Viñales er min absolutte yndlings by på Cuba. Ud af de 5 vi besøgte i hvert fald. Måske det bare er fordi, den stod i stor kontrast til storbyen; Havana som vi kan fra. Viñales er alt andet end en travl og beskidt storby. Det er en meget lille og super charmerende by. Der er kun en hovedgade, med butikker og restauranter. Derudover er der små hyggelige veje med en masse cubanske casas hvor du kan bo og så de lokaler. Det var bare fantastisk at kunne trække vejret og koble helt af.

Viñales, var 2. by på vores rundrejse rundt på Cuba. Jeg har skrevet et generelt indlæg om Cuba, hvad du skal vide inden du rejser og en masse tips og gode råd. Udover indlægget om Viñales, kan du også læse mere om de 4 andre byer vi besøgte; Havana, Cienfuegos, Trinidad og Varadero. Alle meget forskellige byer med en masse spændende at byde på.

A la Habana de Viñales

Nu sidder vi i bussen og er lige kørt fra Havana. Vi har en fire timers bustur foran os før vi er i Viñales. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme videre og håber meget på lidt mere natur. Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg rigtig kunne sidde og skrive om vores rejse hele vejen. Men med de her bumpede veje, tror jeg, at jeg ender med at blive køresyg. I stedet for, kan jeg passende sidde og nyde den cubanske natur og kultur.

Forestil jer en tre sporet vej (der måske skulle fungerer som en motorvej i dk), det er længe siden, den er blevet lappet. Den er nedslidt og bussen bumper afsted. Ud af vinduet, kan du se en masse smukke palmetræer. Der er grønne marker over det hele. Nogle steder kører du forbi en flok køer der står og græsser. Andre steder møder du en landmand, der kommer kørende med hans stråhat i en hestevogn. De fleste biler, der kører forbi er gamle veteranbiler, der bare lige sætter prikken over i’et i det charmerende og “gamle” landskab. De enkelte huse du kører forbi er simple og nedslidte. Det er svært, at forestille sig, at der mennesker i dem. En anden hestevogn kører forbi, med to mænd og deres høst.

Vi lavede et lille tisse stop ved et virkelig hyggeligt og smukt naturområde.

• 

• 

• 

• 

Viñales

Wauw – mit syn på Cuba har ændret sig drastisk, efter vi er ankommet til Viñales. Jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke var særlig stor fan af Havana. Den mindede egentlig generelt bare lidt om en hvilken som helst anden storby, bare mere nedslidt og en smule bagud med udviklingen. Viñales er til gengæld en meget lille by. Den består som sagt, primært af en main street, med en masse små hyggelige restauranter og butikker. En masse små sidegader og en anden mindre “hovedgade” med små huse.

• 

• 

• 

• 

A la casa de Viñales

Vi er endnu engang indlogeret i et lille hus, sammen med en familie og to andre værelser. Der er en rigtig fin veranda (hvor jeg sidder og skriver lidt nu) og en fin have. Her er så dejligt og fredeligt og så dufter her af natur. Det tror jeg næsten er den største kontrast til Havana. Lige nu sidder jeg bare og nyder en iskold sodavand (vi har fundet 7-up light), mærker varmen omkring min krop, lader en sart brise lufte mit hår og lytter til fuglesang. Livet er skønt!

• 

• 

• 

• 

• 

Første dag i Viñales

Vores første eftermiddag i Viñales blev mest brugt på lidt afslapning, samt en gåtur rundt i byen, for at udforske hvor vi var landet. Det tog jo ikke lang tid pga størrelsen på byen, men super hyggeligt.

• 

Agriculture og tobakslandmænd

I dag har vi været på en 3,5 timers gåtur rundt i landskabet. Vi blev ført an af en af de lokale guides og var bare en lille gruppe på 8 personer. Vi startede med et gå ud af byen (det tog 5min) for at vandre videre gennem det smukke landskab.

• 

• 

Vi var omringet af bjerglandskabet i baggrunden, marker omkring os og den smukke natur. Vi mødte flere landmænd der gik og pløjede deres mark med okser. Der er bare noget afslappende og fascinerende ved at det hele bliver gjort med håndkraft synes jeg. Jeg kan mærke jeg virkelig går og nyder det og jeg tror det er fordi det skaber en ro, at tingene går i deres eget tempo. Der er ikke noget forhastet eller stressende over det.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

På besøg ved den lokale landmand

Pedro var så venlig at han lod os besøge hans hjem. Selvom de lever virkelig primitivt i træhuse, havde de alligevel en fryser, køleskab, tv og rindende vand. De renser deres eget vand ved hjælp af en sten. Vandet står bare og drypper ned i beholderen nedenunder. Det er imponerende. De producerer al deres mad selv. Grundene er privat ejede så de producerer til sig selv og deres venner. Staten ejer ellers rigtig meget her på Cuba og rigtig meget går direkte til dem. Man kan godt mærke det ikke er et demokratisk land uden megen selvbestemmelsesret. Vi fik også lov til at smage helt frisk brygget kaffe.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Rationer

Hver måned, modtager alle cubanere rationer fra staten. Vores guide i dag, fortalte blandt andet at hver person modtager 7 pund ris om måneden. Det er nok til hans familie (kone og to børn), men mange af de andre rationer er ikke store nok til de kan leve af det, så skal de selv ud og købe det. Landbrug er Cubas største indtjening, stærkt fulgt af turismen der stiger for hvert år. De bliver bedre betalt i turist branchen, end fx som lærer eller entreprenør. Cubanernes lønninger er små, men til gengæld har de ligesom os i dk, både gratis udannelse og sygepleje. To ting de værdsætter meget højt.

Tobak landbruget

Vi sagde farvel til Pedro og drog videre til det næste landbrug. 60% af landbruget på Cuba er tobak. Det er imponerende hvilken proces det er for at lave cigarer. Det tager mellem 1-3 år for bladene (de ruller til cigarer) at ligge i væske og trække smag. Det er en ret langsommelig proces. Men selvom vi i det meste af verden har fået større fokus på rygning og tallene falder. Så er efterspørgslen på tobak steget med 2% over de seneste år. Det synes jeg alligevel er interessant.

• 

• 

• 

• 

• 

Vi sluttede vores dejlige tur ved det lokale cafeteria, hvor de bød på Pina Coladas, Coco Loco og friske juicer.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Scooter tur til Pinar del Rio y una Rio de natural

Den korte version;

Hvis du blot læser med for inspiration til oplevelser i Viñales, så læs videre med her. Hvis du gerne vil læse med omkring hele vores oplevelse, så læs med nedenunder (jeg har nogle gange svært ved at fatte mig i korthed). Hvis du er typen der bare gerne vil opleve så meget som muligt, så er Pinar del Rio en fin mulighed at køre til og tager 30min på scooter. Vi synes ikke, at byen var noget specielt, men gav den måske heller ikke tid nok, fordi vi hellere ville prioritere tid på at tage til en flod oppe i bjergene.

Har du ligesom os brug for en dukkert, komme lidt væk fra det hele og opleve den cubanske natur, så er en tur på scooter op til el Rio de natural et besøg værd. Det er ikke helt så enkelt at finde, men måske vores hjemmelavede kort kan hjælpe en smule. Du kører ud af Viñales (modsatte retning af Pinar del Rio), følger vejen rundt til venstre. Første vej til venstre, herefter højre og så over tre broer. Du skal rigtig langt ud af den sidste vej, og der er nærmere fem broer end tre. Men langt om længe, kommer der nogle små træhuse på din højre side og her er der en lille meget lokal restaurant og en lille flod du kan bade i. Det er super hyggeligt og rart at komme lidt væk fra det hele.

På vejen hjem, kørte vi også forbi Viñales cuevas (grotterne), som jeg er sikre på også kunne være rigtig fine at besøge (det ville jeg nok hellere have gjort fremfor at køre til Pinar del Rio, hvis jeg havde vidst bedre på det tidspunkt). Vi kørte også forbi Viñales national park, som også så rigtig hyggelig ud. Jeg vil anbefale en scooter dag, med floden, grotterne og national parken, hvis i gerne vil ud fra Viñales en dag.

Den lidt længere version med sjove og hyggelige fortællinger

På vores 2. dag i Viñales besluttede vi os for at leje en scooter. I første omgang havde vi faktisk planlagt at køre ud til stranden; Playa Juetos, men det viste sig, at man ikke må køre så langt på deres scooter. Selvom Viñales er en rigtig hyggelig og charmerende by, var der ikke rigtig meget mere at se, end det vi allerede havde set dagen forinden. Vi savner begge to virkelig meget en strand eller en pool og tage en dukkert i. Når der er så varmt og luftfugtigheden er så høj, ville det bare være så lækkert nogle gange lige at kunne tage en dukkert og ligge og slappe lidt af ved en pool eller en strand.

Jeg kan rigtig godt lide at bo i de her små casas som vi gør, fordi det gør det mere autentisk og det er super hyggeligt, men bare lige i en enkelt af de byer vi skal til, kunne det egentlig være meget rart med et hotel og en pool. Vi snakkede med vores værts mamma og hun foreslog en lille flod der lå oppe i bjergene. Hendes svigerfar, tegnede et rigtig fint kort til os, med forklaringer på spansk om hvordan vi skulle finde derhen. Bare vent, det bliver en underholdende køretur 😉

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Pinar del Rio

Inden vi kørte mod floden, startede vi med at køre ud af den forkerte ende af byen og da vi allerede var 10km udenfor Viñales før vi opdagede det, kunne vi lige så godt fortsætte. Viñales ligger i et stort distrikt der hedder; Pinar Del Rio. Det er er også en større by heroppe nord på. Da der var skilte mod byen, 19km, tænkte vi, at vi også lige så godt kunne besøge den. Taget i betragtning af, at det betød en køretur på 35min på en scooter, havde det måske ikke været nødvendigt.

Det var en rigtig smuk og fin køretur oppe i bjergene og rundt i det cubanske landskab. Selve byen var dog ikke noget særlig. Det mindede bare ret hurtigt om Havana. En stor by med rigtig meget bilos, masser af mennesker på gaden og generelt lave leve standarder. Det er jo på sin vis interessant nok at se, for det gør det meget autentisk, men samtidig så er der ikke længere så meget nyt og interessant i det. Efter en lille gåtur rundt, for lige at ryste numsen lidt, kørte vi tilbage igen. Shit man, jeg fik seriøst ondt i røven af at køre på scooter. At de fleste veje hernede så også bare bumper derud af, gør det jo heller ikke bedre.

En køretur, totalt på afveje

Efter vi havde kørt de 29km tilbage til Viñales, tog jeg nu vores fine hjemmetegnede kort frem. Ud af byen til venstre, første vej på høre hånd, venstre, højre igen og derefter over tre broer. Det lyder da simpelt nok, eller hvad? Ja simpelt måske, men vi fandt rigtig hurtigt ud af, at der jo ikke var nogen længde betegnelser overhovedet. Vi fulgte dog troligt vores fine kort, for vi ville bare så gerne lige have en dukkert.

Vi kom længere og længere ud på landet. Det var uden tvivl en oplevelse. Der var så meget imponerende og smuk natur over det hele. Bjerge der stikker op i landskabet. Små landbrugshuse der ligger hist og her. Cubanere der går rundt på deres marker og pløjer med okser. Dyr der bare står og græsser i vejkanten. Scooteren bumper der ud af, på veje der ikke har set et spor af ny asfalt i mange år. Vi drejede til højre, over de første tre broer. Jeg holdte skarpt øje med den flod der gerne skulle komme. Der kom ingen flod.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi fortsatte, ud igennem naturen. De indfødte kiggede meget forundret, det er nok begrænset hvor mange turister på scooter de ser til dagligt helt derude. Efter vi er kørt over to ekstra broer, begynder vi lidt at tvivle på, om vi overhovedet er på rette vej. Eftersom, Søren tidligere har været på google maps med wifi og ikke har lukket app’en ned igen, er det stadig loaded, sådan til en vis grad altså. I hvert fald nok til, at man lige kan se vejene og blot hvilken retning vi kører i.

Vi er bare endt virkelig langt ude af en eller anden lille off road vej. Vi kan umiddelbart se, at hvis vi kører til enden af vejen ender den ud på en af de større hovedveje, der muligvis er lidt nemmere og hurtigere at køre hjem på. Super ærgerligt at gå glip af den dukkert, men altså vi kan jo ikke blive ved med at ligge og køre rundt i det cubanske landskab, selvom det er super flot og meget hyggeligt.

El Rio de natural

Lidt efter vi er kørt videre med fokus på at køre hjem igen, lægger jeg mærke til et hyggeligt lille sted, med nogle træhuse og muligvis en smule vand. Vi skynder os at stoppe scooteren og rigtig nok. Herude, midt i ingenting, ligger der et fint lille sted, med træhuse og en lille flod. Vi bliver pænt budt velkommen og får den helt store rundvisning.

Ind igennem bagdøren, igennem deres køkken (altså nogle gryder henover noget ild). Videre forbi det lidt mere moderne køkken med et enkelt komfur og lidt rindende vand. Videre forbi et par enkelte værelser, igennem en lille restaurant og videre udenfor. Her er et par pavilloner og nede for enden løber den lille flod. Vores søde rundviser, opdager min selfiestang med tlf i (ja den slæber jeg altid rundt på, som en ægte turist klar til at tage billeder) og bliver helt ivrig efter at tage et fint billede af os med floden i baggrunden.

Buffet til to kunne være til seks

Efter flere timers køretur på scooter, var en frokost meget tiltrængt. Der var ikke rigtig noget menukort, så vi bestilte bare begge to noget kylling. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men Søren begyndte at blive mega paranoid. Hvorfor var der kun et andet bor med lokale her? Hvorfor var der slet ikke nogen andre turister? Hvad nu hvis de tømmer scooteren for benzin og kidnapper os? Den begyndte bare at køre rundt mens vi sad og ventede på vores mad.

Jeg blev ved med at stå og trippe, fordi jeg bare havde skide ondt i røven efter at have siddet på en scooter så længe. Vi var et kønt par, Søren sad og var paranoid og blev irriteret over maden tog så lang tid, jeg stod og trippede og kunne ikke rigtig sidde stille. Jeg synes jo bare det er super hyggeligt og meget mere autentisk at være steder hvor der ingen turister er.

Endelig kom vores mad og hold da kæft. Når man tænker på, at cubanere får rationer og specielt så langt fra super markeder, er det måske ikke så nemt at få mad, så var det jo totalt sindssygt hvor meget mad vi fik. Der var en kæmpe kylling, en stor tallerken ris der kunne have været nok med 1/3, en tallerken kartofler, en tallerken med grøntsager og en tallerken med chips – pr mand. Det var jo totalt madspild, altså vi kunne spise vores kylling, Søren spiste kartofler og grøntsager, jeg spiste 1/3 ris, en anelse kartofler (de er ret lækre og søde hernede) og mine grøntsager.

Jeg havde det helt dårligt med at levne så meget, men altså så håber jeg da, de måske kan overveje at lave mindre portioner en anden gang. Det vilde var, at vi kun betalte det der svarer til 30kr pr mand, det er jo for vildt. De lokale fik til gengæld en fin doggy bag med hjem. Så hang der bare en fin hvid plastik pose fyldt op med ris og kylling på bedstemoderens stol.

De har taget vores scooternøgle…

Endelig havde vi spist, Søren havde lagt sin paranoia en anelse og vi havde fået skiftet til badetøj. Jeg var så klar til en dukkert i floden, men… Søren kan pludselig ikke finde nøglen til vores scooter – og spørg da lige om hans paranoia startede igen. Han gik hele vejen rundt og ledte. Ud i skoven, langs floden, oppe ved bordet vi havde spist ved, oppe ved scooteren, igennem området, i tasken, jeg tjekkede tasken, der var bare ikke nogen skide nøgle.

Overraskende nok, panikkede jeg slet ikke, men stod nærmere bare og overvejede, hvor lang tid det mon ville tage at gå hjem, 6 timer? Søren var ved at gå ud af sit gode skind og var sikker på, at de havde stjålet nøglen. Den mand har da virkelig ingen tillid til fremmede. Eller også er jeg bare for godtroende. Det viste sig, at nøglen var røget ned bag ved et rum i Sørens lille fine man purse (så meget for en taske med huller i). Oh Jesus Christ altså.

Den længe ventede dukkert

Jeg har en eller anden fiske forbi, eller hvad pokker man lige kan kalde det. Jeg hader simpelthen, at bade i vand hvor jeg kan se der svømmer fisk rundt. Desuden hader jeg også, at gå på havbund. Jeg har faktisk købt et par fine badesko i Lidl til 40kr inden vi rejste, men de lå selvfølgelig hjemme i vores casa. Anyways, det var faktisk en ret stor grænse for mig, at gå ned i en flod, hvor der lige var svømmet en stor fisk forbi (ja okay, en 30cm fisk ihvertfald) og hvor havbunden ikke helt så optimal ud. Selvom jeg var en anelse ved at panikke, da jeg forsøgte at slippe stigen for at komme lidt ud på bunden, så var det skønt med en frisk dukkert.

• 

• 

• 

• 

Tilbage til Viñales

Turen tilbage til Viñales gik noget nemmere, eller det vil sige, det tog os lidt tid at finde ud på hovedvejen, men udover det, så gik det fint. Jeg synes faktisk det var en super fin dag. Jeg kan godt lide at leje en scooter (det var også en stor succes på vores Bali rundrejse), fordi man bare er meget fri og har mulighed for at køre ud i områder hvor det bare er helt lokalt og ingen turister. Det er der altså bare en vis charme ved.

Sidste aften i Viñales

Vi afsluttede to helt fantastiske dage i Viñales, med en eftermiddagsløbetur og en dejlig middag på en meget autentisk, lille, lokal restaurant.

Cienfuegos

Tidligt næste morgen (jeg tror vi stod op omkring kl. 5 – spiste vi morgenmad ved vores casa, hvorefter turen gik videre i bus mod Cienfuegos. Læs om vores videre eventyr på Cuba – Cienfuegos.

Rundrejse på Cuba – din rejseguide til det autentiske og smukke Cuba

Husk du kan læse om hele vores fantastiske rejse rundt på Cuba.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•