småt begynde at regne os frem til, at det egentlig ikke gav os meget tid til at spise frokost og være klar ved vores casa 15.30. På nuværende tidspunkt, burde vi måske også have lært, at du altid skal planlægge efter, at cubanerne kommer for sent. Du kan aldrig regne ud at kunne planlægge noget lige til tiden.

Da klokken blev 14.05 begyndte vi at blive en anelse presset, hvis vores egen taxa chauffør ikke dukkede op, skulle vi også bruge tid på, at finde en ny. 14.10 fandt vi en anden taxa og så ikke engang skyggen af vores taxa chauffør på vejen tilbage – typisk. Søren nåede bare lige en hurtig pizza i hånden fra den lokale bager og jeg snuppede mig en proteinbar. Seriøst alle mine medbragte snacks, har virkelig været en life saver flere gange. Indkøb er rigtig dyre på Cuba (sammenlignet med at spise ude) og så er det super begrænset hvad du rent faktisk kan købe.

Guidet byrundtur

Vores søde, private guide mødte os ude foran vores casa. Hun viste os rundt i den gamle, historiske del af byen. Hun viste os hendes yndlings restauranter og caféer. Hun var virkelig sød og fortalte en masse om byen. Ikke bare på sådan en kedelig, historisk måde, men meget livlig og interessant.

Vi kom også forbi en af de mest kendte kaffe caféer i byen (Cuba er meget kendt for deres kaffe). Der var en kaffe og juice inkluderet i turen, så selvom Søren og jeg ikke drikker kaffe, tænkte vi alligevel at prøve en special kaffe. Jeg fik en med noget likør (kan ikke huske hvilken smag) og noget honning og is. Taget i betragtning af, at der stadig var en del kaffe smag i den, så synes jeg faktisk den smagte ganske udemærket. Måske det også bare, var grundet varmen, at det var tiltrækkende med noget koldt.

Cocktail workshop

Efter 1,5 times rundvisning i byen, sluttede vi af på en bar. Her var der en cocktail workshop inkluderet i turen. Cuba er kendte for rigtig mange cocktails og vi kunne vælge tre, som bartenderen ville gennemgå med os og som vi kunne dele efterfølgende. Ingen af os drikker særlig ofte, men vi hoppede med på en Mojito, Piña Colada og en lokal drink fra Trinidad; Chanchancero. Jeg er virkelig ikke fan af smagen af alkohol, så mojito’en var ikke lige mig. Piña Colada’en til gengæld, åh mums den var lækker. Så dejlig frisk og kold med smagen af kokos og ananas. Den lokale drink var blandet op med deres lokale rom, lavet af deres sukker roe. Den var meget stærk, men havde alligevel en lidt sød smag. Den blev dog lidt for stærk for mig. Det betød, at vi delte Piña Colada’en, mens Søren nærmest drak de andre to selv. Lad mig bare sige det sådan, han var godt kørende de næste par timer.    

Gaver til Cubas fattige

Inden vi rejse fra Danmark, havde Søren læst på en blog, at cubanerne virkelig ville værdsætte, sæbe, kuglepenne, lightere og skriveblokke. Søren snupper altid de der små shampoo’er på hoteller når vi er ude og rejse (så har han til hånd bagage rejserne) og som han siger, så er der jo betalt for dem. De kom til rigtig god nytte nu. Jeg tror vi havde en 30 stykker med. Vi havde også samlet, ca 20 kuglepenne rundt omkring i lejligheden og nogle små notes blokke vi længe havde haft liggende. Vi havde endnu ikke rigtig kunne finde ud, hvordan vi skulle give det til befolkningen. Vi var lidt bekymrede for, om det ville være fornærmende, bare at gå hen til dem på gaden og give dem en sæbe.

Da vi var på vores guidet rundtur, besluttede jeg mig for at spørge vores guide. Jeg forklarede hende, at vi havde læst hjemmefra at det ville være en rigtig fin gestus og vi derfor havde nogle ting med. Hun blev så glad og fortalte at vi sagtens kunne gå op i nogle af de fattige områder og bare begynde at dele ud. Vi behøvede ikke engang at sige noget, bare række det frem og de ville blive lykkelige. Vi smuttede tilbage til vores casa og hentede det hele.

En hjertevarm og rørende oplevelse

Jeg havde alle shampoo’erne i en off white pose, så du kunne lige ane hvad der var i den. Allerede på gaderne gennem Trinidad (op til det nabolag hun havde anbefalet os), var der flere der spurgte om de måtte få noget sæbe. Hun havde anbefalet, ikke at give til nogen nede på gaden der selv spurgte, da de ofte bare blev grådige. Men vildt nok, at de bare kan se hvad jeg kommer gående med og bliver så ivrige. En dame spurgte mig mindst seks gange mens vi gik forbi.

Guiden havde haft fuldstændig ret, det var virkelig ét af de fattige områder. Nedslidte huse, affald på gaderne og mennesker i beskidt og slidt tøj.

Vi havde ikke haft nogen grund til bekymring. Vi blev mødt med åbne arme og så megen taknemmelighed. Wauw, hvor sætter det bare ens egen tilværelse i perspektiv. Vi er squ på mange punkter alt for forvente og slet ikke taknemmelige nok. I skulle have set deres ansigter, over at få en 30ml sæbe. Det var som juleaften hvor du havde fået dit største ønske opfyldt. Altså en lille sæbe eller en kuglepen, sammenlignet med en kæmpe legetøjs racerbil eller et stort barbie dukkehus til børn i Danmark. Det var for vildt.

Sætter livet i perspektiv

Det var imponerende. Wauw, jeg var seriøst målløs. Lige der, fortrød jeg virkelig, at jeg ikke bare havde taget en hel ekstra kuffert med, med ting til dem. Jeg har så meget tøj derhjemme jeg ikke rigtig bruger og hvor giver det bare så meget mening at tage det med til sådan et land. Det er 100% noget jeg gør, næste gang jeg rejser til et lignende land. Udover at kunne glæde andre mennesker så meget, så giver det selvfølgelig også en rigtig dejlig følelse til en selv. Jeg kan kun anbefale dig at gøre det samme, enten hvis du rejser til Cuba eller et andet land med samme behov. Der var sågar en kvinde der spurgte om jeg ikke havde noget tøj til hende. Men altså, jeg synes ikke lige, jeg ville stå og strippe der midt på gaden. Men, det viser vel bare hvor trængende de virkelig er.

Desværre følte jeg ikke lige for at stå og smide tøjet midt på gaden

Trivsel og glæde trods fattigdom

Det er en af de interessante ting ved cubanerne. De virkelig til at have det rigtig godt og alle virker glade og tilfredse. Som en af vores guider sagde, så er der ingen der bor på gaden og ingen der sulter. Der er rationer til alle hver måned. For os er det bare så svært at forstå, men vi kommer også bare fra et helt andet samfund og har helt andre forudsætninger og forventninger. På rigtig mange punkter ved de selvfølgelig ikke bedre.

De ser selvfølgelig en del på tv’et og internettet nu og mange af dem drømmer også om et andet liv, men alt i alt, har de det rigtig godt der hvor de er. Nogle gange, kunne jeg faktisk godt misunde deres leve stil. Der er ingen stress, der er intet karriere pres, de lever bare sådan lidt en dag ad gangen. Det kan jeg godt misunde på nogle punkter. Der er en stor glæde og frihed over det. Indtil for nogle år siden havde de heller ikke internet og var derfor mere eller mindre lukket af fra omverdenen. Lige udover dem der havde et tv med antenne.

Fantastisk udsigt over Trinidad

På vej hjem fra slum området, forsøgte vi at gå en anden vej tilbage. Her blev vi mødt at den smukkeste udsigt udover Trinidad.

Drinks og solnedgang

Efter vores cocktail workshop, var vi blevet helt vilde med piña colada. På vores tur tilbage til vores casa, blev vi tilbudt en plads med udsigt udover byen og solnedgangen. Den udnyttede vi til en drink og lidt kærestetid.

Hiking

Sidste  og tredje dag i Trinidad (den første dag var dog kun en halv dag). Idag bød den på hiking tur op i bjergene tæt ved Trinidad. Det var en tur vi havde bestilt på forhånd hjemmefra og med en privatguide og fem andre personer. Køreturen derop, var en oplevelse i sig selv. Vi kørte i den her gamle lastbil, med sæder på laddet. Udover den var bumpy i sig selv, var vejene også meget hullede og slidte. Til dig der har kørt i bjergene før, så ved du også hvor snoede vejene kan være. Forestil dig så bare nogle virkelig snoede veje, op og ned i bjergene, samt gamle, slidte veje med huller og en gammel lastbil. Åh ja det var en oplevelse i særklasse.

Landskabet sætter også bare den perfekte prik over i’et. Jeg elsker at køre i det cubanske landskab. Så megen smuk natur, vilde dyr, palmer, blomster og solen der varmer. På vej op mod hiking området, stoppede vi ved den smukkeste udsigt ned over Trinidad og de omkring liggende dale.

Vi startede vores hiking tur med at besøge endnu en kaffe farm- og fik gennemgået hele kaffe processen. What can I say. Cuba er stolte af deres kaffe. Herefter kørte vi op til vores starting point.

Det var en 2 km vandretur gennem skoven, hen til vandfaldet; Vega Grande. Vi mødte utallige firben, deres nationale fugl og nogle forskellige blomster arter på vejen. De sidste fem hundrede meter var i et stejlt terræn – det blev en workout i sig selv at komme op igen.

En forfriskende dukkert

Hvis du har prøvet at bade i mountain vand før, så ved du også hvor dejlig forfriskende det kan være. Lad mig bare sige, det er nok ikke meget varmere end vandet i dk her i marts/april måned. Men efter en vandretur gennem den cubanske sauna, så ville det næsten være ærgerligt at sige nej tak til. Endnu engang, fik jeg udfordret min forbi for vande, hvor jeg ikke kan se bunden. For det første har min krop fået en idé om, at den skal hyperventilere når den kommer i meget koldt vand. Det måtte jeg lige starte med at overbevise den om, at den altså ikke behøvede. Herefter var Søren svømmet ud mod midten af “søen” hvor han havde fundet en sten at stå på, der skulle jeg da også ud.

Det krævede blot lige, at jeg skulle svømme et par meter henover helt sort vand, hvor jeg intet kunne se. Jeg ved ikke hvad der er med det, men jeg er virkelig bange for det. Jeg overvandt mig selv og gjorde det. Som jeg oftest snakker med mine klienter om, hvis der er noget du frygter, skal du gøre det nok gange indtil din krop lærer den ikke længere behøver at være bange for det. Se din frygt i øjnene, så du kan kontrollere den, fremfor, at det er den der kontrollerer dig. Ja altså, nogle gange må man jo arbejde med sine egen metoder på sig selv også.

Tilbage gennem den cubanske jungle

Efter en forfriskende dukkert, gik turen tilbage til vore skønne lastbil. En hård første del, der ikke var andet end stejl op af, på sten og trærødder. Min fod og jeg var knap så gode venner, til gengæld fik vi pulsen lidt op og så blev der en lille workout ud af det. Jeg er glad for, at jeg er i rimelig god form, da jeg kiggede på nogle af de andre, der havde det meget værre end mig. Varmen gør altså også bare noget ekstra ved kroppen.

På vejen tilbage til Trinidad, holdt vi ind ved en restaurant og fik frokost. Intet sindsoprivende, blot en skive svinekød, nogle ris og lidt snittet hvidkål. What a delight.

A night out

Vi havde mødt et østrisk veninde par; Birgitte og Jenny et par gange på turen efterhånden (de rejste med travelbird lige som os) og her på vandreturen mødte vi også et tysk/schweizisk par; Jenny og Dominic. Vi aftalte med dem, at mødes til middag på vores nye yndlings, italienske restaurant. For derefter at tage på det kendte diskotek; Ayala der ligger i en grotte. Jeg havde læst i en brochure, et eller andet sted, at de også spillede House Music, så Søren var meget spændt på at prøve det af.

Vi nåede lige et par drinks på bar’en fra vores cocktail workshop inden vi smuttede videre mod diskoteket ved en 23-tiden. Jeg drikker meget sjældent efterhånden. For det første har smagen af alkohol aldrig rigtig sagt mig noget. Vin synes jeg ikke særlig meget om og cider og øl har jeg bare fået for meget af, efter nogle vilde teenager år. Derudover, orker jeg bare ikke, at have det dårligt en hel dag (måske endda to nu hvor jeg er blevet ældre) efterfølgende. Men de der Piña Colada’er var jo egentlig meget gode…

Ayala – grottediskoteket

Ah never mind – et par enkelte cocktails var alligevel ikke nok til at påvirke mig. Som en del af indgangsprisen på diskoteket, fulgte der en drink. En Cuba local (rom, cola og lemonsaft) eller en mojito. Mojito’en var 2/3 vodka, så den fik Søren. Hey, så havde jeg da også lidt underholdning sikret resten af aftenen, hvem ved, måske jeg kunne hive ham med til lidt salsa senere.

Diskoteket var egentlig rigtig fedt indrettet nede i grotten. Det underlige var bare, at der ikke var nogen DJ, men blot en spilleliste med to videoskærme der kørte med musik video’er. Søren var ikke imponeret. Desuden var der også rigtig varmt, så selvom vi blot stod og vuggede lidt med til de spanske rytmer, drev sveden næsten af os. Efter de endnu ikke havde spillet House Music efter 45 min, valgte vi i stedet at tage hjem. Jeg synes nu egentlig det var meget hyggeligt, også med det spanske musik, men Søren er til House Music og bliver en anelse nederen når han ikke kan fyre bas armen af. Vi skulle også op 5.45 næste morgen for at nå vores bus mod Varadero, så uanset hvad, var det nok en ganske fornuftig idé at finde vores seng.

Vores sidste destination – Varadero

Vores sidste destination på Cuba nærmede sig – Varadero. Læs med videre på vores sidste dage i en af de populære strandbyer.

Farvel til fantastiske og skønne Trinidad

Rundrejse på Cuba – din rejseguide til det autentiske og smukke Cuba

Husk du kan læse om hele vores fantastiske rejse rundt på Cuba.

Populære blogindlæg

Indlæg

Efterlad en kommentar





Anja Thy, profil billede

Anja Thy

Jeg er en jysk pige med begge ben plantet i jorden. Jeg er en jordnær person, med masser af livsglæde, positivitet og generelt en livsnyder. Jeg elsker at have mange bolde i luften og nyder alle aspekter af mit arbejde. Jeg brænder for, at hjælpe andre mennesker, med en sundere livsstil. Både fysisk såvel som mentalt.

Din Aktive Livsstilsferie

Gruppebillede

En ferie med sundhed og bevægelse i fokus! Team spirit, masser af grin og sjove øjeblikke. Træningskammerater for livet❤